Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1725820_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 425 (MOF alm. del) stillet 30. januar 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 425
”Vil ministeren med henvisning til omtalen på Altinget den 27. januar 2017
”Forsker om Novana-rapport: Alarmerende tendenser for naturen” og med udgangspunkt
i DCE’s nye rapport ”Terrestriske naturtyper 2004 – 2015” fremsende
en status for de danske terrestriske naturtyper, som for hver naturtype
redegør for, om udviklingen går i retning af henholdsvis gunstig eller ugunstig
bevaringsstatus, jf. http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forsker-om-novanarapport-
alarmerende-tendenser-for-naturen og http://novana.au.dk/fileadmin/
novana_au_dk/pic_upload/TerrestriskeNaturtyper2015.pdf ?”
Svar
Danmark rapporterer hvert 6. år og sidste gang i 2013 til EU-Kommissionen om bevaringsstatus for
habitatdirektivets naturtyper og arter. Resume af rapporteringen fra 2013, der var baseret
ekspertvurderinger fra Aarhus Universitet, kan ses på
http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.
Aarhus
Universitet har i forbindelse med rapporten for dataindsamlingen fra 2015 i det statslige
overvågningsprogram, NOVANA,valgt at angive udviklingsretning for overvågede indikatorer.
Jeg vil gøre udvalget opmærksom på to forhold, som er centrale for forståelsen af de indsamlede data.
Det ene er, at den målrettede indsats for at sikre de arter og naturtyper, som er omfattet af EU’s
naturdirektiver, i stort omfang sker gennem Natura 2000-planlægningen. De første statslige Natura
2000-planer udkom i 2011 og de kommunale opfølgende handleplaner året efter i 2012. Data
indsamlet i perioden 2004-15 giver derfor ikke et fuldt billede af udviklingen for de enkelte naturtyper
og arter, hvilket omtalen i Altinget også giver udtryk for.
Det andet er, at tidligere miljøminister Ida Auken i 2013 i forbindelse med den seneste danske
rapportering til EU-Kommissionen besluttede, at der frem mod næste rapportering til EU i 2019 skulle
være en proces med inddragelse af såvel forskere som interessenter om grundlag for rapportering til
EU-Kommissionen om habitatdirektivets juridiske begreb ’gunstig bevaringsstatus’. Denne proces er
fortsat i gang, og vil i 2019 resultere i en fornyet rapportering baseret på dels den retlige forpligtelse
efter habitatdirektivet og dels på resultatet af den igangsatte proces. Et helt centralt begreb i
habitatdirektivet er, om naturen er i tilbagegang eller stabil. Jeg har forelagt det spørgsmål for
Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Artiklen i Altinget refererer til den stikprøvebaserede, landsdækkende overvågning, hvor der med en
seks-årig frekvens indsamles data for de enkelte naturtypers artssammensætning, dynamik,
tilgroningsgrad, næringsstatus og hydrologi.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om artikel på Altinget den 27. januar 2017 Forsker om Novana-rapport: Alarmerende tendenser for naturen, til miljø- og fødevareministeren
./.
For 17 af de i alt 33 lysåbne og tørre naturtyper er der indsamlet data mere end én gang. Der kan derfor
for de 17 naturtyper gives en vurdering af udviklingen fra 2004 og til 2015. I bilag 1 er vedlagt en
oversigt for de 17 naturtyper, som i skemaform gengiver den udvikling, som Aarhus Universitet har
beskrevet.
Det ses af skemaet, at der for den enkelte naturtype både kan være sket forbedringer og forringelser.
Hvilken udviklingsretning for naturtypen i forhold til målet om gunstig bevaringsstatus, der kan
konkluderes på disse forbedringer og forringelser, er ikke angivet.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2