Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1724194_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 419 (MOF alm. del) stillet 27. januar 2017
efter ønske fra Karina Due (DF).
Spørgsmål nr. 419
”Set i lyset af de seneste ulveangreb og den efterfølgende kritik af myndighedernes håndtering af
situationerne herunder passivitet bedes ministeren oplyse, om han vil tage initiativer, der sikrer
borgerne i de ramte områder og skaber sikkerhed for, at myndighederne rykker ud, således at borgerne
kan være trygge, jf. http://www.tvmidtvest.dk/artikel/myndighederne-har-svigtet-ved-ulveangreb-
paa-faar.”
Svar
Indenfor de seneste par måneder har der været et antal angreb på får i det nordvestlige Jylland.
Naturstyrelsens ulvekonsulent har efter at have beset de angrebne dyr vurderet, at det er sandsynligt,
at der er tale om ulveangreb.
Jeg har på den baggrund bedt Miljøstyrelsen om at sikre, at dyreholdere med får og lignende mindre
dyr i det pågældende område kan få tilskud til ulvesikre hegn. Styrelsen er i løbet af kort tid klar med
en plan, som beskriver den geografiske afgrænsning og tilskudsmulighederne, så de husdyrholdere,
der har mistet husdyr til ulven, vil få udbetalt erstatning for de mistede dyr.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk