Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1723632_0001.png
2016-17
S 610 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 29. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 610 stillet den 24. januar 2017 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. S 610
”Vil ministeren arbejde for at få forbudt det allergifremmende konserveringsmiddel MI
(methylisothiazolinon) på det danske og europæiske marked?
Begrundelse
Danmark spillede en fremtrædende rolle i arbejdet med at få forbudt MI i kosmetik, jf.
http://nipsect.dk/da/forbud-mod-methylisothiazolinon-et-allergent-konserveringsmiddel/. Et dansk
forbud mod MI i produkter til personlig pleje, vask og rengøring vil med samtidig notifikation til EU være et
godt udgangspunkt for en henvendelse til de øvrige EU-lande, således at der kan lægges pres på for en
europæisk lovgivning, der forbyder stoffet. Et forbud mod maling bør annonceres ved samme lejlighed, her
er der dog tilsyneladende problemer med at finde alternativer til alle anvendelser, hvorfor et forbud måske
skal have længere frist. MI er allerede forbudt i svanemærkede kropsplejeprodukter (flydende sæbe,
shampoo m.v.) og vaskemidler, og MI kan derfor undværes i de nævnte produktgrupper, og det er
umiddelbart vanskeligt at se, at det skulle være sværere at erstatte MI i rengøringsmidler og
håndopvaskemidler end i kropsplejeprodukter, jf. http://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/temaer/mi. Som det
fremgår af Jyllandsposten den 13. december 2016, jf.
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e606493f er MI ifølge de førende eksperter et »meget
potent allergen … som kan give livsvarig allergi« og »MI er den hyppigste årsag til kontaktallergi
herhjemme«.”
Svar
Det allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinon (MI) er et problematisk stof, og der har
derfor længe været stort fokus på MI og mulighederne for at begrænse brugen. Den danske indsats på
området har resulteret i et forbud i hele EU mod MI i kosmetiske produkter, der bliver på kroppen.
Forbuddet gælder fra den 12. februar 2017. Det forventes, at Kommissionen fremsætter et forslag til
afstemning i første halvdel af 2017, om at nedsætte koncentrationen af MI i øvrige kosmetiske produkter.
Herudover er der indført et forbud mod MI i legetøj til børn under 3 år og legetøj, der er beregnet til at
komme i munden. Dette forbud træder i kraft den 24. november 2017.
I marts 2016 vurderede risikovurderingskomitéen i det europæiske kemikalieagentur, ECHA, at MI skal
klassificeres og faremærkes som allergifremkaldende, og der blev fastsat en grænse for, at blandinger (fx
vaskemidler og malinger) med indhold af MI skal faremærkes, når de indeholder mere end 15 ppm
(0,0015%) MI. Herudover skal blandinger bære advarslen ”Indeholder methylisothiazolinon. Kan forårsage
en allergisk hudreaktion”, når den blot indeholder mere end 1,5 ppm, altså 0,00015%, MI. Denne vurdering
skal til afstemning blandt EU's medlemslande, og Kommissionen forventes at fremsætte forslaget til en
harmoniseret klassificering af MI i overensstemmelse med Komitéens anbefaling i løbet af 2017.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvordan kemikaliers allergene virkning reguleres i Danmark og EU, til miljø- og fødevareministeren
En klassificering af MI vil betyde, at en lang række flydende rengøringsmidler samt maling vil bære en
advarsel, der giver brugerne mulighed for at vælge produkter uden MI.
Malerbranchen i EU (CEPE) har allerede fra sommeren 2015 valgt at indføre en frivillig mærkningsordning,
så MI deklareres på etiketten for malinger, der indeholder mere end 15 ppm (0,0015%) MI.
Brugen af MI som konserveringsmiddel i produkter, som for eksempel maling og opvaskemiddel, er
allerede omfattet af reglerne i biocidforordningen, og vil i løbet af de næste år blive risikovurderet med
henblik på at beslutte, om stoffet kan godkendes til fortsat at blive brugt. Stigningen i forekomsten af allergi
er, efter pres fra Danmark, taget med i datagrundlaget for risikovurderingen. De konkrete
konserveringsmidler vil, efter en eventuel EU-godkendelse af aktivstoffet, skulle godkendes til produkter,
hvor slutproduktet (fx maling) og dets anvendelse også vil blive vurderet. I en risikovurdering indgår en
vurdering af både miljø- og sundhedseffekter, herunder også risikoen for fremkaldelse af allergi ved en
given anvendelse af et produkt.
Endelig understøtter Miljøstyrelsen via programmet for miljøteknologisk udvikling og demonstration
(MUDP) et projekt til udvikling af alternative konserveringsmetoder, der vil kunne begrænse/erstatte
brugen af MI i maling.
Skulle reguleringen af MI under kosmetik og legetøj, samt den forestående regulering af MI under
biocidforordningen, og fra klassificering og mærkning på EU-niveau, ikke vise sig tilstrækkelig til at
dæmme op for antallet af allergitilfælde for stoffet, vil jeg overveje at fremsætte et forslag til restriktion af
stoffet under EU's kemikalielovgivning REACH med henblik på at begrænse indholdet af MI i specifikke
produkter som bl.a. maling yderligere, for at fjerne en mulig tilbagebleven risiko.
Kemi krydser grænser, og derfor skal kemiske stoffer reguleres i EU. Det giver den bedste
forbrugerbeskyttelse og de mest lige konkurrenceforhold for virksomhederne.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
2