Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
12. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 411 (MOF alm. del) stillet den 23. januar
2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 411
I forlængelse af ministerens foreløbige besvarelse og redegørelse vedrørende
DONG’s ansøgning om udledning af tungmetalholdigt spildevand til Kolding,
jf. svar på MOF alm. del – spørgsmål 142, bedes ministeren besvare følgende
spørgsmål:
-
Kan ministeren bekræfte rigtigheden af, at tungmetaller udledt til havet på
opløst form ikke skader havbundens dyreliv, som hævdet af Miljøstyrelsen
i indslag i TV Syd 12. januar?
(http://www.tvsyd.dk/artikel/miljoestyrelsen-holder-fast-forurenet-spildevandmaa-
ledes-ud-i-kolding-fjord)
Vil ministeren i bekræftende fald henvise til relevant videnskabelig dokumentation
for dette?
Vil ministeren redegøre for, om og hvordan Natur- og Miljøklagenævnets
afgørelse af 6. december 2016 i sag om klage over tillæg til miljøgodkendelse
og VVM-tilladelse til Energinet.dk til udvidelse af Ll. Torup Gaslager,
herunder tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af skyllevand
fra kaverner (J.nr.: NMK-10-00908 og NMK-34-00448) konkret er inddraget
i Miljøstyrelsens behandling af ansøgningen fra DONG, herunder især
den ansøgte udledning af tungmetaller i forhold til allerede eksisterende kilder og belastning
samt miljøkvalitetskrav?
-
-
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene om direkte udledning af renset spildevand fra Skærbækværket for
Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Virksomheden ønsker at rense en kondenseret vandstrøm fra afbrænding af træflis på en måde, der er
specielt designet lige netop til denne type spildevand. Rensningen er inddelt i fire trin:
-
-
-
-
Alle partikler større end 100-200 µm filtreres fra
En ultrafiltrering fjerner partikler større end 0,001
µm
(1 nanometer)
Rensning med omvendt osmose fjerner tungmetaller, sulfat, klorider og ammoniak
Rensningen afsluttes i en ionbytter
Den renseteknologi, som Skærbækværket har investeret i, er så effektiv, at partikulære tungmetaller
fjernes helt, og at koncentrationen af tungmetaller på opløst form i vandfasen er meget lave. De er så
lave, at det er Miljøstyrelsens vurdering i udkastet til miljøgodkendelse, at de ikke vil kunne skade
havbundens dyreliv.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk