MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om de 20 Aichi-biodiversitetsmål (FN-målene) og bud på, hvordan målene kan fortolkes ind i en dansk kontekst, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 17. januar 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 253 (MOF alm. del) stillet den 9. december

2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Spørgsmål nr. 253

”Vil ministeren oversende en tabel, der viser hvilke internationale målsætninger på naturområdet, som

Danmark er forpligtet til at leve op til samt angive status på de enkelte målsætninger?”

Svar

Jeg har før årsskiftet sendt et foreløbigt svar og afgiver hermed det endelige svar.

Spørgsmålet har været forelagt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der har oplyst følgende, som

jeg vil henholde mig til:

”EU-regi

Af tabel 1 fremgår de vigtigste målsætninger, der indgår i EU-direktiver og forordninger, der er

relateret til naturområdet. Der er her medtaget overordnede målsætninger med direkte betydning for

naturområdet. Der er ikke medtaget målsætninger i direktiver og forordninger, der kun har indirekte

indvirkning på naturen, da det vil være omfattende og vanskeligt at afgrænse.

Tabel 1: Udvalgte EU-målsætninger og status på naturområdet i direktiver og

forordninger

Målsætning

Habitatdirektivet:

Opnåelse af gunstig bevaringsstatus for

naturtyper og arter omfattet af direktivet

(artikel 2, stk. 2).

Der er ikke efter direktivet en tidsfrist for,

hvornår målet om gunstig bevaringsstatus

skal være nået.

Status

EU-landene skal rapportere bevaringsstatus for arter

og naturtyper hvert 6. år. Kommissionen har i 2016

udarbejdet en statusrapport (State of Nature in the

EU), som indgår som grundlag for vurderingen af, om

medlemslandene lever op til forpligtelserne.

Seneste danske rapportering til EU i 2013 viser på

grundlag af en ekspertvurdering fra Aarhus Universitet

på baggrund af bl.a. overvågningsdata, at i Danmark

har 5 % af EU-naturtyperne og 30 % af EU-arterne

gunstig bevaringsstatus.

EU-landene skal rapportere udvikling i fuglebestande

for alle fuglearter hvert 6. år. Kommissionen har senest

i 2016 udarbejdet en statusrapport (State of Nature in

Fuglebeskyttelsesdirektivet:

Opretholde og tilpasse bestande af alle vilde

fugle og beskytte, opretholde eller genskabe

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om de 20 Aichi-biodiversitetsmål (FN-målene) og bud på, hvordan målene kan fortolkes ind i en dansk kontekst, til miljø- og fødevareministeren

levesteder for alle fugle.

Der er ikke efter direktivet en frist for,

hvornår bestandene skal være sikre eller

genskabt.

the EU), som indgår som grundlag for vurderingen af,

om medlemslandene lever op til forpligtelserne.

Seneste danske rapportering til EU i 2013 viser på

grundlag af ekspertvurderinger af de danske fugledata,

at for trækfuglene er der en stabil (inklusive

fluktuerende) eller positiv udviklingstendens for 89 %

af arterne og for ynglefuglene gælder det 75 % af

arterne.

Opgørelse i forbindelse med færdiggørelse af

vandområdeplaner 2015-2021 viser,



at 28 % af 18.900 km vandløb målsat i planerne har

god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale,



at 24 % af målsatte søer har som minimum god

økologisk tilstand,



at 2 % af målsatte kystvande har god økologisk

tilstand/godt økologisk potentiale,



at 160 km vandløb (1 %), 33 søer (4 %) og 12

kystvande (10 %) har ikke-god kemisk tilstand



at 99 % af grundvandsforekomsterne har god

kvantitativ tilstand og 42 % (efterfølgende korrigeret

til 44 %) af grundvandsforekomsterne har god

kemisk tilstand.

Vandrammedirektivet:

Opnåelse af god økologisk tilstand og god

kemisk tilstand for vandløb, søer og

kystvande, henholdsvis godt økologisk

potentiale og god kemisk tilstand for

kunstige og stærkt modificerede

vandområder.

Opnåelse af god kvantitativ tilstand og god

kemisk tilstand for grundvand og vende

enhver væsentlig og vedvarende opadgående

tendens i koncentrationen af forurenende

stoffer hidrørende fra menneskelig aktivitet

med henblik på en progressiv reduktion af

forureningen af grundvandet.

Direktivets overordnede mål er, at alt vand,

overfladevand og grundvand, skal have

opnået mindst god tilstand eller godt

økologisk potentiale inden udgangen af 2015.

Direktivet giver mulighed for forlængelse af

fristen for målopfyldelse med op til 2 gange 6

år.

Havstrategidirektivet:

Opnåelse af god miljøtilstand i danske

havområder senest i 2020.

EU-landene skal rapportere tilstanden for havmiljøet

hvert 6. år. Kommissionen har i 2014 udarbejdet en

statusrapport (”Første fase af gennemførelsen af

havstrategirammedirektivet”, COM(2014) 97 final),

som indgår som grundlag for vurderingen af, om

medlemslandene lever op til forpligtelserne.

Seneste danske rapportering til EU i 2012 (Danmarks

Havstrategi) viser på baggrund af bl.a.

overvågningsdata, hvilke faktorer, der er medvirkende

til, at der ikke er god miljøtilstand i alle de danske

havområder. De vigtigste faktorer er udpeget som

værende belastningen med næringsstoffer og

miljøfarlige forurenende stoffer, samt fiskeri af visse

bestande og påvirkning af havbunden ved fiskeri med

bundslæbende redskaber.

Nitratdirektivet:

Direktivets formål er at nedbringe

vandforurening forårsaget eller fremkaldt af

nitrater, der stammer fra landbruget og at

forebygge yderligere forurening af denne art.

Ifølge direktivet skal der iværksættes

indsatsprogrammer for at sikre opfyldelse af

direktivets formål. Indsatsprogrammer skal

efterfølgende gennemgås og om nødvendigt

revideres mindst hvert 4 år. Endvidere skal

medlemsstaten hvert 4. år udarbejde en

statusrapport, jf. direktivets artikel 10.

EU-forordning om invasive arter:

Forebyggelse og håndtering af introduktion

og spredning af invasive ikkehjemmehørende

arter

Der er ikke i forordningen fastsat en frist for,

hvornår den overordnede målsætning skal

være nået.

Seneste afrapportering til EU, jf. artikel 10 i direktivet,

viser efter Miljøstyrelsens vurdering, at kvaliteten af

vandmiljøet i relation til næringsstofpåvirkningen

overordnet er stabil. Afrapporteringen dækker

perioden 2012 – 2015, begge år inkl.

SVANA implementerer forordningens forpligtelser i

h.t. de frister, der er i forordningen, herunder er der

bl.a. udarbejdet en bekendtgørelse, der fastsætter straf

og bøder, og der er oprettet et tilladelsessystem og et

indberetningssystem.

Danmark har sammen med de øvrige EU lande tilsluttet sig EU’s biodiversitetsstrategi. EU’s

biodiversitetsstrategi indeholder et overordnet mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten

senest i 2020 og seks delmål. Opgørelse af status for opfyldelse af EU’s biodiversitetsstrategi sker på

EU-niveau, og Danmark bidrager hertil gennem løbende rapporteringer til EU om status for EU-

beskyttede naturtyper og arter. Derfor laver Danmark ikke nationale opgørelser af status for opfyldelse

af de enkelte delmål. EU-kommissionen fremlagde i oktober 2015 en midtvejsevaluering af EU’s

biodiversitetsstrategi. I midtvejsevalueringen peges på, at der samlet set ikke er væsentlige fremskridt i

opfyldelsen af det overordnede mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten i EU inden udgangen

af 2020. Midtvejsevalueringen peger på, at målrettede handlinger for at implementere EU’s

biodiversitetsstrategi har været nyttige, men at der er behov for en styrket indsats for at opnå 2020-

målet. Midtvejsevalueringen kan hentes på dette link:

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52015DC0478&from=EN

På baggrund af midtvejsevalueringen vedtog EU landene i december 2015 en række rådskonklusioner

for en styrket indsats frem mod 2020.

FN-regi og regionale og internationale konventioner

Danmark bidrager sammen med de øvrige EU- lande til opfyldelse af FN’s strategiske plan for

biodiversitet 2011-2020 gennem implementering af EU’s biodiversitetsstrategi. FN’s strategiske plan

for biodiversitet indeholder et overordnet mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten senest i

2020, 5 strategiske mål og 20 delmål. Der gennemføres i FN-regi status for opfyldelse af FN’s

strategiske plan for biodiversitet. Danmark bidrager hertil ved at rapportere status for biodiversiteten

hvert 4. år i en landerapport til FN’s biodiversitetskonvention. Den seneste er femte landerapport fra

2014, der viser, at mange af vores naturområder og arter er under pres, men der er også tegn på, at det

går fremad. Rapporten kan hentes på dette link:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8399384/31marts2014_landerapport.pdf

Da gennemførelsen af den Strategiske Plan sker via EU-implementering af den fælles

biodiversitetsstrategi, udarbejder Danmark ikke nationale opgørelser over status for opfyldelse af FN

målene .

Sekretariatet for FN’s Biodiversitetskonvention har i 2014 lavet en midtvejsevaluering af opfyldelse af

FN’s strategiske plan for Biodiversitet 2011-2020. Midtvejsevalueringen, kaldet Global Biodiversity

Outlook 4 er tilgængelig på biodiversitetskonventionens hjemmeside:

https://www.cbd.int/gbo/gbo4/publication/gbo4-en.pdf.

Det bemærkes, at Danmark har tilsluttet sig en række konventioner på naturområdet, som EU også

har tiltrådt, bl.a. Helsinki-konventionen om beskyttelse af Østersøens havmiljø, inkl. Kattegat,

OSPAR-konventionen om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhav (inkl. Nordsøen og Kattegat),

CITES konventionen om beskyttelse af udryddelsestruede vilde dyr og planter ved at kontrollere den

internationale handel med disse arter, Bernkonventionen om bevarelse af Europas vilde planter og dyr

samt deres levesteder og Bonnkonventionen om bevarelse af de vildtlevende dyrearter, der

regelmæssigt krydser landegrænser.”

Jeg kan hertil tilføje, at regeringen prioriterer indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten

og har iværksat en lang række initiativer, som nu og på sigt vil styrke biodiversiteten. Den daværende

regering indgik i maj 2016 aftale om Naturpakken med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkerparti. Aftalen indebærer, at der skal udlægges nye arealer til urørt skov og anden

biodiversitetsskov., så der samlet set er mindst 25.000 ha statslig og privat urørt skov og

biodiversitetsskov. Det vil bl.a. komme mange truede arter til gode. Naturpakken er et vigtigt skridt

mod at styrke biodiversiteten i Danmark, fordi indsatsen lægges dér, hvor der i forvejen er

naturværdier at bygge videre på.

Regeringen har endvidere i april 2016 offentliggjort anden generation af Natura 2000 planerne, der er

en målrettet indsats, der skal sikre og forbedre den sårbare natur og bidrage til at styrke

biodiversiteten i de mest værdifulde naturområder i Danmark, herunder større områder med lysåbne

arealer som heder, enge, overdrev og moser.

Derudover har regeringen i juni 2016 offentliggjort vandområdeplanerne, som udgør en samlet plan

for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb

og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

Endelig vil regeringen i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en række ambitioner på

naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Ambitionerne skal udgøre pejlemærker for

regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Esben Lunde Larsen

Hans Christian Karsten