MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om, hvor mange boliger i Danmark der udsættes for støj fra henholdsvis veje, jernbaner, lufthavne, industri, fritidsanlæg (f.eks. racerbaner, skydebaner), vindmøller m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 8. februar 2017

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 400 (MOF alm. del) stillet den 16. januar

2017 efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 400

Ministeren bedes oplyse, hvor mange boliger i Danmark der udsættes for støj fra henholdsvis veje,

jernbaner, lufthavne, industri, fritidsanlæg (f.eks. racerbaner, skydebaner), vindmøller (større end 25

kW) og hustandsvindmøller (mindre end 25 kW). Svaret bedes givet i forhold til de gældende

støjgrænser for de syv kategorier, og det bedes specificeret, hvor mange boliger der udsættes for støj,

der er højere end de grænseværdier (vejledende eller bindende), der gælder for den pågældende

kategori. Ministeriet bedes om muligt i svaret anføre afstanden mellem bolig og støjkilde, som ligger til

grund for svaret.

Endelig bedes ministeren rangere, hvilke af ovennævnte støjkilder der påvirker flest boliger

over/under grænseværdierne, således at det bliver klart, hvilken kategori, der har størst

indflydelse på de nærliggende boliger.

For hvilke af kategorierne findes der bindende grænseværdier for støj?

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens bestræbelser på at belyse sammenhængen mellem

helbred og støj fra de syv støjkilder?

Hvad kan ministeren oplyse om samfundets udgifter til helbredsskader forårsaget af støj fra de

enkelte støjkilder i de syv kategorier?

Hvad kan ministeren oplyse om omkostningerne til at nedbringe støjbelastningen i de syv

kategorier til niveauer, der er under grænseværdierne, og vil ministeren oplyse, hvad det i

givet fald vil koste at gøre støjgrænserne bindende ved alle fremtidige godkendelser,

anlægsarbejder m.v.?

Hvad agter regeringen at foretage sig for at nedsætte støjbelastningen af boliger og dermed

befolkningens udsættelse for sundhedsskadelig støj?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålene om regulering af støj og antallet af boliger, der er belastede af støj fra

veje, jernbaner, lufthavne, industri, fritidsanlæg og vindmøller, samt spørgsmålene om de

samfundsmæssige omkostninger ved støj og omkostninger ved at nedbringe støjforurening for

Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:

”Trafikstøj

Miljøstyrelsen fastlægger hvert 5. år et opdateret skøn over antallet af boliger i Danmark, der er

belastet af støj fra større veje, større jernbanestrækninger og større lufthavne. Kortlægningen sker på

baggrund af indberetninger fra 14 kommuner i Københavnsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg

Kommuner samt landets banemyndigheder og Vejdirektoratet. Den seneste nationale kortlægning blev

udført i 2012 og udføres efter retningslinjerne i ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og

udarbejdelse af støjhandlingsplaner”, der implementerer EU ’s støjdirektiv. Næste støjkortlægning skal

være afsluttet den 30. juni 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 400: Spm. om, hvor mange boliger i Danmark der udsættes for støj fra henholdsvis veje, jernbaner, lufthavne, industri, fritidsanlæg (f.eks. racerbaner, skydebaner), vindmøller m.m., til miljø- og fødevareministeren

Kortlægningen fra 2012 viste, at:



ca. 723.000 boliger er udsat for støj fra vejtrafik, der overskrider den vejledende grænseværdi for

vejstøj på 58 dB Lden (heraf ca. 120.000 langs statsveje). Ud af de ca. 723.000 boliger er ca.

141.000 boliger stærkt støjbelastede, dvs. støjniveauet er 10 dB højere end grænseværdien eller

endnu højere, heraf er ca. 11.000 beliggende langs statsveje.

ca. 7.000 boliger er udsat for togstøj, der overskrider den vejledende grænseværdi på 64 dB Lden.

Optællingen er jf. støjdirektivet udført for jernbanestrækninger med mere end 30.000

togpassagerer pr. år.

ca. 1.800 boliger er udsat for støj, der overskrider den vejledende grænseværdi for flystøj på 55

dB Lden. Optællingen er udført for civile lufthavne med flere end 50.000 operationer om året.



Lden er en sammenvejning af støjbelastningen i tidsperioderne dag, aften og nat.

Virksomhedsstøj

Der findes ikke noget samlet skøn over antallet af boliger, der er belastet af støj fra virksomheder. I

Danmark findes ca. 4.400 godkendelsespligtige virksomheder og dertil kommer adskillige

virksomheder, der er omfattet af branchebekendtgørelser (f.eks. maskinværksteder og

autoværksteder) eller virksomheder, der er omfattet af miljøbeskyttelseslovens indgrebsmuligheder

efter § 42 (mindre virksomheder så som f.eks. restauranter, idrætsanlæg mv). I forhold til støj fra

virksomheder indeholder Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder vejledende

grænseværdier for støj, som er et udtryk for en støjbelastning, som efter Miljøstyrelsens faglige

vurdering er miljømæssigt acceptabel. I medfør af proportionalitetsprincippet i Miljøbeskyttelsesloven

kan de vejledende grænseværdier fraviges i en afvejning mellem på den ene side de

beskyttelsesmæssige hensyn over for naboerne og på den anden side virksomhedens tekniske og

økonomiske muligheder for at nedbringe støjen.

Landets kommuner er myndighed for ca. 4.000 godkendelsespligtige virksomheder i Danmark, mens

Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed for omkring 400 større virksomheder. Af sidstnævnte

virksomheder har ca. 8 % lempede støjvilkår over de vejledende grænseværdier, men Miljøstyrelsen

har ikke kendskab til det præcise antal omkringliggende støjbelastede boliger. Miljøstyrelsen har heller

ikke kendskab til antallet af støjbelastede boliger fra de virksomheder i Danmark, der hører under

kommunerne. Der findes derfor ikke noget samlet estimat over omkostningerne til nedbringelse af

støjbelastningen fra alle virksomheder i Danmark ned til de vejledende grænseværdier. Hvis en

godkendelsespligtig virksomhed har fået lempede støjvilkår, er der tale om, at omfanget af

foranstaltningerne (økonomiske og tekniske), der skal til for at dæmpe støjen, er så

omkostningskrævende, at det ifølge miljømyndighedens vurdering ikke er overkommeligt for

virksomheden og står mål med den miljømæssige gevinst, som en reduktion af støjen kan give.

Støj fra fritidsanlæg (motorsportsbaner, skydebaner m.fl.)

Kommunerne er ligeledes myndighed for regulering af støj fra fritidsanlæg, så som motorsportsbaner,

skydebaner m.fl. For motorsportsbaner er de vejledende støjgrænser udformet som en trappekurve,

således at jo højere støjbelastning en times kørsel på banen giver anledning til, jo færre antal dage om

ugen kan der tillades kørsel på banen. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at miljøgodkendelserne i

praksis udformes således, at der generelt ikke meddeles tilladelse til mere kørsel, end at de vejledende

støjgrænser kan overholdes.

Der er omkring 5-600 skydebaneanlæg i Danmark, hvoraf et stort antal har fået meddelt

miljøgodkendelse på lempede vilkår i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for nye

skydebaner. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til antallet af boliger, der belastes med støj over disse

vejledende grænseværdier. I en del tilfælde er det ikke fysisk muligt at dæmpe støjen, med mindre

aktiviteten indstilles, mens der i andre tilfælde vil være tale om, at støjdæmpning kan foretages, men

med store omkostninger i forhold til skydebaneforeningernes økonomi. Miljøstyrelsen har ikke

kendskab til de samlede omkostninger til at nedbringe støjbelastningen fra skydebaneanlæg, men har

erfaring med, at det for de enkelte anlæg kan det variere fra et antal hundrede tusinde kroner til beløb i

millionstørrelsen.

Støj fra vindmøller

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastsætter bindende grænseværdier for støj fra vindmøller og

herunder husstandsvindmøller. Landets kommuner er tilsynsmyndighed, og hvis det konstateres, at de

bindende støjgrænser overskrides, er der tale om et ulovligt forhold, og kommunerne har pligt til at

foranledige det ulovlige forhold lovliggjort. Der bør derfor ikke være boliger, der er udsat for støj over

de bindende grænseværdier for vindmøller ud over vindmølleejernes egne boliger, hvor støjkravene

ikke er gældende.

Samfundsøkonomiske omkostninger og tiltag til begrænsning af støjforurening

Vejstøj er i dag den støjkilde, der påvirker langt det største antal boliger i Danmark. Op mod 1,5 mio.

danskere skønnes således at være udsat for vejstøj over de vejledende grænseværdier. Der er foretaget

to danske vurderinger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved vejstøj. Eventuelle

samfundsøkonomiske omkostninger ved andre støjkilder er på nuværende tidspunkt ikke kortlagt.

I den nationale vejstøjsstrategi fra 2003 blev de samfundsøkonomiske omkostninger ved vejstøj

estimeret til 6-9 mia. kr. pr. år. Det var blandt andet baseret på et estimat om 200-500 for tidlige

dødsfald om året som følge af vejstøj. Det Miljøøkonomiske Råd estimerede efterfølgende i 2011 de

samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved vejstøj til 2,1 mia. kr. årligt. Det estimeres i denne

rapport, at 120 for tidlige dødsfald hvert år skyldes vejstøj. En årsag til de forskellige resultater skal

blandt andet findes i forskellig vurdering af antal for tidlige dødsfald som følge af vejstøj, men også en

ny og forbedret opgørelse af generne fra vejstøj.

Siden de to analyser er der kommet ny viden om helbredseffekter af vejstøj relateret til risikoen for

udvikling af diabetes, lavere fødselsvægt, slagtilfælde og forekomst af kræft, hvilket således ikke er

afspejlet i de to nævnte analyser. Desuden har ingen af de nævnte undersøgelser medregnet år med

sygdom, og som følge heraf nedsat livskvalitet og produktivitet, men udelukkende medregnet tabte

leveår. Endelig omfatter estimaterne i de to analyser udelukkende personer i husholdninger udsat for

vejstøj og ikke brugere af parker og andre områder udsat for vejstøj, ligesom gevinsterne ved flere og

større veje (kortere transporttid etc.) ikke er medregnet. De samfundsøkonomiske omkostninger af

vejstøj har ikke været genberegnet siden 2011.”

I forhold til spørgsmålet om regeringens bestræbelser på at belyse sammenhængen mellem helbred og

støj har jeg forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, som oplyser:

”Sundhedsstyrelsen følger løbende med i den videnskabelige litteratur vedr. helbredseffekter af

udsættelse for støj fra det omgivende miljø. Der har været forsket internationalt i dette område

gennem de seneste fire årtier og fra årtusindskiftet i stigende grad, primært vedr. vejtrafikstøj og

flystøj og i mindre grad vedr. støj fra jernbaner og vindmøller. Styrelsen er ikke bekendt med

undersøgelser af helbredseffekter i forbindelse med boligers udsættelse for støj fra racerbaner,

skydebaner og industri. Både internationalt og nationalt foreligger adskillige undersøgelser af

udsættelse for støj på arbejdspladser og internationalt foreligger der enkelte undersøgelser af det

støjniveau som børn og voksnes udsættes for ved brug af våben på skydebaner.

I Danmark har en forskergruppe under Kræftens Bekæmpelse publiceret adskillige videnskabelige

artikler vedr. støj i udemiljøet i løbet af de sidste 5-6 år. Primært vedr. vejtrafikstøj, der er den

væsentligste kilde til boligers udsættelse for støj, men også i forbindelse med jernbanestøj og flystøj.

Aktuelt udfører Kræftens Bekæmpelse en registerundersøgelse med henblik på, om udsættelse for

vindmøllestøj medfører negative helbredseffekter. Undersøgelsen er finansieret af Sundheds- og

Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet.”

I øvrigt indeholder planloven bestemmelser om planlægning for støjfølsom arealanvendelse på

støjbelastede arealer. Det er således ikke kun staten, men også kommunerne, der i deres konkrete

planlægning skal tage højde for potentielle miljøkonflikter, når der planlægges for forureningsfølsom

anvendelse som f.eks. boliger.

Jeg henviser i øvrigt til besvarelse af TRU alm. del – spm. 658 (2015-16) i forhold til regeringens

arbejde for at nedbringe vejstøj langs de statslige veje.

Esben Lunde Larsen

Claus Torp