Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1718726_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 16/05844
Ref. JBC
Den 12. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 269 (MOF alm. del) stillet 16. december
2016 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 269
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5/12-16 fra Kystbeskyttelse Gribskov om kystbeskyttelse,
jf. MOF alm. del – bilag 166?”
Svar
Stigende regnmængder samt storme med efterfølgende stormflod til følge forventes at forekomme
hyppigere i fremtiden. Dette giver en risiko for oversvømmelser inden for en lang række områder både
fra hav, regnvand, vandløb og grundvand og jeg har stor forståelse for de udfordringer, som bliver
fremhævet af Kystbeskyttelse Gribskov.
Der er gennem de sidste mange år gjort meget for at forebygge oversvømmelser fra både havvand og
regnvand i Danmark. I kommunerne er der således udarbejdet klimatilpasningsplaner, der er udpeget
ti risikoområder som led i EU’s oversvømmelsesdirektiv, og der er udarbejdet kommunale planer for
risikohåndtering i de områder. I den forbindelse har staten stillet data og værktøjer til rådighed.
Kystanalysen fra september 2016 har givet et samlet nationalt overblik over, hvor risikoen for erosion
og oversvømmelser er størst, og hvor der er behov for beskyttelse. Som opfølgning på kystanalysen,
har regeringen iværksat en række initiativer, som skal gennemføres i 2017 og frem. Initiativerne
omfatter en intensiveret vejledning fra Kystdirektoratet, bl.a. igennem en opsøgende indsats, hvor
Kystdirektoratets kan støtte op om kommunernes arbejde med projekteringen af helhedsløsninger
tidligere i processen.
Dertil kommer en forenkling af lovgivningen, som Folketinget gennemførte lige før jul, hvor
klageadgangen er reduceret, og understøtter endelig kommunerne i at etablere helhedsløsninger.
Initiativerne omfatter endvidere udviklingen af vejledende standardberegningsmodeller for
bidragsfordeling af udgifter til kystbeskyttelsesforanstaltninger, hvilket netop er noget af det, som
Kystbeskyttelse Gribskov efterspørger. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at kommunerne
efter de eksisterende regler har hjemmel til selv at finansiere kystbeskyttelse, og at dette ikke er noget
regeringen har intentioner om at ændre.
Senest har regeringen besluttet at hjælpe og vejlede kommuner og borgere yderligere ved at styrke det
rejsehold, der allerede i dag hjælper kommuner og borgere med kystbeskyttelse og etablere endnu et
rejsehold, der skal vejlede om klimatilpasning.
Ser vi på de ændrede klimaforhold og hyppigheden af voldsomt vejr, er det afgørende at adressere
problemerne før en endnu større oversvømmelse indtræffer med efterfølgende store
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 381: Spm. om kommentar til Kystbeskyttelse Gribskovs præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/1-17, jf. MOF alm. del - bilag 187, til miljø- og fødevareministeren
skadesomkostninger. Jeg har derfor inviteret borgmestre fra en række kommuner til møde for at
drøfte, hvordan vi yderligere kan forberede os på de hændelser som vil komme i fremtiden.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
2