Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1718725_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kystdirektoratet
J.nr. 17/00161
Ref. JBC
02-02-2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 381 (MOF alm. del) stillet den 12. januar
2017 efter udvalgets ønske.
Spørgsmål nr. 381
”Vil ministeren kommentere Kystbeskyttelse Gribskovs præsentation fra foretrædet
for udvalget den 11/1-17, jf. MOF alm. del - bilag 187?”
Svar
Jeg vil henvise til mit svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 269 af 12. januar 2017, som omhandlede en
henvendelse fra Kystbeskyttelse Gribskov og supplerende oplyse, at jeg havde et rigtigt godt møde med
Kommunernes Landsforening og borgmestre fra en række kommuner, der kender til udfordringen
med effekten af kraftige storme og store oversvømmelser. Her kunne jeg høre, at kommunerne bl.a.
efterlyser, at staten skal spille en mere aktiv rolle og hjælpe til med at få skabt de lokale løsninger i god
tid.
Regeringen har igangsat et arbejde med at undersøge, hvorledes staten yderligere kan understøtte
kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv kystbeskyttelse, hvor der er behov, samt
hvorvidt der er behov for ændringer af lovgivningen. Arbejdet skal være afsluttet juni 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk