Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-340
Den 27. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 367 stillet den 5. januar 2017 af Simon
Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 367
”Hvad er ministerens og regeringens svar til de landmænd, der som kvægformand Peder Philip vil
”møde op, når Løkke kommer rundt i landet og sige: Hallo, du lovede os. Vi troede, at pakken
gjorde livet nemmere for os; nu kommer der alle mulige krav om efterafgrøder og fosfor. Det er
ligesom at glæde sig til en god dessert, og så er kagen alligevel ikke god”, jf. artiklen ”Regeringen
trodsede advarsler om landbrugspakken – nu kommer straffen”
http://www.b.dk/nationalt/regeringen-trodsede-advarsler-om-landbrugspakken-nu-kommer-
straffen?”
Svar
Jeg mener, at Fødevare- og landbrugspakken vil gøre livet nemmere for landmændene, både
generelt og for den enkelte i forhold til situationen før Fødevare- og landbrugspakken, hvor de
generelle kvælstofkvoter til landbruget årligt blev reduceret til et niveau under økonomisk
optimum.
Det fremgik af aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015, at den med aftalen forudsatte
omlægning af kvælstofreguleringen skulle ske indenfor Danmarks EU-retlige forpligtelser, og at
regeringen via dialog med Europa Kommissionen skulle sikre, at omlægningen kan gennemføres
og finansieres indenfor rammerne af direktivforpligtelserne. Det fremgår konkret af aftaleteksten
i Fødevare- og landbrugspakken, at der etableres ”en målrettet forpagtningsordning eller
lignende fra 2017.” Den målrettede efterafgrødeordning er således helt i tråd med Fødevare- og
landbrugspakken.
De målrettede indsatser, som fremgik af Fødevare- og landbrugspakken, der gennemføres, har
været en del af denne dialog med Kommissionen, og er efterfølgende drøftet i aftalekredsen.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 366.
Esben Lunde Larsen
/
Jakob Ibsen-Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk