Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1717548_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-340
Den 27. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 366 stillet den 5. januar 2017 af Simon
Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 366
”Er ministeren enig med de danske landmænd, som er skuffede over ændringerne i landbrugs-
pakken, og hvad vil ministeren gøre for at kompensere landbruget for ændringerne, jf. artiklen
”Regeringen trodsede advarsler om landbrugspakken – nu kommer straffen”
http://www.b.dk/nationalt/regeringen-trodsede-advarsler-om-landbrugspakken-nu-kommer-
straffen? ”
Svar
Der er ikke grund til at være skuffet over resultatet af Fødevare- og landbrugspakken
med de tilføjelser om målrettede efterafgrøder, som er meldt ud af Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
Midlertidige målrettede indsatser indgik i aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.
Efterfølgende har ministeriet i dialog med Europa Kommissionen sammensat en efteraf-
grødeordning med kompensation for frivillig etablering af efterafgrøder, kombineret med
et obligatorisk krav, hvis der ikke etableres tilstrækkeligt med efterafgrøder frivilligt.
Efterafgrødeordningen skal ses i forhold til situationen før landbrugspakken, hvor de
generelle kvælstofnormer til landbruget årligt blev reduceret til et niveau under økono-
misk optimum.
Københavns Universitet har estimeret, at den med landbrugspakken aftalte tilbageføring af kvæl-
stofkvoterne til økonomisk optimum niveauet kan forøge værdien af produktionen med 1,3-1,8
mia. kr. årligt. Landbrugsbedrifternes omkostninger som følge af de kommende målrettede efter-
afgrøder vil være langt lavere.
Alle bedrifter i kystvandoplande med et indsatsbehov vil kunne søge om kompensation for frivil-
lig etablering af efterafgrøder under den målrettede efterafgrødeordning, før de eventuelt bliver
stillet over for et obligatorisk efterafgrødekrav for at indfri indsatsbehovet. NaturErhvervstyrel-
sen yder støtte på 700 kr. pr. hektar pr. år til udlægning af efterafgrøderne, hvilket i langt de fle-
ste tilfælde forventes at dække ekstraomkostningerne ved udlægning af efterafgrøderne. Der er
afsat støttemidler til etablering af i alt ca. 265.000 ha målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om de danske landmænd, som er skuffede over ændringerne i landbrugspakken, og hvad vil ministeren gøre for at kompensere landbruget for ændringerne, til miljø- og fødevareministeren
(145.000 ha i 2017 og 120.000 ha i 2018). Dermed vil det samlede indsatsbehov for alle kystvan-
de i princippet kunne indfris ved frivillig og kompenseret udlægning af efterafgrøder i planperio-
den 2016/2017 og 2017/2018.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 364.
Esben Lunde Larsen
/
Jakob Ibsen-Jensen
2