Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1717539_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-340
Den 27. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 363 (MOF alm. del) stillet d. 3. januar 2017
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 363
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke nye tiltag der er på vej, der ”giver et nyt håb til et trængt
landbrug” jf. statsministerens nytårstale, og som ikke allerede er en del af fødevare- og
landbrugspakken.”
Svar
Regeringen er optaget af at sikre gode rammevilkår for landbrugssektoren, og har derfor igangsat en
lang række initiativer for at skabe vækst og tryghed i sektoren, herunder aftalerne om ”Vækst og
udvikling i hele Danmark” samt aftalen om Fødevare- og landbrugspakken.
Miljø- og Fødevareministeriet arbejder fortsat på at implementere Fødevare- og landbrugspakken.
Den isolerede erhvervsøkonomiske gevinst alene ved ophævelsen af de reducerede gødskningsnormer
er opgjort til mellem 1,3 og 1,8 mia. kr. årligt af Københavns Universitet.
De seneste 2/3 af normlempelsen er ophævet for planperioden 2016/17. Det betyder, at den ekstra
mængde gødning kommer landbruget til gavn i foråret 2017.
Dertil kommer, at lovforslaget om en ny husdyrsregulering vil forenkle godkendelsessystemet og
reducere sagsbehandlingstiderne. Reguleringen af anlæg og arealer bliver adskilt, således at
arealregulering bliver baseret på generelle regler. Regulering af anlæg vil blive basereret på emissioner
til omgivelserne i stedet for at være baseret på produktionens størrelse.
Esben Lunde Larsen
/
Jakob Riiskjær Nygård
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk