Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1681924_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 (MOF alm. del) stillet 7. oktober 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 35
”I vandplanerne fremgår det, at der udskydes 6.200 tons kvælstof til næste planperiode (2021-2027),
som også den tidligere regering gjorde, bl.a. pga. de store økonomiske konsekvenser ved at reducere
kvælstofudledningen i disse områder. Ministeren bedes redegøre for, hvilke vandområder der er tale
om, hvor der er uforholdsmæssigt store udgifter til kvælstofreduktion, og hvor der derfor tidligst kan
forventes god økologisk tilstand i 2027.”
Svar
I vandområdeplanerne for 2015-2021 er i bilag 1 for hvert kystvandsområde angivet det niveau for
dansk landbaseret kvælstof, der kan tilføres kystvandene, så disse samtidig kan opnå god økologisk
tilstand (målbelastning). For hvert opland er effekten af baseline og af de planlagte indsatser
estimeret, og endelig er der angivet, hvor der er udskudt en indsats til efter 2021. For de vandområder,
hvor der er udskudt en indsats, opnås der ikke en dansk landbaseret kvælstoftilførsel, der understøtter
at der kan opnås god tilstand i 2021. Der er i vandområdeplaner for 2015-2021 anvendt undtagelser og
udskudt en indsats i 69 ud af 119 kystvande.
./.
Vandområder, hvor fristen for målopfyldelse er udskudt, fremgår af vedlagte bilag, hvor udskydelser til
efter 2021 fremgår af højre kolonne. Hvor der ikke er udskudt en indsats, er indsatsen 0 i højre
kolonne, og der er tale om en belastning, der understøtter, at der kan opnås målopfyldelse i 2021.
Esben Lunde Larsen
/
Peter Fredslund Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk