Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 310 (MOF alm. del) stillet 22. december.
Spørgsmål nr. 310
Hvornår kender ministeren det reelle gødningsforbrug i landbruget i 2016 og dermed den potentielle
belastning af grundvandet?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet NaturErhvervstyrelsen, som oplyser, at landmænd, der er registreret i
register for gødningsregnskab, hvilket alle større landbrug har pligt til at være, skal oplyse deres
gødningsforbrug i 2016 senest den 31. marts 2017.
Gødningsforbrug opgøres i planperioder, der følger høståret fra den 1. august til 31. juli det følgende
år. Fristen for at indmelde opgørelsen er 31. marts året efter planperiodens slutning.
NaturErhvervstyrelsen har derefter brug for en periode på ca. et par måneder til at behandle de
indmeldte data. Umiddelbart herefter er der et overblik over forbruget.
Esben Lunde Larsen
/
Peter Fredslund Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk