MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om skøn over eventuelle yderligere omkostninger for vandforbrugerne gennem kommunernes indsatsplaner til sikring af drikkevandet, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38

Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J. nr. SVANA 401-00284

Den 31. oktober 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 (MOF alm. del) stillet den 7. oktober

2016 efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 38

”Ministeren bedes oplyse,

- Om ministeren finder, at beskyttelsen af grundvandet er varetaget i interimsperioden fra

vedtagelsen af den ændrede gødskningslov og frem til der foreligger en opgørelse fra GEUS om

landbrugspakkens konsekvenser for grundvandet,

- hvad ministeren vil gøre, hvis denne beskyttelse ikke viser sig at være tilstrækkelig, herunder

mht. indgreb i bestående landbrugsdrift,

- om ministeren vil sikre, at han ikke udsteder gødskningsbekendtgørelse med

gødskningsnormer til næste vækstsæson, hvor der ikke er sikkerhed for, at varetagelsen af

grundvandet sikres uden yderligere omkostninger for vandværker og forbrugere, hverken nu

eller på længere sigt,

- hvilken effekt et nyt dyrkningsmønster efter landbrugspakken vil have på pesticidforureningen

af de øverste magasiner, hvor der allerede i dag findes pesticider i ca. 50 % af

grundvandsmagasinerne,

- om ministeren kan bekræfte, at særligt de mere end 50.000 private boringer er sårbare, fordi

de ofte indvinder grundvand fra de allerøverste magasiner, der påvirkes øjeblikkeligt efter

mergødskning med nitrat og

- i hvilket omfang målingerne af nitrat og pesticider i drænvands udløb kan bidrage til at

overvåge forurening af grundvandet.

Besvarelserne bør gives mht. sandjorde og lerjorde og omfatte såvel nitrat - som pesticidbelastning af

drikkevand og grundvand.”

Svar

Med hensyn til beskyttelse af grundvandet i interimsperioden i 2016 arbejder GEUS pt. på

scenarieberegninger af, hvilken betydning den øgede kvælstofbelastning, som følge af Fødevare- og

landbrugspakken, har for de enkelte grundvandsforekomster. GEUS er i den forbindelse blevet bedt

om at inddrage oplysninger om det estimerede gødskningsforbrug i 2016. Beregningerne viser, at der

ikke vil være anledning til at iværksætte nye kompenserende indsatser i 2016 for så vidt angår nitrat.

Dette gælder både for ler- og sandjorde.

På baggrund af GEUS’ scenarieberegninger forventer Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning senere

på året at kunne skønne eventuelle yderligere omkostninger for vandforbrugerne gennem

kommunernes indsatsplaner til sikring af drikkevandet.

Det er ikke muligt at sige noget mere præcist om, på hvilket tidspunkt de vandforbrugere, der har gavn

af indsatsen, eventuelt vil kunne opleve yderligere omkostninger. Dette skyldes, at der generelt kan

være en tidsforskydning på flere år fra det tidspunkt, hvor nitrat, der udspredes på jorden, eventuelt vil

nedsive til grundvandet. Kommunerne kan dog på baggrund af en konkret vurdering beslutte at

gennemføre indsatser for at reducere kvælstofudledningen, før nitraten findes i grundvandet.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om skøn over eventuelle yderligere omkostninger for vandforbrugerne gennem kommunernes indsatsplaner til sikring af drikkevandet, til miljø- og fødevareministeren

Vedrørende pesticider i grundvandet har Miljøstyrelsen i ”Miljørapport for forslag til plan for ændrede

gødskningsnormer 2015” vurderet, at udfasningen af normen ikke forventes at føre til en øget

belastning som følge af pesticidanvendelsen. Langt de fleste fund i overvågningen stammer fra

tidligere brug af pesticider, der i dag er forbudt.

Med hensyn til de små, private boringer kan jeg bekræfte, at de generelt indvinder vand fra øvre dele af

grundvandsmagasinerne, og at de dermed er mere sårbare over for forurening end boringer, som

indvinder vand fra dybere grundvandsmagasiner. Det gælder i forhold til nitrat, pesticider og andre

stoffer, som kan nedsive fra jordoverfladen, og hvad enten boringerne er beliggende på sand- eller

lerjorde.

I Danmark har vi regler, som fastsætter krav om, at boringerne skal være tætte i forhold til de jordlag,

som gennembores. Derved sikres grundvandet mod forurening, som siver ned langs eller gennem selve

boringen. Det betyder, at evt. forurenende stoffer først kan nå grundvandet efter gennemsivning af

jordlagene. Dermed sikres boringerne mod at blive påvirket ”øjeblikkeligt” af en eventuel forurening

fra jordoverfladen. Ejeren af en boring er ansvarlig for, at boringen i overensstemmelse med reglerne

er tæt, og at vandet har drikkevandskvalitet. Kommunerne har ansvar for at føre tilsyn med dette.

Private boringer er ikke automatisk omfattet af eventuelle kompenserende tiltag i de kommunale

indsatsplaner med henblik på sikring af drikkevandet mod forurening, men kan få gavn af dem, hvis de

ligger i områder, som er omfattet af indsatsen.

Med hensyn til i hvilket omfang målinger af nitrat og pesticider i drænvands udløb kan bidrage til at

overvåge forurening af grundvandet, kan oplyses, at drænvand generelt er vanskeligt at anvende til

overvågning af grundvandet.

Erfaringen fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand er, at forekomst og

koncentrationsniveauer af pesticider målt i drænvand ikke kan anvendes til at vurdere, hvorvidt et

pesticid vil kunne måles i grundvandet og hvilke koncentrationer, der i givet fald er tale om. Testene er

udført på lerjorder, da sandjorder meget sjældent er drænede. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen

grænseværdi for pesticider i drænvand. Målte koncentrationer i drænvand kan således ikke

sammenlignes med grænseværdien for drikkevand og grundvand.

For så vidt angår nitrat-målinger i drænvands udløb, kan det oplyses, at drænvand er vanskeligt at

anvende til overvågning af grundvandet, da der vil være store lokale forskelle. På lerjord kan en del af

drænvandet repræsentere nydannet grundvand, men da der sker omsætning af nitrat i jorden, kan

indholdet af nitrat i drænvandet ikke generelt anvendes som udtryk for indholdet i grundvandet. På

sandjord kan en del af drænvandet repræsentere højtliggende grundvand, men der kan igen

forekomme omsætning af kvælstof ved vandets passage gennem jorden, hvorfor drænvandets indhold

af nitrat ikke generelt kan anvendes til beskrivelse af indholdet i grundvand.

Esben Lunde Larsen

Mads Leth-Petersen