MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvornår eventuelle yderligere efterafgrøder skal være udlagt i 2017 for at kunne kompensere for en evt. merbelastning af grundvandet med nitrat i 2016, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17

MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 213

Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 16. december 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 213 (MOF alm. del) stillet den 5. december

2016 efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 213

Vil ministeren som opfølgning på svar på MOF alm. del spm. 38 besvare følgende, uddybende og

supplerende spørgsmål:

1. Hvordan er GEUS nået frem til, at der ikke er behov for kompenserende tiltag, herunder i

interimsperioden, når der sker en forøget udvaskning af kvælstof til de højtliggende

grundvandsmagasiner, der allerede indeholder nitrat som følge af de nye gødningsregler? Er

ministeren på den baggrund i stand til at dokumentere over for kommissionen, at der ikke sker

yderligere forringelser af grundvandets kvalitet?

2. Danmarks Naturfredningsforening har i sit høringssvar til udkast til lov om ny regulering af

forureningen fra husdyrproduktionen fremført, at ”udkastet ikke lægger op til, at de generelle regler

for anvendelse af husdyrgødning, skal beskytte grundvandet, og heller ikke sikre, at der ikke sker en

merudledning til grundvandet fra husdyrbrugsprojekter, herunder heller ikke i de kortlagte

nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)”… og…..”DN må konstatere, at konsekvensen heraf er, at

den hidtidige beskyttelse af drikkevandet, som er gennemført via de tilladelser og godkendelser, der er

udstedt, bortfalder. Udkastet redegør ikke nærmere for, hvorledes denne forringelse i beskyttelsen af

drikkevandet indarbejdes i det generelle beskyttelsesniveau af nitratudvaskningen. Endvidere har det

som konsekvens, således som det også fremgår af udkastet, at al fremadrettet beskyttelse af de

nitratfølsomme indvindingsområder alene vil skulle løftes af kommunerne i forbindelse med deres

indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven. DN må konstatere det både vil indebære en stor risiko

for en betydelig forlængelse af tidshorisonten for at opnå den nødvendige beskyttelse af drikkevandet,

og vil tilsidesætte forureneren-betaler-princippet, jf. nitratdirektivet”

(http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=48372).

Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Danmark Naturfredningsforening og oplyse, hvilken

dokumentation regeringen vil fremføre overfor kommissionen som bevis for, at den nye

husdyrregulering ikke vil belaste grundvandet og i øvrigt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen

og eksisterende EU domme?

3. Vil koncentrationen af pesticider og nitrat i drænvand altid være højere end koncentrationen i

højtliggende grundvand og i den umættede zone over drænniveau?

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvornår eventuelle yderligere efterafgrøder skal være udlagt i 2017 for at kunne kompensere for en evt. merbelastning af grundvandet med nitrat i 2016, til miljø- og fødevareministeren

4. Vil koncentrationen af nitrat i dræn alene sige noget om, hvad der slutteligt tilføres overfladevand og

være uanvendeligt til at dokumentere belastningen af grundvand med kvælstof/nitrat ? Kan

ministeren forklare forskellen på højtliggende grundvand og drænvand under lerede marker?

5. Kan ministeren dokumentere, at der ikke vil blive sprøjtet mere, når afgrøderne tilføres mere

kvælstof og dermed afvise følgende tre forhold: 1) når en afgrøde bliver mere værdifuld, vil der oftere

være situationer, hvor det kan betale sig at sprøjte, 2) afgrøder med højt kvælstofindhold er i højere

grad udsat for angreb fra skadevoldere (insekter, svampesygdomme mm), og 3) ukrudt vil også have

bedre betingelser i mange afgrøder når der tilføres mere nitrat?

6. Kan ministeren bekræfte, at der i praksis ikke er tilsyn med, om boringerne i de små private

vandforsyningsanlæg er tætte efter udførelsen, fordi omkring en tredjedel af anlæggene er gravede

brønde, der er designet til at være utætte i hele brøndens længde? Kan ministeren endvidere bekræfte,

at den tekniske tilstand i mange af disse anlæg ikke vil være i orden da gennemsnitsalderen af private

anlæg generelt er op mod 40-50 år? Er det korrekt, at der ofte er en næsten direkte adgang fra

overflade til boringsfilter i de ofte meget korte boringer og i boringer, der er sat i bunden af gravede

brønde, som udgør ca. en tredjedel af de private anlæg? Er det korrekt, at disse anlæg vil kunne blive

ramt i løbet af meget kort tid svarende til første nedsivningshændelse til det øverste grundvand, typisk

om efteråret efter dyrkningssæsonen?

7. Kan ministeren bekræfte, at der stadig er en række vandforsyningsanlæg, der består af en gravet

brønd eller en boring i bunden af en gravet brønd? Vil ministeren oplyse, hvor mange der er i

Danmark, samt hvordan de private anlæg er fordelt på landsplan?

8. Kan ministeren bekræfte, at der typisk kun udtages prøver af private vandforsyningsanlæg hvert

femte år, og at disse analyser ikke omfatter pesticider?

9. Hvornår er den seneste landsdækkende undersøgelse af pesticid- og nitratsituationen hos private

indvindere foretaget, og hvad viser denne undersøgelser f.eks. sammenlignet med situationen i 2000?

10. Kan ministeren bekræfte, at private boringer ikke er omfattet af indsatserne i eventuelle

kompenserende tiltag i de kommunale indsatsplaner, fordi langt de fleste af de små private

vandforsyningsanlæg ligger i områder, hvor der ikke er almen vandforsyning og dermed ikke

udarbejdes indsatsplaner?

11. Hvor mange vandforbrugere i Danmark får deres drikkevand fra private vandforsyningsanlæg, som

ikke er omfattet af de kommunale indsatsplaner, og hvor indholdet af nitrat og pesticider i

drikkevandet derfor påvirkes direkte af landbrugets øgede brug af gødning og af pesticider som f.eks.

glyfosat? Hvordan vil regeringen sikre, at landbrugspakken ikke medfører forringelser af disse

vandforbrugers drikkevand og dermed en forøget sundhedsrisiko?

Svar

Ad spørgsmål 1

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der med begrebet ’interimsperioden’ menes 2016.

GEUS har i rapporten

’Kvælstofpåvirkning af grundvandsforekomster’

(2016) beregnet

indsatsbehovet for 2016-2018. Der er i besvarelsen af spørgsmål nr. 58 (MOF alm. del) af 8. november

2016 redegjort for de grundlæggende forudsætninger bag disse beregninger. Resultaterne af

beregningerne viser, at der ikke er et indsatsbehov som følge af Fødevare- og landbrugspakken i 2016,

men at der et indsatsbehov i 2017 og 2018. Det bemærkes, at det i den forbindelse er lagt til grund, at

den øgede gødningsanvendelse kan antages at udgøre 60 pct. af lempelsen af kvælstofnormen i 2016.

Formålet med kompenserende tiltag for at dække indsatsbehovet er, at Fødevare- og landbrugspakken

ikke medfører forringelser af grundvandsforekomsternes tilstand, jf. Danmarks forpligtelser i medfør

af vandrammedirektivet.

Fra 2019 er det hensigten, at grundvandsbeskyttelsen skal sikres med den kommende målrettede

regulering.

Regeringen er løbende i dialog med Kommissionen om Fødevare- og landbrugspakken, herunder

spørgsmålet om grundvand. Kommissionen er løbende blevet holdt orienteret om GEUS’ arbejde,

herunder de forventede resultater. Herudover afrapporterer Danmark løbende relevante data i

henhold til vores EU-retlige forpligtelser jf. besvarelse af spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 2

Miljøstyrelsen har oplyst, at forslag til ændring af husdyrbrugloven til implementering af bl.a. ny

husdyrregulering jf. Fødevare- og landbrugspakken har været i offentlig høring. Miljø- og

Fødevareministeriet har behandlet de indkomne høringssvar, og der er foretaget justeringer i

lovforslaget i det omfang, bemærkningerne har givet anledning til dette. Svar på de indkomne

høringssvar, herunder også på høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, vil fremgå af

høringsnotatet til forslag til ændring af husdyrbrugloven. Høringsnotatet vil blive lagt frem i

forbindelse med behandling af lovforslaget i Folketinget.

Danmark leverer løbende data til EU-Kommissionen om bl.a. tilstanden i grundvand. Det gælder f.eks.

i forbindelse med den afrapportering jf. nitratdirektivets artikel 10, som sker hvert 4. år på baggrund af

det nationale grundvandsovervågningsprogram (GRUMO), landovervågningsprogrammet (LOOP)

samt indberetninger fra vandforsyninger. GEUS udgiver årligt rapporter med de nyeste resultater fra

den nationale grundvandsovervågning. Danmark kan dermed årligt præsentere nye overvågningsdata

til EU-Kommissionen, hvis dette skulle blive efterspurgt.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet er forelagt Miljøstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der oplyser

følgende:

”For så vidt angår koncentrationen af pesticider og nitrat i drænvands udløb i forhold til højtliggende

grundvand vil der være store lokale forskelle. Det afhænger bl.a. af, hvor hhv. drænvand og

højtliggende grundvand dannes, jordbundsforhold, nedbør og variation over tid. Selvom det ofte er

tilfældet, kan det ikke siges, at koncentrationen af pesticider og nitrat altid er højere i drænvand end i

højtliggende grundvand.

I det danske varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er det generelle billede,

at koncentrationerne af de undersøgte pesticider er højere i drænvandet end i grundvandet.

Målingerne af grundvandet foretages fra �½ meter under drænene til ca. 4 meters dybde. Der er ikke

målinger af koncentrationen af pesticider over drænene.

I undersøgelser inden for den nationale overvågning (Landovervågningsoplande) ses et fald i den

gennemsnitlige kvælstofkoncentration i vandet fra det forlader rodzonen under markerne (i ca. 90 -

100 cm dybde) til det når ned i det øvre grundvand (i ca. 1,5 til 5 m dybde under terræn). Nedgangen

skyldes primært omsætning af nitrat (reduktion) i jordlag fra bunden af rodzonen og ned til

grundvandet, hvor der udtages prøver. Nedgangen er størst på lerjord, hvor omsætningen af nitrat

typisk er størst, og hvor der også typisk er drænet. Sandjord er typisk ikke drænet.

I forhold til spørgsmålet om den umættede zone over drænniveau kan der henvises til undersøgelserne

i jordvand, hvor der som gennemsnit for målinger i Landovervågningen i perioden 2010/11- 2014/15

ses et fald i kvælstofkoncentrationen fra rodzonen og ned til det øvre grundvand.”

Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 38 (MOF alm. del)

Ad spørgsmål 4

Spørgsmålet er forelagt Miljøstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der oplyser

følgende:

”Drænvand føres generelt via drænrør til overfladevand, og nitrat i drænvandet vil derfor føres til

overfladevand. Kun en del af afstrømningsvandet til overfladevand strømmer af via dræn, mens andet

føres via grundvand eller overfladisk afstrømning til overfladevandet, hvorfor indholdet af nitrat i

drænvand hverken beskriver den samlede tilførsel af vand eller nitrat til overfladevand.

Som anført i svaret på delspørgsmål 3 (ovenfor) forekommer der typisk omsætning af nitrat i den del

af vandet, der siver fra rodzonen mod grundvandet, hvorfor indholdet af nitrat i drænvand ikke

generelt kan anvendes til at beskrive indholdet af nitrat til grundvandet.

Højtliggende grundvand er den del af grundvandet, der er tættest på jordoverfladen, men det er ikke et

veldefineret begreb. Drænvand indeholder primært vand fra grundvand, men dette varierer mellem

sommer og vinter og mellem perioder med og uden kraftigt nedbør. I de våde halvår (efterår til forår),

hvor grundvandet især i lavninger står højt, er andelen af dybereliggende grundvand i drænvand større

end om sommeren. Modsat kan bidraget til drænvand fra nedsivningsvand, som ikke har passeret det

dybere grundvand, være større i en situation, hvor grundvandsspejlet ligger længere fra terræn, og der

samtidig kommer en del nedbør, der fylder jorden ned til drænrør.”

Ad spørgsmål 5

Spørgsmålet er forelagt Miljøstyrelsen, der har indhentet følgende oplysninger fra Institut for

Agroøkologi på Århus Universitet:

Ad 5.1

Det er korrekt, at når en afgrøde stiger i værdi, så kan det ofte betale sig i højere grad at beskytte

afgrøden mod skadedyr og sygdomme. Sådanne udsving i afgrødens værdi ses f.eks. med stigende

kornpriser. Men vi vurderer ikke, at det er relevant i denne sammenhæng, da merudbytterne som følge

af de øgede kvælstofnormer ikke øger værdien af den enkelte afgrøde så signifikant, at det forventes at

gøre det generelt mere rentabelt at øge beskyttelsen mod skadedyr og sygdomme.

Ad 5.2

Insektangreb: En øget tilførsel af kvælstof vil ikke medføre et øget behov for anvendelse af

insekticider, da de skadevoldende insekter ikke påvirkes nævneværdigt af ændringer i

kvælstofniveauet i den størrelsesorden, som der er tale om.

Svampesygdomme: En øget tilførsel af kvælstof af de størrelsesordener, som der er givet mulighed for,

vil ikke medføre et øget behov for anvendelse af svampemidler, da de doseringer, der anvendes, også

vil kunne bekæmpe de svampeangreb, der eventuelt vil forekomme ved øget kvælstoftildeling.

Derudover vil kvælstoffet typisk blive tildelt ad flere gange hen over vækstsæsonen, hvilket nedsætter

modtageligheden for svampeangreb, bl.a. fordi delt tildeling giver en mere opret bladvækst, som

reducerer fugtighedsforholdene i afgrøden, og dermed giver dårligere betingelser for svampeangreb.

Ad 5.3

En øget kvælstoftilførsel vil styrke afgrødens vækst og konkurrenceevne og dermed hjælpe til at

holde ukrudtet nede. Der er ingen dokumentation for, at en højere kvælstoftildeling er mere favorabelt

for ukrudtet end for afgrøden og dermed fører til et øget behov for brug af ukrudtsmidler.

Ad spørgsmål 6

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) vurderer generelt ikke, at gravede brønde er

tidssvarende vandindvindingsanlæg, idet de netop er utætte i hele brøndens dybde. Det samme gælder

for boringer etableret i bunden af brønde. På grund af risikoen for forurening etableres der næppe

længere gravede brønde til vandforsyningsformål, hvilket styrelsen også kraftigt fraråder. Der findes

således ikke krav om tilsyn ved etablering af brønde til vandforsyning.

Generelt indvinder små, private vandforsyninger fra de øvre dele af grundvandsmagasinerne, og de er

dermed mere sårbare over for forurening end boringer, som indvinder vand fra dybere

grundvandsmagasiner. Det gælder i forhold til nitrat, pesticider og andre stoffer, som kan nedsive fra

jordoverfladen. De gældende regler fastsætter krav om, at boringerne skal være tætte i forhold til de

jordlag, som gennembores. Derved sikres grundvandet mod forurening, som siver ned langs eller

gennem selve boringen.

Det betyder, at evt. forurenende stoffer først kan nå grundvandet efter gennemsivning af jordlagene.

Dermed sikres boringerne mod at blive påvirket kort tid efter en eventuel forurening fra

jordoverfladen eller en ”nedsivningshændelse”. Ejeren af en boring er ansvarlig for, at boringen i

overensstemmelse med reglerne er tæt, og at vandet har drikkevandskvalitet. Kommunerne har ansvar

for at føre tilsyn med dette.

GEUS foretog i 2004 en større, samlet undersøgelse af forureningssituationen i de små, private

vandforsyninger. I denne undersøgelse konkluderede GEUS, at en stor del af de undersøgte anlæg har

en uhensigtsmæssig konstruktion, som ikke lever op til kravene for etablering af boringer. Bl.a.

konstateredes terrænfald mod boringen. Dette vurderedes i GEUS’ undersøgelse at være en

medvirkende årsag til forureningssituationen i de små vandforsyninger.

Ad spørgsmål 7

SVANA vurderer, at der findes i alt ca. 50.000 små, private vandforsyninger i Danmark. Hvor mange

af disse, som består af en gravet brønd eller en boring i bunden af en gravet brønd, vides ikke. Deres

placering og fordeling på landsplan er heller ikke kendt af styrelsen.

Ad spørgsmål 8

Kommunen fastlægger kontrolhyppigheden for de ikke-almene vandforsyningsanlæg i det omfang,

vandforsyningsanlægget ikke leverer vand som led i en kommerciel aktivitet. I disse anlæg skal der

som udgangspunkt alene foretages en såkaldt ”forenklet kontrol”, herunder for nitrat og bakterier,

men ikke for pesticider. Vejledningen fra SVANA anbefaler kontrol én gang hvert 5. år. De forsyninger,

der leverer vand som led i en kommerciel offentlig aktivitet, skal ifølge gældende regler mindst hvert år

foretage en forenklet kontrol af vandet og mindst hvert 3. år en mere omfattende kontrol, herunder for

pesticider.

Ad spørgsmål 9

I GEUS’ samlede, landsdækkende undersøgelse i 2004 af forureningssituationen i de små, private

vandforsyninger konkluderede GEUS, at der i 68 pct. af de undersøgte anlæg findes overskridelser af

kvalitetskravet for drikkevand for enten pesticider, nitrat eller bakterier. Ofte er der fundet

overskridelser for flere parametre samtidig.

SVANA har ikke et samlet dækkende kendskab til forureningssituationen i år 2000 eller til den tidslige

udvikling i forureningssituationen generelt.

Ad spørgsmål 10

Det er korrekt, at små, ikke-almene vandforsyninger ikke automatisk er omfattet af eventuelle

kompenserende tiltag i de kommunale indsatsplaner med henblik på at sikre drikkevandet mod

forurening. Kommunernes indsatsplaner er målrettet almene vandforsyninger (defineret som

vandforsyninger, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme). De små, ikke-

almene vandforsyninger kan dog få gavn af tiltag i indsatsplanerne, hvis de ligger inden for et

indsatsområde.

SVANA har ikke kendskab til, hvor mange af de små, ikke-almene vandforsyninger er beliggende inden

for et indsatsområde til en almen vandforsyning.

Ad spørgsmål 11

SVANA har ikke kendskab til, hvor mange vandforbrugere i Danmark, som får vand fra små, ikke-

almene vandforsyningsanlæg, som ikke er omfattet af kommunale indsatsplaner, og som samtidig er

påvirkede af nitrat og pesticider fra landbruget.

Det gælder generelt, at ejeren af et vandforsyningsanlæg – også små, ikke-almene vandforsyninger –

har ansvar for at overholde kvalitetskravene til drikkevand og dermed sikre mod sundhedsrisici.

Alternativt kan man vælge at tilslutte sig en almen vandforsyning, som efter gældende regler vil være

omfattet af en indsatsplan, hvis der er behov for dette af hensyn til sikring af drikkevandsinteresserne.

Esben Lunde Larsen

Mads Leth-Petersen