Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1712047_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål S, T, U og V stillet den 11.
oktober 2016 af Simon Kollerup (S), Maria
Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida
Auken (RV) og Trine Torp (SF).
Samrådsspørgsmål S
Vil ministeren redegøre for, hvorfor rapporten
om Fødevare- og landbrugspakkens påvirkning af
grundvandet er forsinket?
Samrådsspørgsmål T
Vil ministeren redegøre for, hvordan Fødevare-
og landbrugspakken vil påvirke nitratindholdet i
grundvandet og på sigt Danmarks
drikkevandsressourcer, jf. ”Eksperter om
landbrugspakken: Drikkevandet truet”, i
Berlingske den 6. oktober 2016?
Samrådsspørgsmål U
Hvad vil regeringen gøre for at beskytte
Danmarks drikkevand og folkesundheden imod
de risici, som følger af den øgede
kvælstoftildeling, der følger af Fødevare- og
1
landbrugspakken, jf. ”Eksperter om
landbrugspakken: Drikkevandet truet”, i
Berlingske den 6. oktober 2016?
Samrådsspørgsmål V
Hvordan og hvornår har ministeren orienteret
EU-Kommissionen om GEUS’ undersøgelse af
Fødevare- og landbrugspakkens negative
betydning for det danske grundvand?
Svar
Tak for spørgsmål S, T, U og V til mit
ministeriums område, som jeg nu vil besvare
samlet.
GEUS’ rapport om kvælstofpåvirkningen af
grundvand
GEUS’ projekt om at beregne
kvælstofpåvirkningen af grundvand var
oprindeligt planlagt til at være afsluttet før
sommerferien og blev dermed knapt et halvt år
forsinket.
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. S-V, til miljø- og fødevareministeren
1712047_0002.png
TALEPAPIR
I tråd med tidligere svar til Miljø- og
Fødevareudvalget kan jeg oplyse, at der var to
hovedårsager til forsinkelsen:
For det første var der med dette projekt tale om
et komplekst forsknings- og udviklingsprojekt,
der viste sig at kræve flere metodemæssige
overvejelser end først antaget.
For det andet tog det længere tid end forventet, at
opgøre effekten af de grundvandsrelevante
baselineelementer og af virkemidlerne indeholdt i
Fødevare- og landbrugspakken.
At projektet blev forsinket er alene et udtryk for,
at det var afgørende at være så grundige som
muligt og få vendt alle relevante aspekter med
henblik på at få så retvisende resultater som
muligt.
Rapporten
”Kvælstofpåvirkning af grundvand”
blev offentliggjort den 25. november, og projektet
er dermed nu afsluttet.
Fødevare- og landbrugspakkens påvirkning af
grundvand og drikkevand
3
Spørgsmålene T og U bygger på en præmis om, at
Fødevare- og landbrugspakken samlet set
medfører en øget kvælstofudledning til det
danske grundvand og på sigt de danske
drikkevandsressourcer.
Denne præmis er jeg ikke enig i.
Jeg og aftaleparterne bag Fødevare- og
landbrugspakken er meget optaget af at beskytte
grundvandet og drikkevandet.
Fødevare- og landbrugspakken indeholder ikke
blot en lempelse af kvælstofnormen med
mertilførsel af kvælstof, men også flere indsatser,
der har til formål at kompensere for
mertilførslen.
Indsatserne omfatter blandt andet udlægning af
flere efterafgrøder, tilpasning af EU’s krav om
udlægning af 5 pct. såkaldt miljøfokusareal samt
skovrejsning.
Ud over Fødevare- og landbrugspakken er der fx
også efterafgrøder i Naturpakken. Og desuden
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. S-V, til miljø- og fødevareministeren
1712047_0003.png
TALEPAPIR
kommer der også de efterafgrøder, vi er blevet
enige med Kommissionen om.
Hertil kommer baseline-effekterne, hvoraf flere
ligeledes har en positiv effekt i forhold til
kvælstofpåvirkningen af grundvandet. Disse
baseline-effekter omfatter bl.a. den generelle
udvikling med mindre landbrugsjord, faldende
atmosfærisk kvælstof-deposition samt stigende
udbytter i landbruget.
Mertilførslen af kvælstof som følge af Fødevare-
og landbrugspakken og dens mulige påvirkning af
de danske grundvandsforekomster er
efterfølgende beregnet mere konkret i den netop
offentliggjorte GEUS-rapport.
På baggrund af disse beregninger er den nye
målrettede efterafgrødeordning dimensioneret
med henblik på at undgå forringelse i 2017 og
2018. På denne måde vil Danmark også fortsat
kunne leve op til sin forpligtelse i
vandrammedirektivet.
Med andre ord lægger den målrettede
efterafgrødeordning sig oveni de øvrige
5
kompenserende indsatser, der skal håndtere
mertilførslen af kvælstof.
Kompensationsbehovet i forhold til grundvandet
er således vurderet på et konkret og solidt fagligt
grundlag.
Samlet set betyder det, at vi med den målrettede
efterafgrøde ordning overholder vores
direktivforpligtelser, hvilket forståelsen med
kommissionen om de ekstra 29.000 hektar
efterafgrøder også er udtryk for.
Fra 2019 er det hensigten, at den kommende
målrettede regulering sikrer dels beskyttelsen af
grundvandet for så vidt angår nitrat og dels en
gradvis forbedring, hvilket også er en forpligtelse
i vandrammedirektivet.
Sidst men bestemt ikke mindst er det vigtigt at
pointere, at der gennem kommunernes
indsatsplaner til sikring af drikkevandet også
finder en særlig målrettet beskyttelse af
grundvandet og vores drikkevandsressource sted.
Vandforsyningerne sikrer drikkevandets kvalitet,
og kommunerne har tilsynet med, at
6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. S-V, til miljø- og fødevareministeren
1712047_0004.png
TALEPAPIR
drikkevandet lever op til kvalitetskravene. Jeg har
fuld tiltro til, at parterne varetager disse opgaver
tilfredsstillende. (se også beredskab nr. 24)
Dialog med EU-kommissionen om GEUS’
rapport
Miljø- og Fødevareministeriet har siden
september 2015 været i dialog med
Kommissionen om elementer i Fødevare- og
landbrugspakken, herunder spørgsmålet om
grundvand.
Som jeg har redegjort for på tidligere samråd,
bl.a. den 11. maj 2016 og 14. september 2016
(åbent og lukket) har regeringen behov for et
fortroligt rum i de fortsatte drøftelser med
Kommissionen om Fødevare- og
landbrugspakken. Jeg vil derfor ikke gå ind i en
præcis redegørelse for, hvordan og hvornår
Kommissionen er blevet orienteret om GEUS’
arbejde med grundvand.
Jeg kan dog oplyse, at Kommissionen er blevet
holdt orienteret om GEUS’ arbejde, herunder de
forventede resultater og den hjemlige interesse i
medierne.
7
Det er klart, at når vi påbegynder en større
ændring af den danske miljøregulering, som det
er tilfældet med Fødevare- og landbrugspakken,
så interesserer Kommissionen sig for sagen. På
vores møder med Kommissionen har vi fra dansk
side gjort meget ud af at forklare de mange
ændringer. Bl.a. har vi medbragt tekniske
eksperter, der har gennemgået det faglige
grundlag bag Fødevare- og landbrugspakken.
Regeringen står naturligvis til rådighed, hvis det
skulle vise sig, at Kommissionen har yderligere
spørgsmål.
Jeg vil nu give ordet videre til
Sundhedsministeren.
8