Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med: -
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen
DEPSSNI
1609503
269574
05. januar 2017
Det talte ord gælder
[Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]
TALEPAPIR
Besvarelse af samrådsspørgsmål R om
sundhedsskadelige konsekvenser af nitrat i grundvandet
Samrådsspørgsmål R (stillet af Simon Kollerup (S), Maria
Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og
Trine Torp (SF))
Vil ministeren redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser
af et forhøjet indhold af kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf.
”Eksperter om landbrugspakken: Drikkevandet truet”, i
Berlingske den 6. oktober 2016?
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Tak til miljø- og fødevareministeren for ordet.
Og tak for spørgsmålet, der er stillet til mig her på dagens
samråd.
Det tager jo sit afsæt i en artikel bragt i Berlingske, hvor en
forsker - Torben Sigsgaard - fra Aarhus Universitet udtrykker
bekymring for de sundhedsmæssige konsekvenser af øget
udledning af nitrat i drikkevandet.
Torben Sigsgaard er bekymret for sammenhængen
mellem nitrat i drikkevandet og risikoen for
tyktarmskræft og blå børns syndrom hos spædbørn.
For det første er det vigtigt at have for øje, at Torben Sigsgaard
baserer sine bekymringer om udledning af nitrat på GEUS’
beregninger.
Side 2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Og som miljø- og fødevareministeren har sagt så er det i
relation til GEUS beregninger vigtigt at være opmærksom
på kompenserende tiltag, inden man kan tale om øget
udledning af nitrat.
De kompenserende tiltag skal altså gerne modvirke, at
nitrat udledes i vores drikkevand.
For det andet skal man være opmærksom på, at selv hvis vi
skulle opleve en øget udledning af nitratindholdet i dele af
grundvandsressourcen, så vil det ikke nødvendigvis have
sundhedsmæssig betydning.
For som miljø- og fødevareministeren har nævnt og også
tidligere har nævnt, er drikkevandet under løbende
kontrol.
Og ved eventuel stigning i nitratindholdet vil det i et vist
omfang være muligt nogle steder at kompensere for dette
ved at tage alternative indvindinger i brug.
Side 3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Men jeg kan da godt forstå, at når man læser artiklen fra
Berlingske d. 6. oktober, at det så giver anledning til bekymring.
Jeg tror sådan set, vi alle er enige om at have et stærkt fokus på
de sundhedsmæssige forhold, når vi taler om at beskytte vores
grundvand.
Jeg har derfor også bedt Sundhedsstyrelsen om deres vurdering
af de sundhedsmæssige konsekvenser af nitrat i drikkevandet.
Og hvis jeg først skal tage fat i spørgsmålet om blå børns
syndrom, så vil jeg gerne starte med at fremhæve, at blå børns
syndromet kun ses hos spædbørn, der får
modermælkserstatning, hvor der er anvendt vand med et for
højt indhold af nitrat, og hvor der samtidig er en mikrobiologisk
forurening af vandet.
Blå børns syndromet er et symptom på iltmangel hos spædbørn,
som kan skyldes, at nitrat er blevet omdannet til nitrit hos
spædbarnet.
Side 4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Iltmanglen kan altså skyldes, at nitrat ved hjælp af
bakterier er blevet omdannet til nitrit i mundhulen.
Og et højt indhold af nitrit i blodet hos spædbørn kan
nedsætte iltransporten i blodet.
Den nedsatte ilttransport i blodet medfører iltmangel,
hvilket viser sig som blålig hudfarve hos barnet.
Der er ifølge Sundhedsstyrelsen ingen kendte tilfælde af blå
børns syndromet i Danmark i nyere tid.
Vi er nemlig opmærksomme på, at indholdet af nitrat i vores
drikkevand skal være så lavt, at vi forebygger blå børns
syndromet.
Og for at være på den sikre side er grænseværdien for indholdet
af nitrat i drikkevand fastsat til på 50 mg. per liter.
Side 5
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Hvad angår Torben Sigsgaards bekymring om øget risiko for
forhøjet nitrat i drikkevandet fra private drikkevandsboringer, så
er den faglige vurdering fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed, at der er for mange usikkerhedsfaktorer til at
vurdere, om der reelt er risiko for nye tilfælde af blå børns
syndromet.
De to styrelser vurderer for det første, at der usikkerhed
omkring det antal af danskere, som GEUS i deres
rapportestimerer, er udsat for nitratværdier over
grænseværdien.
En vurdering styrelserne baserer på, at det anvendte
estimatet for antallet af små vandforsyninger er usikkert.
Og at undersøgelsen anvender indberettede målinger som
udtryk for det generelle nitratindhold.
For det andet bemærker styrelserne, at langt hovedparten af
enkeltindvindingerne jævnligt kontrolleres af kommunerne.
Side 6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
1708917_0007.png
Dermed er der mulighed for at undgå en yderligere
udsættelse for nitrat.
For det tredje er der løbende kontrol af den mikrobiologiske
forurening i enkeltindvindingerne.
Jeg kan henholde mig til de to styrelsers vurdering af, at der er
for mange usikkerhedsfaktorer til at slutte, at de private
drikkevandsboringer udgør en særlig sundhedsrisiko.
Torben Sigsgaard er også bekymret for, i den artikel der
henvises, risikoen for tyktarmskræft.
Her er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at det med den
nuværende viden på området ikke kan konkluderes, at der
er en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og
tyktarmskræft.
Og det, forskerne finder, når de undersøger
sammenhængen mellem tyktarmskræft og nitrat i
drikkevandet, er inkonsistente fund eller ingen eller svage
sammenhænge.
Side 7
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
1708917_0008.png
Det fremgår ikke af artiklen i Berlingske, hvilke videnskabelige
undersøgelser, som Torben Sigsgaard baserer sine udtaler på,
men jeg er blevet oplyst om, at Torben Sigsgaard tidligere har
nævnt en enkelt amerikansk undersøgelse.
Ud fra Sundhedsstyrelsen vurdering kan det dog ikke
umiddelbart konkluderes fra den pågældende amerikanske
undersøgelse, at der er en direkte sammenhæng mellem nitrat i
drikkevandet og tyktarmskræft ud fra den nævnte amerikanske
undersøgelse.
Undersøgelsen fandt en sammenhæng mellem
nitratudsættelse og øget risiko for tyktarmskræft hos
personer med et højt indtag af kød eller et lavt indtag af
C-vitamin.
Og dermed er der altså ikke tale om, at den øgede risiko
kunne relateres direkte til nitrat i drikkevand.
Vi følger selvfølgelig løbende undersøgelser på området, for
netop, som det generelt er tilfældet, at sikre, at vi har den
nyeste viden på området.
Side 8
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens vurdering af, at det på
baggrund af den eksisterende viden ikke er belæg for at sige, at
der er en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og
tyktarmskræft.
Desuden følger Sundhedsstyrelsen løbende den videnskabelige
litteratur vedrørende mulige helbredseffekter af nitrat i
drikkevand.
Og i tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen i sin gennemgang af den
videnskabelige litteratur bliver opmærksom på fund, som har
betydning for befolkningens helbred, videregiver styrelsen
naturligvis denne information til de relevante aktører, herunder
Sundhedsministeriet.
Så for at opsummere, så er jeg overbevist om, at initiativerne i
regi af Miljø- og Fødevareministeriet og deres samarbejde med
Sundhedsstyrelsen og styrelsens viden om de potentielt
sundhedsskadelige konsekvenser af nitrat i drikkevandet,
beskytter befolkningens sundhed.
Side 9
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren
Jeg mener også, at det er vigtigt, at vi følger udviklingen tæt i et
godt samarbejde med de to ministerier såvel som de relevante
styrelser.
Tak for ordet.
***
Side 10