MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med: -

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato:

Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen

DEPSSNI

1609503

269574

05. januar 2017

Det talte ord gælder

[Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]

TALEPAPIR

Besvarelse af samrådsspørgsmål R om

sundhedsskadelige konsekvenser af nitrat i grundvandet

Samrådsspørgsmål R (stillet af Simon Kollerup (S), Maria

Reumert Gjerding (EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og

Trine Torp (SF))

Vil ministeren redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser

af et forhøjet indhold af kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf.

”Eksperter om landbrugspakken: Drikkevandet truet”, i

Berlingske den 6. oktober 2016?

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 302: Spm. om oversende talepapiret fra samrådet den 19/12-16 om kvælstof (nitrat) i drikkevandet, jf. MOF alm. del - samrådsspm. R, til sundhedsministeren

Tak til miljø- og fødevareministeren for ordet.

Og tak for spørgsmålet, der er stillet til mig her på dagens

samråd.

Det tager jo sit afsæt i en artikel bragt i Berlingske, hvor en

forsker - Torben Sigsgaard - fra Aarhus Universitet udtrykker

bekymring for de sundhedsmæssige konsekvenser af øget

udledning af nitrat i drikkevandet.

•

Torben Sigsgaard er bekymret for sammenhængen

mellem nitrat i drikkevandet og risikoen for

tyktarmskræft og blå børns syndrom hos spædbørn.

For det første er det vigtigt at have for øje, at Torben Sigsgaard

baserer sine bekymringer om udledning af nitrat på GEUS’

beregninger.

Side 2

•

Og som miljø- og fødevareministeren har sagt så er det i

relation til GEUS beregninger vigtigt at være opmærksom

på kompenserende tiltag, inden man kan tale om øget

udledning af nitrat.

•

De kompenserende tiltag skal altså gerne modvirke, at

nitrat udledes i vores drikkevand.

For det andet skal man være opmærksom på, at selv hvis vi

skulle opleve en øget udledning af nitratindholdet i dele af

grundvandsressourcen, så vil det ikke nødvendigvis have

sundhedsmæssig betydning.

•

For som miljø- og fødevareministeren har nævnt og også

tidligere har nævnt, er drikkevandet under løbende

kontrol.

•

Og ved eventuel stigning i nitratindholdet vil det i et vist

omfang være muligt nogle steder at kompensere for dette

ved at tage alternative indvindinger i brug.

Side 3

Men jeg kan da godt forstå, at når man læser artiklen fra

Berlingske d. 6. oktober, at det så giver anledning til bekymring.

Jeg tror sådan set, vi alle er enige om at have et stærkt fokus på

de sundhedsmæssige forhold, når vi taler om at beskytte vores

grundvand.

Jeg har derfor også bedt Sundhedsstyrelsen om deres vurdering

af de sundhedsmæssige konsekvenser af nitrat i drikkevandet.

Og hvis jeg først skal tage fat i spørgsmålet om blå børns

syndrom, så vil jeg gerne starte med at fremhæve, at blå børns

syndromet kun ses hos spædbørn, der får

modermælkserstatning, hvor der er anvendt vand med et for

højt indhold af nitrat, og hvor der samtidig er en mikrobiologisk

forurening af vandet.

Blå børns syndromet er et symptom på iltmangel hos spædbørn,

som kan skyldes, at nitrat er blevet omdannet til nitrit hos

spædbarnet.

Side 4

•

Iltmanglen kan altså skyldes, at nitrat ved hjælp af

bakterier er blevet omdannet til nitrit i mundhulen.

•

Og et højt indhold af nitrit i blodet hos spædbørn kan

nedsætte iltransporten i blodet.

•

Den nedsatte ilttransport i blodet medfører iltmangel,

hvilket viser sig som blålig hudfarve hos barnet.

Der er ifølge Sundhedsstyrelsen ingen kendte tilfælde af blå

børns syndromet i Danmark i nyere tid.

Vi er nemlig opmærksomme på, at indholdet af nitrat i vores

drikkevand skal være så lavt, at vi forebygger blå børns

syndromet.

Og for at være på den sikre side er grænseværdien for indholdet

af nitrat i drikkevand fastsat til på 50 mg. per liter.

Side 5

Hvad angår Torben Sigsgaards bekymring om øget risiko for

forhøjet nitrat i drikkevandet fra private drikkevandsboringer, så

er den faglige vurdering fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for

Patientsikkerhed, at der er for mange usikkerhedsfaktorer til at

vurdere, om der reelt er risiko for nye tilfælde af blå børns

syndromet.

De to styrelser vurderer for det første, at der usikkerhed

omkring det antal af danskere, som GEUS i deres

rapportestimerer, er udsat for nitratværdier over

grænseværdien.

•

En vurdering styrelserne baserer på, at det anvendte

estimatet for antallet af små vandforsyninger er usikkert.

•

Og at undersøgelsen anvender indberettede målinger som

udtryk for det generelle nitratindhold.

For det andet bemærker styrelserne, at langt hovedparten af

enkeltindvindingerne jævnligt kontrolleres af kommunerne.

Side 6

•

Dermed er der mulighed for at undgå en yderligere

udsættelse for nitrat.

For det tredje er der løbende kontrol af den mikrobiologiske

forurening i enkeltindvindingerne.

Jeg kan henholde mig til de to styrelsers vurdering af, at der er

for mange usikkerhedsfaktorer til at slutte, at de private

drikkevandsboringer udgør en særlig sundhedsrisiko.

Torben Sigsgaard er også bekymret for, i den artikel der

henvises, risikoen for tyktarmskræft.

•

Her er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at det med den

nuværende viden på området ikke kan konkluderes, at der

er en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og

tyktarmskræft.

•

Og det, forskerne finder, når de undersøger

sammenhængen mellem tyktarmskræft og nitrat i

drikkevandet, er inkonsistente fund eller ingen eller svage

sammenhænge.

Side 7

Det fremgår ikke af artiklen i Berlingske, hvilke videnskabelige

undersøgelser, som Torben Sigsgaard baserer sine udtaler på,

men jeg er blevet oplyst om, at Torben Sigsgaard tidligere har

nævnt en enkelt amerikansk undersøgelse.

Ud fra Sundhedsstyrelsen vurdering kan det dog ikke

umiddelbart konkluderes fra den pågældende amerikanske

undersøgelse, at der er en direkte sammenhæng mellem nitrat i

drikkevandet og tyktarmskræft ud fra den nævnte amerikanske

undersøgelse.

•

Undersøgelsen fandt en sammenhæng mellem

nitratudsættelse og øget risiko for tyktarmskræft hos

personer med et højt indtag af kød eller et lavt indtag af

C-vitamin.

•

Og dermed er der altså ikke tale om, at den øgede risiko

kunne relateres direkte til nitrat i drikkevand.

Vi følger selvfølgelig løbende undersøgelser på området, for

netop, som det generelt er tilfældet, at sikre, at vi har den

nyeste viden på området.

Side 8

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens vurdering af, at det på

baggrund af den eksisterende viden ikke er belæg for at sige, at

der er en sammenhæng mellem nitrat i drikkevandet og

tyktarmskræft.

Desuden følger Sundhedsstyrelsen løbende den videnskabelige

litteratur vedrørende mulige helbredseffekter af nitrat i

drikkevand.

Og i tilfælde, hvor Sundhedsstyrelsen i sin gennemgang af den

videnskabelige litteratur bliver opmærksom på fund, som har

betydning for befolkningens helbred, videregiver styrelsen

naturligvis denne information til de relevante aktører, herunder

Sundhedsministeriet.

Så for at opsummere, så er jeg overbevist om, at initiativerne i

regi af Miljø- og Fødevareministeriet og deres samarbejde med

Sundhedsstyrelsen og styrelsens viden om de potentielt

sundhedsskadelige konsekvenser af nitrat i drikkevandet,

beskytter befolkningens sundhed.

Side 9

Jeg mener også, at det er vigtigt, at vi følger udviklingen tæt i et

godt samarbejde med de to ministerier såvel som de relevante

styrelser.

Tak for ordet.

***

Side 10