Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vandforsyning
SVANA-401-00270
Ref. JOJGA
Den 12. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 (MOF alm. del) stillet 4. oktober 2016
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 3
Med henvisning til ministerens pressemeddelelse af 30/9-16 ”Stjernholm-opfindelse
kan begrænse global opvarmning” bedes ministeren besvare følgende
spørgsmål:
-
-
-
-
-
Hvad agter regeringen at foretage sig for at udbrede metoden, der ifølge ministerens
pressemeddelelse er unik i verden til reduktion af emissionen af drivhusgassen lattergas fra
rensningsanlæg?
Vil regeringen stille krav om, at danske spildevandsanlæg skal måle lattergasemissioner med
henblik på bedre styring?
Vil regeringen arbejde for fastsættelse af BAT-krav til måling af lattergasemissionen fra
spildevandsanlæg i EU svarende til det niveau som muliggøres af Stjernholm-produktet?
Vil regeringen gennem lovgivning eller afgifter sikre, at renseanlæg gennemfører den optimale
reduktion af lattergas?
Hvorfor har regeringen kraftigt beskåret bevillingerne til det miljøteknologiske
udviklingsprogram MUDP i finanslovsforslaget for 2017, når ministeren tilsyneladende er enig i,
at MUDP er en succes j.fr. udtalelsen i pressemeddelelsen: ”Stjernholm er et glimrende eksempel
på en virksomhed, som vi heldigvis har mange af i Danmark. Små og mellemstore virksomheder,
som investerer i grøn teknologi, hjælper til at skabe grøn vækst og finder de nye smarte og ofte
billigere løsninger, vi har behov for. Det er tit de største virksomheder, der løber med
opmærksomheden, men uden de små tandhjul ruller den grønne udvikling ikke. Derfor er jeg glad
for, at vi med MUDP kan styrke de mindre virksomheders indsats”.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Miljøstyrelsen, som oplyser
at:
Miljø-og Fødevareministeriet har gennem MUDP (Miljøteknologisk udviklings og
demonstrationsprogram) støttet Stjernholms produkt, kaldet OXxOFF, som for første gang kobler flere
målemetoder sammen, og kan bruges til kontrol og styring. Projektet er et blandt flere MUDP-
projekter, som har ydet tilskud til udvikling og demonstration af teknologier til bestemmelse og
reduktion af lattergas med henblik på, at teknologierne kan gøres billigere og mere effektive, ligesom
kendskabet til kontrol af lattergasemission kan udbredes.
I dag findes der effektive og relativt omkostningseffektive danske metoder til måling af
lattergasemissionen. Metoderne er nu i drift på flere større danske renseanlæg, og der opnås løbende
erfaringer med, hvordan man på en omkostningseffektiv måde kan reducere lattergasudledningen
gennem forbedret styring. Stjernholmprojektet er således et af de nyeste led i denne udvikling.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 20 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.svana.dk