Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1711964_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 281 (MOF alm. del) stillet den 21. december
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 281
Vil ministeren på tilsvarende kort som er anvendt i besvarelsen af MOF alm. del – spm. 114 oplyse
merudledningen opgjort som mg NO3 pr. liter og i forhold til nettonedbør (kort fra bilagene i
besvarelsen)? Merudledningen bedes opgjort med anvendelse af nettoinfiltrationen svarende til f.eks.
300 mm pr.m2 eller 300 liter pr. m2 i Midtjylland. Ved nettoinfiltration forstås til den mængde vand
der infiltreres mod grundvandet fra rodzonen.
Svar
Vedlagte kortbilag viser den beregnede merudvaskning til grundvandsforekomster for 2016-2018 og
sammenligner udvaskningen i tre udviklingsscenarier inkl. fuld baseline med referencescenariet uden
baseline. Merudvaskningen er opgjort i milligram nitrat per liter baseret på nettonedbøren per ID15-
opland.
Bilag 1-3 omfatter indregning af lempelser i Fødevare- og landbrugspakken samt baseline.
Bilag 4-6 omfatter indregning af lempelser og kompenserende virkemidler i Fødevare- og
Landbrugspakken samt baseline.
Bilag 7 omfatter indregning af lempelser, kompenserende virkemidler i Fødevare- og
Landbrugspakken, baseline samt antagelsen om 60 pct udnyttelse af normlempelse i 2016.
Kortbilagene svarer således til bilagene vedlagt svaret på MOF alm. del nr. 114, idet der dog her, som
ønsket, er tale om en opgørelse af merudvaskning til grundvand opgjort i milligram nitrat per liter
baseret på nettonedbøren per ID15-opland i stedet for i kg kvælstof (N) pr. hektar landbrugsareal.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk