Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 280 (MOF alm. del) stillet den 21. december
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 280
Vil ministeren redegøre for, hvorledes minimumseffekt og maksimumseffekt i de to scenarier (tilpasset
N-norm henholdsvis fastlåst N-norm) er opgjort (jf. MOF alm. del – svar på spm 110)? Besvarelsen
bedes opgjort i forhold til, hvorledes de enkelte elementer er doseret geografisk i forhold til de
kortlagte nitratfølsomme indvindingsområder og til grundvandsmagasiner, som leverer vand til små
forsyninger.
Svar
Beregningen af Fødevare- og landbrugspakkens kvælstofpåvirkning af både grundvand og
overfladevand bygger på en årligt tilpasset økonomisk optimal gødskningsnorm. Fastlåst
gødningsnorm er ikke anvendt ved beregning af kvælstofpåvirkning af hverken grundvand eller
overfladevand. Opgørelsen af årligt tilpasset økonomisk optimal gødskningsnorm og fastlåst
gødningsnorm er beskrevet i rapporten
Revurdering af baseline
fra Aarhus Universitet (januar 2016).
Begreberne minimumseffekt og maksimumseffekt for gødskningsnormer er ikke beskrevet i
Revurdering af baseline.
Såfremt der i stedet spørges til effekten af at anvende eller ikke at anvende
teknisk justering i de to scenarier, har GEUS i beregningen af Fødevare- og landbrugspakkens
kvælstofpåvirkning af grundvand gennemført scenarieberegninger både med og uden anvendelse af
teknisk justering. Teknisk justering er defineret i svar på MOF alm. del nr. 108.
Det lægges til grund, at der herudover spørges til de enkelte grundvandsrelevante baselineelementers
geografiske placering. De grundvandsrelevante baselineelementer er teknisk justering, øgede udbytter,
øget brug af energiafgrøder, miljøgodkendelser, øget bioforgasning af husdyrgødning, øgede
økologiske arealer samt større andel af græsmarker, hvor der forekommer høst ved ensilering/hø i
stedet for ved afgræsning, jf. også svar på MOF alm. del nr. 110.
De grundvandsrelevante baselineelementer er jævnt fordelt på det dyrkede landbrugsareal inden for
ID15-oplandene, bortset fra baselineelementet ’reduceret kvælstofdeposition’, som er jævnt fordelt på
både landbrugsarealet og ikke-landbrugsarealer inden for ID15-oplande. Med jævn fordeling på det
dyrkede areal menes, at den baselineeffekt, som er opgjort for de 23 hovedvandoplande i
Revurdering
af baseline,
er fordelt på det dyrkede landbrugsareal i hvertID15-opland inden for det enkelte
hovedvandopland ud fra det enkelte ID15-oplands andel af det samlede dyrkede landbrugsareal.
Tilsvarende menes der med jævn fordeling på både landbrugsarealet og ikke-landbrugsarealer inden
for ID15-oplande en fordeling ud fra det enkelte ID15-oplands andel af det samlede areal.
Med Fødevare- og landbrugspakken iværksættes kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
kystvande og grundvandsforekomster mod forringelse i strid med vandrammedirektivet som følge af
Fødevare- og landbrugspakkens lempelse af kvælstofreguleringen, jf. svar på MOF alm. del nr. 307.
Denne beskyttelse er ikke målrettet nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller det grundvand,
som indvindes af små, ikke-almene vandforsyninger. Med hensyn til grundvandet i NFI beskyttes de
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk