Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1711939_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 279 (MOF alm. del) stillet 21. december
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 279
I hvilken udstrækning finder ministeren, at de elementer, der er anvendt i Fødevare- og
Landbrugspakken til opgørelse af baseline, og som er relevante for grundvand, vil sikre, at der ikke
sker en øget udledning af nitrat til drikkevandet i årene 2017 og 2018 samt i årene frem til 2021 (jf.
MOF alm. del – svar på spm. 108)?
Svar
De elementer, der er anvendt i Fødevare- og landbrugspakken til opgørelse af baseline, og som er
relevante for grundvand, vil ikke fuldt ud sikre, at der ikke sker en øget udledning af nitrat til
grundvandet, herunder drikkevandet, i årene 2017 og 2018 samt i årene frem til 2021. Det resterende
indsatsbehov for at modvirke forringelse af grundvandsforekomsters tilstand med nitrat jf.
vandrammedirektivet i 2017 og 2018 skal håndteres dels af indsatser i vandområdeplanerne og dels af
den målrettede efterafgrødeordning. Fra 2019 skal den kommende målrettede regulering beskytte mod
forringelse af grundvandsforekomsters tilstand. Særligt med hensyn til beskyttelse af
drikkevandsressourcer henvises til svar på MOF alm. del nr. 284.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk