Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1716075_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget
I brev af 19. december 2016 har Miljø- og Fødevareudvalget efter ønske fra MF
Simon Kollerup (S), MF Ida Auken (RV), MF Trine Torp (SF), MF Christian Poll
(ALT) og MF Maria Reumert Gjerding (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 276 (Alm. del)
DR har den 8. december bragt en række artikler om CBS-rapporten om landbrugets
rammevilkår (”Landbruget erkender: Dele af CBS-rapport er dårligt håndværk”,
”Kollega advarede CBS-forsker: Risikabelt at forsvare uafhængighed i landbrugs-
rapport” og ”Mails afslører: Uvildig CBS-rapport kopierede landbrugslobby”, dr.dk
den 8. december 2016). Ministeren bedes i den forbindelse svare på følgende
spørgsmål:
-
Vil ministeren give sin vurdering af, om der er tale om misbrug af statslige
midler i sager, hvor statslige midler anvendes til at finansiere forskning,
der ikke lever op til kriterierne for god videnskabelig praksis og i stedet
fremmer en særinteresse på et uvidenskabeligt grundlag?
-
Vil ministeren redegøre for hvilke mulige konsekvenser, det skal have, når
der bruges statslige midler på forskningssvindel?
Svar:
Det påhviler først og fremmest den enkelte forsker og den enkelte uddannelses- og
forskningsinstitution at sikre kvaliteten af de produkter, der udgives i regi af insti-
tutionen.
Offentlige forskningsmidler tildeles typisk af uafhængige råd og fonde med selv-
stændige bestyrelser. Ansvaret for den konkrete udmøntning af midler til de enkel-
te forskningsprojekter påhviler således i udgangspunktet det bevilgende råd/den
bevilgende fond.
Spørgsmål om vurdering af videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed
håndteres i dag i regi af institutionernes praksisudvalg og Udvalgene vedrørende
Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
Såfremt et praksisudvalg eller UVVU måtte nå frem til, at der er sket brud på god
videnskabelig praksis eller der er tale om videnskabelig uredelighed kan bevillings-
giver underrettes.
Det er herefter op til det bevillingsgivende råd/den bevillingsgivende fond at vurde-
re, om det endelige produkt lever op til det, der var ansøgt og bevilget, herunder om
der skal ske tilbagebetaling af støtte, hvis dette viser sig ikke at være tilfældet.
27. januar 2017
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
Dokument nr.
Side
1/2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 276: Spm. om anvendelse af statslige midler til udarbejdelse af CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår m.m., til uddannelses- og forskningsministeren
1716075_0002.png
I forhold til den sag spørgerne henviser til, kan jeg forstå, at den forskningsfaglige
styregruppe bag projektet ”Dansk Landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne”
ikke i enighed har kunnet godkende udkast til endelig rapport. Da Uddannelses- og
Forskningsministeriet ikke har andel i den omtalte rapport, vil jeg ikke i øvrigt
kommentere den konkrete sag.
Jeg kan til udvalgets orientering oplyse, at jeg den 25. januar 2017 har fremsat for-
slag til lov om videnskabelig uredelighed m.v. (lovforslag nr. L117), der bl.a. har til
formål at styrke troværdigheden og integriteten i dansk forskning gennem tidssva-
rende rammer for håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forsk-
ningspraksis. Et grundlæggende hensyn bag lovforslaget er at inddrage forsknings-
institutionerne mere i håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
2/2