Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-12880
Den 16. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 261 (MOF alm. del) stillet 12. december
2016 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 261
” DR viste 20. oktober kl. 21.30 Tom Heinemanns film ”De bitre druer – slaveri i vinmarken”
Af filmen fremgår det, at der brugt store mængder farlige sprøjtegifte. Sprøjtegiftene er ifølge
forbrugerrådets undersøgelse for nogle år siden at finde i den vin som vi drikker herhjemme. Importen
af sydafrikansk vin er steget meget de seneste år. Nogle af de farligste sprøjtegifte er Paraquat, Diquat,
Chlorpyrifos, Dichlorvos. Trichlorvos, Asefaat. De er forbudte at bruge i Norden, men bruges stadig i
Sydafrika. Den officielle liste over sprøjtegifte fra Sydafrika kan læses her
http://www.ipw.co.za/content/ip_codings/IPkodering%203A-D%20Maart%202016.pdf
I den forbindelse bedes ministerende redegøre for følgende spørgsmål:
– Hvad mener ministeren om filmens oplysninger om vinen, der importeres til Danmark?
– I hvor store mængder optræder rester af sprøjtegifte i den sydafrikansk vin, der sælges i Danmark?
– Hvordan vil ministeren sikre forbrugerne oplysning om dette, så de har et reelt valg om at vælge vine
uden sprøjtegiftrester?
– Vil ministeren foranledige målinger af indholdet i den importerede vin?
– Hvordan vil ministeren sikre, at der i fremtiden ikke er sprøjtegifterester i vine importeret til
Danmark?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene om pesticidrester i sydafrikansk vin for Fødevarestyrelsen, som oplyser
at:
”Fødevarestyrelsen har i perioden 2012-2016 analyseret 271 prøver af vin fra udlandet for
pesticidrester, heraf 31 prøver vin fra Sydafrika fordelt på fire hvidvine og 27 rødvine.
Der er ikke påvist pesticidrester i de fire udtagne prøver af hvidvin fra Sydafrika. Der er påvist
pesticidrester i lovlige niveauer i tre af de 27 udtagne prøver af rødvin fra Sydafrika. Ingen af
resultaterne overskrider grænseværdierne, som er sat på sundhedsmæssigt forsvarligt niveau.
Fødevarestyrelsen fører kontrol med indholdet af pesticidrester i fødevarer herunder vin. Det sker dels
ved analytisk kontrol af stikprøver af fødevarer fra Danmark, EU og resten af verden, dels ved kontrol
af virksomhedernes egenkontrol med pesticidrester i de varer, de sælger. Analyserne viser, at
pesticidrester i såvel danske som importerede fødevarer på det danske marked samlet set ikke giver
anledning til sundhedsmæssige bekymringer.
Forbrugerne kan få oplysninger om pesticidrester i fødevarer - herunder vin – på Fødevarestyrelsens
hjemmeside. Beregninger viser, at indtaget af pesticider kan halveres ved at vælge danske fødevarer
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk