Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 256 (MOF alm. del) stillet 12. december
2016 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål 256
Vil ministeren oversende den analyse fra Miljøstyrelsen i 2013, der henvises
til i svar på MOF alm. del – spm 416 (2015-16), om støj fra vindmøller i forskellig
højde?
Svar
Analysen, som Miljøstyrelsen fik foretaget i 2013, og som der henvises til i svar på MOF alm. del – spm
416 (2015-16), er en analyse af tilgængelige data om støjudsendelse fra nyere, store vindmøller ved
andre vindhastigheder end dem, der svarer til 6 og 8 m/s i 10 m højde. Resultaterne af denne analyse
er beskrevet i et teknisk notat fra april 2014, som jeg vedlægger til udvalgets orientering.
I 2015 har Miljøstyrelsen fået foretaget en udvidelse af denne analyse med henblik på dels at medtage
et større datagrundlag, dels at inkludere data for lavfrekvent støj. Rapporten fra den udvidede analyse
inkluderer således ligeledes samtlige data fra den første analyse. Rapporten er tidligere oversendt til
udvalget, jf. svar på MOF alm. del – spm. 865 (2015-16).
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk