Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 248 (MOF alm. del) stillet 8. december 2916
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 248
”Hvilke tatoveringsfarver mener regeringen har skadelige effekter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Tatoveringsfarver, der indeholder skadelige kemiske stoffer som f.eks. primære aromatiske aminer,
PAH'er eller bly, vil kunne have skadelige effekter afhængig af koncentrationen af stofferne i farverne.
Generelt vil stoffer, der har en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende, skadelige for
arveanlæggende eller forplantningsevnen eller som allergifremkaldende, ikke være sikre at anvende i
produktionen af tatoveringsfarver.
En tatoveringsfarve, der indeholder allergifremkaldende stoffer, vil kunne fremkalde en allergisk
reaktion.
Tatoveringsfarver kan desuden danne kraftige reaktioner i den tatoverede hud, det ikke på nuværende
tidspunkt er muligt at relatere til de kemiske stoffer i tatoveringsfarven andet end, at disse reaktioner
oftest ses i røde tatoveringsfarver."
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk