MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/12-16 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016, jf. MOF alm. del - samrådsspm. X, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 16. december 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 247 (MOF alm. del) stillet den 9. december

2016.

Spørgsmål nr. 247

”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet 8/12-16 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

12.-13. december 2016, jf. MOF alm. del - samrådsspm. X.”

Svar

"Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministerens

besvarelse af 8. december 2016 af samrådsspørgsmål X (MOF alm. del)".

./.

Esben Lunde Larsen

Jesper Wulff Pedersen

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/12-16 om rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016, jf. MOF alm. del - samrådsspm. X, til miljø- og fødevareministeren

Den 16. december 2016

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål X stillet den 24. november 2016

af Pia Adelsteen (DF).

Samrådsspørgsmål X:

”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016 samt eventuelle sager, hvortil der søges mandat i

Europaudvalget.”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil gennemgå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12.-13. december 2016. Punkt 1 om

fiskerimuligheder for 2017 og punkt 7 om gødningsforslaget er til forhandlingsoplæg. Punkt 7 er

endvidere til tidlig forelæggelse.

Det første punkt er

fiskerimuligheder for 2017 for Nordsøen mv.,

som formandskabet har

sat på dagsordenen med henblik på politisk enighed. Heldigvis har bestandene det generelt

bedre, hvorfor en række kvoter kan sættes op.

Sent sidste fredag faldt fiskeriaftalen med Norge på plads. Det er meget vigtigt for de danske

fiskere, at de kan fiske i norsk farvand fra 1. januar. Aftalen med Norge er beskrevet i det

reviderede samlenotat. De såkaldte kyststatsforhandlinger er endvidere afsluttet. Dermed

udestår reelt alene forhandlinger om EU’s egne bestande og fordelingen i EU.

Som generelt princip støtter vi, at kvoterne fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning,

målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte i henhold til fiskerireformen samt fastsatte

forvaltningsplaner.

Der skal også ske en kvotetilskrivning svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver

omfattet af udsmidsforbuddet i 2017. Her skal der tages højde for forskelle i udsmidsrater

mellem farvandsområderne.

Vi støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat

fastsættes som en bifangstkvote. Den bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den

positive udvikling for bestanden, så udsmid af torsk begrænses.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsøen og Skagerrak skal tage hensyn til, at

kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som kvoten i

Nordsøen.

Det er også meget vigtigt, at TAC for kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og lodde

fastsættes hurtigt efter at videnskabelig rådgivning foreligger. Fiskeriet skal kunne begynde, når

sæsonen starter. Derfor kan det være en god ide at overlade vedtagelsen til Kommissionen.

I fiskerier efter tobis, sperling og brisling skal der også fastsættes bifangstmuligheder for sild. For

brisling i Nordsøen er det vigtigt, at fiskeriet kan fortsætte i starten af 2017. Derfor skal der

fastsættes en foreløbig TAC.

Mørksej i Østersøen bør udgå af det fangstområde, som i dag omfatter Nordsøen,

Skagerrak/Kattegat, Østersøen mv. Rådgivningrn omfatter ikke mørksej i Østersøen.

Vi kan støtte et eventuelt forslag fra Kommissionen om at fjerne TAC for ising og eventuelt

skrubbe i Nordsøen for at undgå at arterne – som har det godt – bliver et problem med

indførelsen af landingsforpligtigelsen.

For bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller bestandsoplysninger, må

fiskerimulighederne fastsættes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i den biologiske

rådgivning. Det er vigtigt at undgå automatiske reduktioner.

Der bør også skabes mulighed for moniteringsforsøg med pighaj i Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat med henblik på at få bedre videnskabelige oplysninger om bestanden og

fangsterne i dansk fiskeri.

Forhandlingerne bliver som altid vanskelige, men udgangspunktet er i år heldigvis bedre med en

mere positiv bestandssituation.

Punkt 2 er

fiskerimuligheder i Sortehavet.

Der vil jeg henvise til samlenotatet.

Jeg vil tage punkterne 3 og 4 om

klima og landbrug

sammen. Det er punkt 3 om

byrdefordelingen og punkt 4 om arealanvendelse og klima. Formandskabet lægger op til en

drøftelse af håndteringen af landbrugssektoren. De egentlige forhandlinger af forslagene sker i

Rådet (miljø) og varetages af Energi-, Forsynings- og Klimaministeren.

Et centralt element i Kommissionens byrdefordelingsforslag er det danske reduktionsmål på 39

% for ikke-kvotesektoren, herunder landbruget.

Regeringen forholder sig kritisk til, at Kommissionen foreslår et dansk mål så tæt på loftet på 40

%. Vi mener, at der burde tages større hensyn til, at Danmark har et begrænset potentiale for

omkostningseffektivt at reducere sine udledninger endnu mere.

I forhold til landbruget specifikt er det vigtigt at holde fast i Det Europæiske Råds konklusioner

fra oktober 2014. De siger, at der skal tages hensyn det begrænsede reduktionspotentiale i

landbrugssektoren.

3.-4.

Vi har fra dansk side arbejdet for, at EU’s klimaregulering skal understøtte landbrugets

muligheder og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats – under hensyntagen til at

landbruget er konkurrenceudsat.

Uensartet regulering af landbruget kan medføre, at klimavenlig landbrugsproduktion i Danmark

flytter til andre lande med en højere klimaudledning per produceret enhed. Det vil hverken være

gavnligt for erhvervet herhjemme eller klimaet i al almindelighed.

Regeringen har derfor argumenteret for en såkaldt ’landsøjlemodel’, der lægger vægt på

medregning af flere klimatiltag i landbruget og en fælleseuropæisk tilgang.

Kommissionens forslag afspejler ikke en egentlig ’landsøjlemodel’. Men der er elementer af

landsøjle. Blandt andet er det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme,

hvor klimatiltag i landbruget i et vist omfang kan regnes med i opfyldelsen af reduktionsmålet.

Det er også positivt, at forslaget giver Danmark mulighed for at anvende kvoter fra de

kvotebelagte sektorer (ETS) til at opfylde en del af reduktionsmålet.

Sammenfattende vil jeg sige, at forslaget må betragtes som en pakke. Regeringen forholder sig

kritisk til selve målet, men positivt til mulighederne for fleksibilitet. En samlet vurdering af

pakken kræver nærmere analyser.

Regeringen vil i de kommende forhandlinger fortsat lægge vægt på de danske mærkesager,

herunder at der tages klart hensyn til omkostningseffektivitet og udfordringerne for landbruget.

Punkt 5 er

økologiforslaget,

hvor formandskabet forsøger at nå et kompromis med Europa-

Parlamentet. Det er et forslag med mange mangler set med danske briller. Vi lægger vægt på at

sikre bedre vilkår for den økologiske produktion. Der er også problemer i forhold til både kontrol

og import fra tredjelande.

Et særligt punkt har været spørgsmålet om særlige grænseværdier for pesticidrester for

økologiske produkter. Det synes vi er en dårlig ide, der vil svække den økologiske produktion.

Kommissionen har presset hårdt på for at indføre grænseværdier. Det er et meget vigtigt punkt,

hvor vi arbejder tæt sammen med Tyskland.

Vi kan ende med at stemme imod et kompromis, men det er vigtigt, at vi ikke fremtvinger et

kompromis med grænseværdier.

Punkt 6 vedrører

fødevareforsyningskæden

med fokus på landmanden i forhold til

forarbejdningssektoren og detailhandlen. Task forcen om landbrugsmarkederne fremlagde i

november en rapport med en række idéer til, hvordan man kan styrke landmandens position.

Det er en diskussion, som fylder meget i lande, hvor der ikke er en tradition for et samarbejde

mellem landmændene. I Danmark har vi en stærk andelsorganisering.

Formandskabet har på den baggrund fremlagt et udkast til rådskonklusioner med stor fokus på

behovet for ny EU-regulering. Dette ønske deler vi ikke fra dansk side. Det helt afgørende er, at

der tages hensyn til de store forskelle mellem medlemslandene, herunder at vi har en

andelsbevægelse i Danmark.

Vi arbejder tæt sammen med Nederlandene og Sverige for at trække rådskonklusionerne i den

rigtige retning.

Punkt 7 om

gødningsforslaget

er til tidlig forelæggelse. Forslaget om CE-mærket gødning er

en opdatering af den eksisterende lovgivning tilbage fra 2003. Formålet er overordnet set at

fremme mere innovative former for gødning samt fremme cirkulær økonomi også på dette

område.

Forslaget skal give incitamenter for gødningsproduktion i stor målestok i EU ud fra organiske

eller sekundære råvarer fra EU. Det gælder for eksempel i forhold til fosfor, hvor der er et stort

potentiale for genanvendelse. Det gælder også om at udvikle innovative produkter, der for

eksempel kan øge planters modstandskraft.

Et andet hovedelement er fælles grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Det

vil være en klar fordel med mere fælles grænseværdier – både af hensyn til miljøet og for at sikre

mere lige rammevilkår.

Overordnet set er vi positive overfor forslaget, der vil fremme den cirkulære økonomi på

området. Det er selvfølgeligt vigtigt, at reglerne bør være enkle, kontrollerbare og

omkostningseffektive.

Det er afgørende, at ammoniumnitratgødninger med højt nitrogenindhold ikke frembyder nogen

risiko for sikkerheden, da det kan misbruges til sprængstof.

Det er positivt med fælles grænseværdier for tungmetaller og krav til miljøfremmede stoffer, da

der i dag kun findes nationale grænseværdier. Det er afgørende, at der sker en gradvis stramning

af grænseværdien for cadmium i EU, subsidiært at de nuværende danske grænseværdier kan

fastholdes indtil EU reglerne er på samme niveau eller strammere.

Det bør præciseres, at det generelt er producentens ansvar at sikre, at gødningsprodukter ikke

udgør en risiko for sundhed og miljø.

Grænseværdien for indhold af synlige urenheder som glas, metal og plast i kompost og digestat

bør være væsentligt lavere.

Alle relevante mikroorganismer, der kan anvendes i biostimulanter, bør indgå i reguleringen.

Biostimulanter er en ny produktkategori, som kan fremme en mere miljø- og klimavenlig

planteproduktion.

Spildevandsslam, industrislam og ikke-kildesorteret organisk affald bør kunne anvendes i

organisk baserede gødningstyper, hvis kvaliteten opfylder krav fastsat i direktiv 86/278 og

nationale krav til anvendelse til jordbrugsformål. Slam indeholder betydelige mængder fosfor og

kan bidrage til øget selvforsyning i en cirkulær økonomi.

Det er også vigtigt, at der på sigt ikke skabes unødige barrierer for anvendelse af

gødningsprodukter, der er fremstillet baseret på husdyrgødning.

Vi arbejder for, at Kommissionen pålægges at gennemføre en samlet vurdering af effekterne af de

såkaldte nitrifikationshæmmere i gødning. Nitrifikationshæmmere kan mindske udledningen af

klimagasser.

Som I kan høre, så er det et forslag med mange tekniske elementer. Vi vil sandsynligvis vende

tilbage, når Europa-Parlamentet har fastlagt en holdning i første halvår 2017, men lige nu skal vi

kunne tage stilling til en holdning i Rådet.

---o0o---

Under

siden sidst

vil jeg ikke nævne nogen punkter.