Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1707354_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 227 (MOF alm. del) stillet 7. december 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 227
” Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han mener, at ”Redegørelse for Fødevarestyrelsens
håndtering af husdyr MRSA fra 2006 til 30. september 2016”)
er fyldestgørende, når den ikke medtager den helt central oplysning, at det
var veterinærdirektør Per Henriksen, der i samarbejde med departementet
fjernede anbefalingen fra DTU om at sætte ind i avlstoppen.”
Svar
Jeg henvisertil s. 15 i
Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 - 30.
september 2016
af 25. oktober 2016, hvoraf det fremgår:
"I starten af juni 2012 udarbejdede Fødevarestyrelsen derfor i samarbejde med departementet en ny
version af redegørelsen."
Jeg henviser desuden til s. 3 i departementets bemærkninger til
Redegørelse for
Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 - 30.september 2016
af 25. oktober 2016,
hvoraf det fremgår:
"I en periode fra den 7. til den 12. juni 2012 udveksles en række mails imellem Fødevarestyrelsen og
departementet med udkast til den justerede redegørelse. Korrespondancen er udtryk for en helt
sædvanlig dialog imellem departement og styrelsen i sager som den foreliggende, hvorved en række
forhold bliver afklaret og uddybende spørgsmål til materialet bliver stillet og besvaret. I denne periode
justeres redegørelsen på en række områder særligt med henblik på dels at give en kortere og
afklarende dækning og dels at identificere hvilke emner, der kunne behandles i den arbejdsgruppe,
som samtidigt blev foreslået nedsat. Forslagene fra det første forelagte udkast til redegørelse blev
derfor tilpasset til i stedet at skulle indgå i det videre arbejde i den foreslåede arbejdsgruppe, herunder
om smittespredning i almindelighed og i den forbindelse forslaget fra DTU om et særligt fokus på
avlsbesætninger."
Jeg konstaterer således på baggrund af ovenstående, at oplysningen om, at justeringen af redegørelsen
skete i samarbejde mellem departementet og Fødevarestyrelsen fremgår af
Redegørelse for
Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 - 30.september 2016
af 25. oktober 2016
samt af departementets bemærkninger hertil.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om, hvordan ministeren kan mene at Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr MRSA fra 2006 til 30. september 2016) er fyldestgørende, m.m., til miljø- og fødevareministeren
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
2