Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1707352_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 226 (MOF alm. del) stillet 7. december 2016
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 226
”I ministerens redegørelse, jf. svar på MOF alm del – spørgsmål 133 medgiver
ministeren, at DTU’s anbefaling om en særlig indsats i avlstoppen ikke fremgår
af coveret ved fremlæggelse af sagen for tidligere fødevareminister Mette
Gjerskov. Er ministeren enig i, at det er normal praksis i betjeningen af en minister,
at såfremt der foretages indholdsmæssige ændringer i et materiale ved
genfremlæggelse, så orienteres ministeren om de ændringer, der er foretaget,
samt at daværende minister havde bedt om, at formen blev justeret til en
form, hvor det er egnet til oversendelse til Folketinget og ikke, at der blev foretaget
indholdsmæssige ændringer?”
Svar
Jeg henviser til s. 3 og 4 i departementets bemærkninger til
Redegørelse for
Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 - 30.september 2016
af 25. oktober 2016.
Efter det oplyste blev den daværende fødevareminister i forbindelse med forelæggelsen af den
justerede redegørelse om MRSA i juni 2012 orienteret på coveret, om at redegørelsen var justeret i
overensstemmelse med den daværende fødevareministers ønsker, og desuden blev den daværende
minister på coveret orientret om, at der foreslogs nedsat en arbejdsgruppe til at belyse hvilke tiltag, der
kan iværksættes for at minimere MRSA-forekomsten i svinebesætninger samt minimere overførslen af
MRSA til mennesker fra svin.
Den daværende fødevareminister godkendte den endelige redegørelse om MRSA den 26. juni 2012,
som blev sendt til Folketinget samme dag.
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk