Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 224 (MOF alm. del) stillet den 7. december
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 224
”Ministeren bedes redegøre for passussen ”Fødevarestyrelsens opgave er derefter på baggrund af
rådgivningen at beslutte, hvordan der skal ageres under hensyn til overvejelser som f.eks. økonomi,
jura og samfundsmæssige værdier. Det er ud fra det samlede billede, at Fødevarestyrelsen beslutter,
hvilken form for håndtering der skal iværksættes” fra redegørelsen om Fødevarestyrelsens håndtering
af husdyr MRSA fra 2006 – 30. september 2016 – departementets bemærkninger, jf. MOF alm. del –
bilag 48.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Fødevarestyrelsen har i sin redegørelse af 26. oktober 2016 beskrevet den generelle metode for
risikoanalyse. Når Fødevarestyrelsen skal prioritere og håndtere forskellige risici for at beskytte
folkesundheden, foregår det på baggrund af risikovurderinger fra eksperter fra forskningsinstitutioner,
fx Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU). Samarbejdet bygger på
internationalt anerkendte principper for risikoanalyse. Fødevarestyrelsen følger
Fødevareforordningen1 - i forhold til brug af risikoanalyse. En risikoanalyse består af tre indbyrdes
forbundne komponenter: risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation.
Risikovurdering er den videnskabelige del af en risikoanalyse og varetages af
forskningsinstitutioner/eksperter. En risikovurdering består i identifikation af en fare/risiko,
karakterisering af faren, vurdering af eksponering og karakterisering af risikoen.
Myndighederne varetager risikohåndteringen, hvor der til forskel fra risikovurderingen foregår en
afvejning af de forskellige muligheder for indsats. Risikohåndteringen inddrager således betydningen
af bredere samfundsmæssige hensyn, end den konkrete risiko isoleret set. På baggrund af
risikovurderingen vælger myndighederne forebyggelses- og kontrolmuligheder og tager skridt til
eventuel ny regulering.
Risikokommunikation er en interaktiv udveksling af oplysninger og synspunkter gennem hele
risikoanalyseprocessen. Både eksperter og beslutningstagere har ansvar for gensidig kommunikation
mellem parterne og til interessenter - både efter og undervejs i processen.
1
Europaparlamentets´s og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i
fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende
Fødevaresikkerhed
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk