Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1700925_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 214 (MOF alm. del) stillet den 6. december
2016 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål nr. 214
Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der er for udvælge en virksomhed, som har modtaget støtte
fra MUDP-ordningen, til at blive promoveret pressemæssigt af ministeren?
Svar
MUDP har til formål at fremme udvikling og anvendelse af miljøeffektive løsninger på prioriterede
miljøudfordringer og understøtte vækst og beskæftigelse gennem bl.a. ”opbygning og formidling af
viden inden for og om den miljøteknologiske sektor”.
Derfor arbejder Miljø- og Fødevareministeriet for at sikre, at resultaterne fra MUDP formidles aktivt
og bredt, så de kan inspirere og bruges af andre virksomheder og organisationer. Der bevilges mange
tilskud til MUDP projekter hvert år, og resultater fra alle projekter offentliggøres på hjemmesiden
www.ecoinnovation.dk
og omtales i bestyrelsens årlige beretning om MUDP.
Herudover udarbejder Miljøstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som er sekretariat
for bestyrelsen for MUDP, jævnligt forslag til pressemeddelelser i tilfælde, hvor styrelserne vurderer,
at projekterne har særlig nyhedsværdi eller miljø- og erhvervsmæssigt potentiale.
Der foreligger ikke derudover kriterier for udvælgelse af projekter, som omtales i pressemeddelelser.
Esben Lunde Larsen
/
Ulla Heiden
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk