Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1704647_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J. nr. SVANA 401-00284
Den 31. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 (MOF alm. del) stillet den 7. oktober
2016 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 38
”Ministeren bedes oplyse,
- Om ministeren finder, at beskyttelsen af grundvandet er varetaget i interimsperioden fra
vedtagelsen af den ændrede gødskningslov og frem til der foreligger en opgørelse fra GEUS om
landbrugspakkens konsekvenser for grundvandet,
- hvad ministeren vil gøre, hvis denne beskyttelse ikke viser sig at være tilstrækkelig, herunder
mht. indgreb i bestående landbrugsdrift,
- om ministeren vil sikre, at han ikke udsteder gødskningsbekendtgørelse med
gødskningsnormer til næste vækstsæson, hvor der ikke er sikkerhed for, at varetagelsen af
grundvandet sikres uden yderligere omkostninger for vandværker og forbrugere, hverken nu
eller på længere sigt,
- hvilken effekt et nyt dyrkningsmønster efter landbrugspakken vil have på pesticidforureningen
af de øverste magasiner, hvor der allerede i dag findes pesticider i ca. 50 % af
grundvandsmagasinerne,
- om ministeren kan bekræfte, at særligt de mere end 50.000 private boringer er sårbare, fordi
de ofte indvinder grundvand fra de allerøverste magasiner, der påvirkes øjeblikkeligt efter
mergødskning med nitrat og
- i hvilket omfang målingerne af nitrat og pesticider i drænvands udløb kan bidrage til at
overvåge forurening af grundvandet.
Besvarelserne bør gives mht. sandjorde og lerjorde og omfatte såvel nitrat - som pesticidbelastning af
drikkevand og grundvand.”
Svar
Med hensyn til beskyttelse af grundvandet i interimsperioden i 2016 arbejder GEUS pt. på
scenarieberegninger af, hvilken betydning den øgede kvælstofbelastning, som følge af Fødevare- og
landbrugspakken, har for de enkelte grundvandsforekomster. GEUS er i den forbindelse blevet bedt
om at inddrage oplysninger om det estimerede gødskningsforbrug i 2016. Beregningerne viser, at der
ikke vil være anledning til at iværksætte nye kompenserende indsatser i 2016 for så vidt angår nitrat.
Dette gælder både for ler- og sandjorde.
På baggrund af GEUS’ scenarieberegninger forventer Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning senere
på året at kunne skønne eventuelle yderligere omkostninger for vandforbrugerne gennem
kommunernes indsatsplaner til sikring af drikkevandet.
Det er ikke muligt at sige noget mere præcist om, på hvilket tidspunkt de vandforbrugere, der har gavn
af indsatsen, eventuelt vil kunne opleve yderligere omkostninger. Dette skyldes, at der generelt kan
være en tidsforskydning på flere år fra det tidspunkt, hvor nitrat, der udspredes på jorden, eventuelt vil
nedsive til grundvandet. Kommunerne kan dog på baggrund af en konkret vurdering beslutte at
gennemføre indsatser for at reducere kvælstofudledningen, før nitraten findes i grundvandet.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om uddybning af svaret på MOF alm. del - spm. 38 om påvirkning af grundvandet m.m., til miljø- og fødevareministeren
Vedrørende pesticider i grundvandet har Miljøstyrelsen i ”Miljørapport for forslag til plan for ændrede
gødskningsnormer 2015” vurderet, at udfasningen af normen ikke forventes at føre til en øget
belastning som følge af pesticidanvendelsen. Langt de fleste fund i overvågningen stammer fra
tidligere brug af pesticider, der i dag er forbudt.
Med hensyn til de små, private boringer kan jeg bekræfte, at de generelt indvinder vand fra øvre dele af
grundvandsmagasinerne, og at de dermed er mere sårbare over for forurening end boringer, som
indvinder vand fra dybere grundvandsmagasiner. Det gælder i forhold til nitrat, pesticider og andre
stoffer, som kan nedsive fra jordoverfladen, og hvad enten boringerne er beliggende på sand- eller
lerjorde.
I Danmark har vi regler, som fastsætter krav om, at boringerne skal være tætte i forhold til de jordlag,
som gennembores. Derved sikres grundvandet mod forurening, som siver ned langs eller gennem selve
boringen. Det betyder, at evt. forurenende stoffer først kan nå grundvandet efter gennemsivning af
jordlagene. Dermed sikres boringerne mod at blive påvirket ”øjeblikkeligt” af en eventuel forurening
fra jordoverfladen. Ejeren af en boring er ansvarlig for, at boringen i overensstemmelse med reglerne
er tæt, og at vandet har drikkevandskvalitet. Kommunerne har ansvar for at føre tilsyn med dette.
Private boringer er ikke automatisk omfattet af eventuelle kompenserende tiltag i de kommunale
indsatsplaner med henblik på sikring af drikkevandet mod forurening, men kan få gavn af dem, hvis de
ligger i områder, som er omfattet af indsatsen.
Med hensyn til i hvilket omfang målinger af nitrat og pesticider i drænvands udløb kan bidrage til at
overvåge forurening af grundvandet, kan oplyses, at drænvand generelt er vanskeligt at anvende til
overvågning af grundvandet.
Erfaringen fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand er, at forekomst og
koncentrationsniveauer af pesticider målt i drænvand ikke kan anvendes til at vurdere, hvorvidt et
pesticid vil kunne måles i grundvandet og hvilke koncentrationer, der i givet fald er tale om. Testene er
udført på lerjorder, da sandjorder meget sjældent er drænede. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen
grænseværdi for pesticider i drænvand. Målte koncentrationer i drænvand kan således ikke
sammenlignes med grænseværdien for drikkevand og grundvand.
For så vidt angår nitrat-målinger i drænvands udløb, kan det oplyses, at drænvand er vanskeligt at
anvende til overvågning af grundvandet, da der vil være store lokale forskelle. På lerjord kan en del af
drænvandet repræsentere nydannet grundvand, men da der sker omsætning af nitrat i jorden, kan
indholdet af nitrat i drænvandet ikke generelt anvendes som udtryk for indholdet i grundvandet. På
sandjord kan en del af drænvandet repræsentere højtliggende grundvand, men der kan igen
forekomme omsætning af kvælstof ved vandets passage gennem jorden, hvorfor drænvandets indhold
af nitrat ikke generelt kan anvendes til beskrivelse af indholdet i grundvand.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2