Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1683035_0001.png
NOTAT
Til
NaturErhvervstyrelsen
Vedr.
Notat om eksisterende løsninger og teknologier til udnyttelse af fiskeaf-
fald og fisk landet som følge af discardforbuddet (landingsforpligtelsen)
Fra
DTU Aqua
24. oktober 2016
J.nr.16/00896
Ref: EPL/JD
Notat om eksisterende løsninger og teknologier til udnyttelse af fiskeaffald og
fisk landet som følge af discardforbuddet (landingsforpligtelsen)
Anmodning
DTU Aqua er blevet anmodet om en kort udredning af eksisterende løsninger og teknologier til udnyt-
telse af fiskeaffald og fisk landet som følge af discardforbudet, til enten energiformål, foder og/eller
ekstraktion af højværdiprodukter (fx proteiner).
Besvarelse
I Danmark er vi i den gunstige position, at vi har et udbygget net af fiskemels- og fiskeoliefabrikker, der
kan aftage al det afskær der kommer i forbindelse forarbejdningen af konsumfisken – branchen benyt-
ter ikke udtrykket fiskeaffald, da affald ikke normalt betragtes som en anvendelig råvare. Det samme
gør sig gældende for den mængde fisk der landes som følge af indførelsen af landingsforpligtelsen
(discardforbuddet). Dermed er fiskeren og konsumfiskeindustrien sikret en mindstepris for disse råva-
remængder tilsvarende afregningsprisen på industrifisk.
Der er blot den ulempe ved at benytte de eksisterende fiskemels- og fiskeoliefabrikker, at de alle er
koncentreret på den jyske vestkyst eller i Nordjylland. Det er i disse områder, at måske mere end 80%
af de danske konsumlandinger finder sted; de resterende 20% landes fra Østjylland til Bornholm der i
afstande svare til mellem 100 km til over 500 km’s transport inklusiv færge og betalingsbroer. Denne
transport er med til at belaste råvaren, med op til 50 % af råvarens pris og dermed bliver det en klar
”underskuds-forretning”, at sende især fisk landet i kraft af Landingsforpligtelsen, til videre forarbejd-
ning.
Der er mulighed for at lande discardfisk og afskær fra filet industrien til minkavlernes fodercentraler,
der også findes på Sjælland. Men dette kræver en god kvalitet af fisken, der skal være godt iset og
helst ikke mere end tre dage gammel i forhold til fangsttidspunkt. Der har været flere drøftelser med
foderindustrien, der er ganske villig til at modtage en god råvare, men der er igen et logistisk problem
med, at der ikke er tilstrækkelig mængder til at fylde en lastbil eller et helt vogntog. Hvis dette ikke
sker, vil transporten blive uforholdsmæssig dyr i forhold til afregningsprisen.
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Charlottenlund Slot
Jægersborg Allé 1
2920 Charlottenlund
Tlf.
Fax
35 88 33 00
35 88 33 33
www.aqua.dtu.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om udnyttelse af fiskeaffald og fisk i landtaget som følge af discardforbudet m.v., til miljø- og fødevareministeren
1683035_0002.png
Konklusionen på forarbejdning til fiskemel- og fiskeolie og foderformål er, at det er logistikken der ud-
gør det største problem, både med hensyn til mængder og med hensyn til regelmæssighed.
Der er et alternativ til opbevaring af discardfisken i kasser med is, nemlig ensilering. Der er gennem-
ført en række forsøg med ensilering i Nordjylland og fra Lolland med sortmundet kutling. Det er vist, at
ensilering er en egnet metode, men kun hvis operatøren er tilstrækkelig omhyggelig med tilsætning af
den rigtige syre, den rette mængde syre, den rette omrøring i opbevaringstanken, etc. Fartøjet HG
306 Tobis blev oprindelig bygget til at have en ensilagekapacitet på 24 m
3,
, hvilket svarer til et last-
vognstog. Selv med denne konstruktion er transportomkostninger blevet en væsentlig hindring til at
systemet udnyttes optimalt. Ensilering er en konserveringsmetode der ved brug af syre kan være far-
lig. Ikke efter at syren er tilsat og blandingen henstår til afhentning, men i forbindelse med tilsætning af
syren. Samtidig er fiskemel- og fiskeolie industrien ikke indstillet på at betale toppris for denne råvare.
Konklusion på anvendelse af ensilering er, at der skal foretages yderligere beregninger af mængder
råvare, opstilling af anlæg, løn til personale der skal passe et landbaseret anlæg, og ikke mindst
transportomkostningerne.
Med hensyn til mere komplicerede processer, som ekstraktion, eller andre udvindings metoder, så fo-
regår pt. en række undersøgelser der vil forsøge at klarlægge behov, priser, forarbejdningsvirksomhe-
der etc. Konklusionen er, at der gives gode priser for det endelige produkt, men forarbejdningsindu-
strien er ikke indstillet på at give bedre priser end mindsteprisen til fiskemel- og fiskeolieindustrien.
2