Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1704652_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
16-12-2016
Spørgsmål nr. 209
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/11-16 fra Svend Emil Nielsen,
Haderslev, om beskyttelse af Jyllands østkyst, jf. MOF alm. del - bilag 116?”
Svar
Jeg har forelagt henvendelsen for Kystdirektoratet, som har oplyst mig følgende:
”Kystdirektoratet er opmærksom på erosion og oversvømmelse på de danske kyster, herunder også de
østvendte kyster. Dette fremgår bl.a. af Kystanalysen, som blev offentliggjort i september 2016.
Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, hvor formålet er at beskytte
mennesker og ejendomme mod oversvømmelser og erosion. Beskyttelse skal ske under fornøden
hensyntagen til de opregnede hensyn, der står i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse.
Før der gives tilladelse til kystbeskyttelse, skal det derfor konkret vurderes, om der er behov for
kystbeskyttelse, og hvilken metode, der er mest hensigtsmæssig på den konkrete strækning. Til
besvarelsen er endvidere vedlagt Kystdirektoratets brev til Haderslev Kommune, hvor der yderligere
redegøres for behov og metode, og hvor det oplyses, at Kystdirektoratet står til rådighed for
vejledning.”
Esben Lunde Larsen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk