Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1718728_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-12454
Den 2. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 207 (MOF alm. del) stillet 1. december. 2016
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 207
”I svar på MOF alm. del - spørgsmål 1098 (20151) om brugte midler i det danske hav- og fiskeriprogram
fremgår det, at 5.531.526 kr. er givet til Danmarks Fiskeriforening PO til projektet "Øget tilgængelighed
af vildtfanget fisk i detailhandel". Det fremgår, at projektet omfatter både afsætning af kystfanget fisk og
anden vildtfanget fisk. Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel kystfanget fisk udgør af projektet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for NaturErhvervstyrelsen (NAER), som oplyser at:
”Under tilskudsordningen ”Afsætningsfremme – Fisk”
1
fik Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) i 2016
tilsagn til deres projekt ”Øget tilgængelighed af vildtfanget fisk i detailhandlen samt fælles
afsætningsfremmende kampagne”.
DFPO har ikke specificeret, hvor stor en andel af projektet, der vedrører kystfanget fisk. I ansøgningen
lægger DFPO vægt på, hvordan indsatserne skal hjælpe kystfiskernes fangster, og det er anført, at
Bælternes Fiskeriforening indgår som aktiv part i projektet med særligt fokus på at hjælpe kystfisk ind i
detailhandlen.
NAER har til udarbejdelse af svaret været i kontakt med DFPO, der oplyser, at det ikke er muligt at
kvantificere andelen af projektets aktiviteter, der er målrettet kystfiskeriet. DFPO oplyser, at
”kystfiskeriet tænkes ind i alle projektets aktiviteter, hvor det er muligt”.”
Jeg henholder mig til styrelsens svar.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Munk Jensen
1
Ordningen var åben for ansøgninger i perioden 2. november 2015 til 4. januar 2016.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk