MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen fra Det Økologiske Råd om Trekløverets grønne regeringsgrundlag: flere gode principper, men få konkrete handlinger, jf. MOF alm. del - bilag 125, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 20. december 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 198 (MOF alm. del) stillet den 28. november

2016.

Spørgsmål nr. 198

”Vil ministeren kommentere pressemeddelelsen fra Det Økologiske Råd om Trekløverets grønne

regeringsgrundlag: flere gode principper, men få konkrete handlinger, jf. MOF alm. del - bilag 125?”

Svar

Jeg er ikke enig med Det Økologiske Råd. Regeringsgrundlaget indeholder på natur-, miljø- og

klimaområdet udover det, som rådet kalder "gode principper", også en række konkrete handlinger.

Hvad angår miljø- og fødevareområdet kan jeg oplyse, at regeringen med videreførelse af Aftale om

Fødevare- og Landbrugspakke fra december 2015 og Aftale om Naturpakke fra maj 2016 vil sikre, at

der skabes grundlag for vækst i landbrugserhvervet samtidig med en målrettet beskyttelse af naturen.

I regeringsgrundlaget understreger regeringen således, at vi vil prioritere indsatsen for at standse

tilbagegangen i biodiversiteten og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes

bedre vilkår for truede dyre- og plantearter og naturtyper. Regeringen vil blandt andet igangsætte

arbejdet med formulering af en række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og

2030.

Med Naturpakken gennemføres der i de kommende år en række konkrete indsatser for forbedring af

naturen i både skov, det åbne land og byer, herunder udlægges der 13.300 ha skov til

biodiversitetsformål på Miljø- og Fødevareministeriets arealer, herunder 10.000 ha urørt skov.

Hermed vil der i alt være mindst 25.000 ha statslig og privat urørt skov og anden biodiversitetsskov.

Herudover gennemføres en række naturindsatser i det åbne land, blandt andet større LIFE-projekter,

sø- og vandløbsrestaurering samt bekæmpelse af invasive arter. I 2016 gennemføres en lang række

lokale naturprojekter til fremme af mere fri dynamik til natur, et bedre fødegrundlag for vilde dyr og

insekter samt bedre friluftsmuligheder.

Ud over de indsatser, der allerede følger af Naturpakken, vil regeringen søge at genoprette to større

naturområder: Den afvandede Søborg Sø i Nordsjælland og et af Bornholms største moseområder

Ekkodalen.

Regeringen ønsker også at gøre mere for enge og overdrev, herunder den vådområde- og

lavbundsindsats, som gennemføres af kommuner og stat fra 2017. Indsatsen skal primært bidrage til

opfyldelse af vandområdeplanerne og klimamål. Samtidig vil der være synergi med genskabelse af flere

enge.

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om kommentar til pressemeddelelsen fra Det Økologiske Råd om Trekløverets grønne regeringsgrundlag: flere gode principper, men få konkrete handlinger, jf. MOF alm. del - bilag 125, til miljø- og fødevareministeren

I forbindelse med beslutningen i Aftale om Fødevare- og Landbrugspakke om at udfase de reducerede

kvælstofnormer blev det aftalt, at den negative miljøeffekt af denne ændring delvist skulle håndteres

gennem en ordning om frivillig udlægning af flere efterafgrøder med en kvælstofeffekt fra 2017 og

2018.

Der er efterfølgende sket en videreudvikling af ordningen til en målrettet ordning for frivillig og

eventuelt obligatorisk udlægning af supplerende efterafgrøder. Den obligatoriske ordning indføres

kun, hvis der konstateres manglende etablering af efterafgrøder under den frivillige ordning i forhold

til indsatsbehovet for reduktion af kvælstofudvaskningen til såvel grundvand som kystvande. Den

målrettede efterafgrødeordning etableres således med henblik på at sikre, at det beregnede

indsatsbehov for 2017 og 2018 indfries.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke grundlag for at estimere et ændret niveau for antallet af

producerede husdyr i forbindelse med initiativet i Aftale om Fødevare- og Landbrugspakke om

hævelse af harmonikravet fra 1,4 til 1,7 dyrenheder pr. hektar. Det hænger sammen med, at

udviklingen i husdyrproduktionen er påvirket af en lang række andre faktorer end ændringer i

reguleringen, herunder bl.a. finansieringsmuligheder, noteringer og markedssituation. Det fremgår

samtidig af Aftale om Fødevare- og Landbrugspakke, at der i forbindelse med hævelsen af

harmonikravet vil blive fastlagt de nødvendige regler vedrørende fosfor for at modvirke en øget risiko

for fosfortab til vandmiljøet. Der er således i udkast til lovforslag om ny husdyrregulering lagt op til en

model, der tager hånd om det hævede harmonikrav i forhold til kvælstof og over tid håndterer en

eventuel stigning i anvendelse af organisk gødning ift. kvælstof og fosfor.

Det Økologiske Råd kritiserer regeringsgrundlaget for at ville udlicitere en større del af skovdriften til

private skovejere uden en garanti for, at der vil blive stillet ligeså høje krav til naturværdier i

skovbruget. Dette er en misforståelse. Der er ikke tale om private skovejere, men om private

skovoperatører. Det vil sige skoventreprenørvirksomheder, som Naturstyrelsen allerede har en praksis

for at hyre til maskinindsatsen omkring skovdriften på sine arealer. Som det er nu, er 60 pct. af disse

opgaver udliciteret. Regeringen vil udlicitere en større del og fremlægge en plan herfor.

Det Økologiske Råd kritiserer desuden regeringen for ikke at angive tiltag til at sænke landbrugets

klimagasbidrag eller modvirke effekten af landbrugspakkens negative effekt. I forhold hertil vil jeg

henvise til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen inden udgangen af 2017 vil udarbejde

en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af Danmarks reduktion i 2030. Det ville ikke være

hensigtsmæssigt at lægge sig fast på konkrete indsatser frem mod 2030 på nuværende tidspunkt, bl.a.

fordi diskussionerne i EU om en byrdefordeling mellem medlemsstaterne og håndtering af

udledninger og optag af drivhusgas i jorder og skove endnu er på et tidligt stadie.

For så vidt angår klimaeffekten af fødevare- og landbrugspakken, så er det på nuværende tidspunkt

vanskeligt at vurdere Fødevare- og Landbrugspakkens betydning for opfyldelsen af det kommende

2030-mål. Det kan ikke udelukkes, at vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken vil medføre, at

udfordringen frem mod 2030 bliver marginalt større. Dette vil dog have begrænset betydning i lyset af

det samlede 2030-mål. Hvis der skulle vise sig at være et marginalt større behov for indsatser som

følge af pakken frem mod 2030, vil det blive indtænkt i forbindelse med den generelle indsats til

opfyldelse af 2030-målet, som det endnu er for tidligt at lægge sig fast på.

Hvad angår regeringens ambitioner på klima- og transportsområdet er der indhentet bidrag fra

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet oplyser følgende vedrørende regeringens klimamålsætninger:

”Danmark er et forgangsland inden for grøn omstilling, og det er en position, vi skal fastholde. For

regeringen er det afgørende, at omstillingen til vedvarende energi sker på en måde, der er så

omkostningseffektiv som mulig. Regeringen vil i løbet af 2017 komme med et udspil til en nye bred

energiaftale for perioden efter 2020. Heri vil de konkrete virkemidler til at nå målsætningen om 50

pct. vedvarende energi i 2030 blive præsenteret.

Danmark står ifølge EU-Kommissionens udspil til en ny byrdefordeling af EU’s udledninger uden for

kvotesystemet til at få et af de mest ambitiøse nationale reduktionsmål i EU. Regeringen er parat til at

påtage sig et ambitiøst 2030 mål, og har derfor besluttet, at der i 2017 skal udarbejdes en

omkostningseffektiv strategi for, hvordan man bedst sikrer målopfyldelse.

Det er essentielt, at indsatsen tilrettelægges intelligent og under hensyntagen til de parter, der

eventuelt måtte blive berørt. En samlet strategi vil derfor være et godt redskab til at sætte rammerne

for en indsats, som peger et godt stykke ind i fremtiden. I udarbejdelsen af strategien vil der blive taget

højde for Klimarådets anbefalinger, men det vurderes endnu at være for tidligt at lægge sig fast på

konkrete indsatser.”

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser følgende vedrørende transportsektoren:

"Helt overordnet vil transportsektorens udledning af CO2 skulle tilpasses EU’s 2030-ramme for klima-

og energipolitikken, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget er Danmark parat til at påtage sig et ambitiøst 2030 mål for

reduktion af udledninger uden for kvotesystemet, der primært dækker transport, landbrug og

individuel opvarmning. Regeringen vil udarbejde en omkostningseffektiv strategi for opfyldelse af

Danmark reduktion i 2030 inden udgangen af 2017. Denne strategi vil derfor også skulle omfatte

transportsektorens udledning af CO2.

Hastighedsgrænser fastsættes primært ud fra en afvejning af hensyn til mobilitet og sikkerhed i

trafikken. De fastsatte grænser bør samtidig give mening for den enkelte bilist. Der skal desuden

løbende ske en afvejning af mobilitetshensynet overfor hensyn til trafikkens bidrag til luftforurening

og støj samt trafikkens udledning af CO2. I relation til de højere hastighedsgrænsers betydning for

antallet af trafikulykker kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyse, at den tilladte hastighed

kun bliver forhøjet på strækninger, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ved både forhøjelse af

hastigheden fra 80 til 90 km i timen på landevejstrækninger og opgradering af motorveje til den

generelle hastighedsgrænse på 130 km i timen sker der en trafiksikkerhedsmæssig opgradering af

strækningerne. Den højere tilladte hastighed forventes således ikke at medføre flere trafikulykker.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget er en stærk infrastruktur en forudsætning for at tiltrække

virksomheder og skabe vækst i hele Danmark. Derfor ønsker regeringen blandt andet at gennemføre

flere samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i infrastruktur.

For så vidt angår anlæg af veje kan Transport-, Bygnings- og Boligministeriet desuden oplyse, at

Vejdirektoratet arbejder med forskellige tiltag til at reducere CO2-udledningen. Her drejer det sig især

om de tiltag, der kan hjælpe vejens brugere med at reducere brændstofforbruget, som for eksempel at

reducere modstanden mellem dæk og vejoverflade, kaldet rullemodstand. Derudover følger

Vejdirektoratet i øvrigt gældende lovgivning for energioptimering i anlægs- og driftsfasen.

Det er ikke korrekt, når der i pressemeddelelsen fra Det Økologiske Råd står, at regeringen ingen

ambitioner har, hvad angår kollektiv transport. Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil regeringen

i de kommende år investere i en elektrificering af jernbanen på strækningerne Fredericia-Aalborg og

Roskilde-Kalundborg. Samtidig elektrificeres strækningen Ringsted-Rødby som led i Femern

projektet. Elektrificeringen giver mulighed for at anvende moderne eldrevne tog, som vil nedbringe

rejsetiden og gavne miljø og klima."

Esben Lunde Larsen

Charlotte Brøndum