NOTAT
Til
Fødevarestyrelsen/Steen Mortensen
Vedr.
Udensdørs hønsehold
Fra
Professor Lars Erik Larsen, Formand AI ekspertgruppen
14. november 2016
lael
Risiko for udbrud af HPAI i udegående hønsehold og forebyggende tiltag
DTU er blevet anmodet om at lave en hurtig risikovurdering med følgende ordlyd:
”I
lyset af den nuværende situation med fund af fugleinfluenza virus H5N8 i vilde fugle samt i
fjerkræflokke i Europa, beder vi om en vurdering af risikoen for udegående fjerkræ i Danmark samt
hvilke sygdomsforebyggende foranstaltninger der er mest virkningsfulde. Da der overvejes hurtig
implementering af eventuelle tiltag, haster vurderingen”.
Baggrund
Udbrud af højpatogen aviær influenza virus (HPAI) af subtype H5N8 er konstateret i vilde fugle i flere
europæiske lande i løbet af november måned 2016. Endvidere er H5N8 virusset konstateret i
kommercielle kalkun og fjerkræ besætninger i Ungarn og i Tyskland 60-100 Km syd for den danske
grænse. Også i 2014 og 2015 blev et lignende HPAI H5N8 virus påvist i vilde fugle og hønsehold i en
række europæiske lande, herunder i svaner i Stockholm, Sverige.
I Danmark er H5N8 påvist i vilde fugle fra Stege Bugt, København (Christiania) samt ved Roskilde.
Fuglene er døde i perioden 6-11. november 2016
Genetisk analyse af de virus der er isoleret i Europa i 2016 er næsten identiske (baseret på analyse af
HA genet) og har stor lighed med virus påvist i Rusland og i central asiatiske lande i 2016. Dette
indikerer at den mest sandsynlige introduktions rute ind i Europa er via trækfugle, men sandsynligvis
finder der også en sekundær transmission sted indenfor Europa via smittede vilde fugle.
Smitte fra vilde fugle til tamfugle
Analyser af tidligere udbrud af både lavpatogen aviær influenza (LPAI) og HPAI i tamfjerkræ har påvist
at der foregår en smitte fra vilde fugle til tamfjerkræ og omvendt. Endvidere har hollandske
undersøgelser påvist at risikoen for at besætninger med udegående fjerkræ mere end 10 gange så
stor risiko for at blive smittet i forhold til besætninger med udelukkende indendørs produktion.
Smitte forebyggende foranstaltninger
Vilde fugle der er smittet med LPAI og HPAI vil udskille store mængder af virus via alle sekreter
herunder fæces. Dette betyder at udegående fjerkræ kan smittes ved direkte kontakt med vilde fugle
og ved indirekte kontakt med sekreter fra vilde fugle.
Danmarks Tekniske Universitet
Veterinærinstituttet
Bülowsvej 27
1870 Frederiksberg C
Tlf.
Dir.
Fax
35 88 60 00
+4540998434
35 88 60 01
www.vet.dtu.dk