Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1701545_0001.png
NOTAT
Til
Fødevarestyrelsen/Steen Mortensen
Vedr.
Udensdørs hønsehold
Fra
Professor Lars Erik Larsen, Formand AI ekspertgruppen
14. november 2016
lael
Risiko for udbrud af HPAI i udegående hønsehold og forebyggende tiltag
DTU er blevet anmodet om at lave en hurtig risikovurdering med følgende ordlyd:
”I
lyset af den nuværende situation med fund af fugleinfluenza virus H5N8 i vilde fugle samt i
fjerkræflokke i Europa, beder vi om en vurdering af risikoen for udegående fjerkræ i Danmark samt
hvilke sygdomsforebyggende foranstaltninger der er mest virkningsfulde. Da der overvejes hurtig
implementering af eventuelle tiltag, haster vurderingen”.
Baggrund
Udbrud af højpatogen aviær influenza virus (HPAI) af subtype H5N8 er konstateret i vilde fugle i flere
europæiske lande i løbet af november måned 2016. Endvidere er H5N8 virusset konstateret i
kommercielle kalkun og fjerkræ besætninger i Ungarn og i Tyskland 60-100 Km syd for den danske
grænse. Også i 2014 og 2015 blev et lignende HPAI H5N8 virus påvist i vilde fugle og hønsehold i en
række europæiske lande, herunder i svaner i Stockholm, Sverige.
I Danmark er H5N8 påvist i vilde fugle fra Stege Bugt, København (Christiania) samt ved Roskilde.
Fuglene er døde i perioden 6-11. november 2016
Genetisk analyse af de virus der er isoleret i Europa i 2016 er næsten identiske (baseret på analyse af
HA genet) og har stor lighed med virus påvist i Rusland og i central asiatiske lande i 2016. Dette
indikerer at den mest sandsynlige introduktions rute ind i Europa er via trækfugle, men sandsynligvis
finder der også en sekundær transmission sted indenfor Europa via smittede vilde fugle.
Smitte fra vilde fugle til tamfugle
Analyser af tidligere udbrud af både lavpatogen aviær influenza (LPAI) og HPAI i tamfjerkræ har påvist
at der foregår en smitte fra vilde fugle til tamfjerkræ og omvendt. Endvidere har hollandske
undersøgelser påvist at risikoen for at besætninger med udegående fjerkræ mere end 10 gange så
stor risiko for at blive smittet i forhold til besætninger med udelukkende indendørs produktion.
Smitte forebyggende foranstaltninger
Vilde fugle der er smittet med LPAI og HPAI vil udskille store mængder af virus via alle sekreter
herunder fæces. Dette betyder at udegående fjerkræ kan smittes ved direkte kontakt med vilde fugle
og ved indirekte kontakt med sekreter fra vilde fugle.
Danmarks Tekniske Universitet
Veterinærinstituttet
Bülowsvej 27
1870 Frederiksberg C
Tlf.
Dir.
Fax
35 88 60 00
+4540998434
35 88 60 01
[email protected]
www.vet.dtu.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/11-16 fra Sara Louise Bøttcher, Slagelse, vedrørende fugleinfluenza og segmentering m.m., til miljø- og fødevareministeren
1701545_0002.png
Effekten af forskellige foranstaltninger til at beskytte fjerkræ mod smitte fra vilde fugle er ikke belyst via
kontrollerede forsøg, men overordnet set er det tilrådeligt at holde tamfjerkræ adskilt fra både indirekte
og direkte kontakt med vilde fugle.
Det anbefales derfor at holde fjerkræ indendørs uden adgang til områder som også er tilgængelig for
vilde fugle eller hvor der er risiko for kontaminering af sekreter fra vilde fugle. Holdes fugle under
halvtag på udendørs verandaer skal det sikres at der ikke kan være kontakt til de vilde fugle som
heller ikke må have adgang til foder og drikkevands beholdere.
2