Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1701570_0001.png
J.nr: SVANA-401-00377
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 188 (MOF alm. Del) stillet den 22.
november 2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 188
”Ministeren bedes nærmere oplyse, på hvilken måde bekendtgørelsen fra juni 2016 vedrørende
”Indsatsprogrammer for vandområdedistrikter” påvirker kommunale udbygningsplaner for boliger og
virksomheder m.m., herunder hvorledes ministeren forventer, at kommunerne løser eventuelle
udfordringer med øget spildevand som følge af udbygning.
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som har oplyst at:
”Det er Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings forventning, at der er råderum i de fleste renseanlægs
udledningstilladelser til at modtage og behandle yderligere spildevand i forbindelse med udbygning af
boliger og virksomheder.
I de tilfælde hvor en ny tilslutning overgår renseanlæggets dimensionering/kapacitet, vil
renseanlægget skulle udbygges og have revideret sin udledningstilladelse.
I den forbindelse vil der eventuelt skulle stilles skærpede krav til udledningerne med henblik på at
forebygge forringelse af tilstanden for det overfladevandområde, der udledes til og for at sikre
opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres, jf. § 8 i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. Sådanne skærpede krav forventes at kunne imødekommes ved anvendelse af
bedste tilgængelige teknologi på spildevandsområdet. "
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk