Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-12069
Den 12. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 184 (MOF alm. del) stillet den 21.
november 2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 184:
”Ministeren bedes redegøre for, om afskaffelsen af ”Nøglehullet på spisesteder” kan have større
betydning for folkesundheden hos den mindre ressourcestærke del af befolkningen sammenlignet
med den mere ressourcestærke.
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 182 har ” Nøglehullet på spisesteder” fået en meget
begrænset udbredelse med bare 344 spisesteder tilmeldt pr. oktober 2016. Samtidig tilbød langt de
fleste af disse spisesteder blot få nøglehulsmærkede tilbud dagligt. Betydningen for folkesundheden
har derfor været ganske begrænset, både for ressourcestærke og ikke ressourcestærke danskere.
Med en ny, gratis ordning er det intentionen at gøre det lettere for alle spisesteder at arbejde med et
sundere madudbud. Jeg forventer derfor, at ”Måltidsmærket” vil få en langt større udbredelse og
opbakning end ”Nøglehullet på spisesteder”.
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk