Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1700094_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 08. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 154 (MOF alm. del) stillet 14. november
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 154
”Vil ministeren kommentere artiklen "Trækkes vi rundt i manegen når der søges om aktindsigt" af
Søren Wium-Andersen bragt på Altinget den 4. november 2016, og herunder redegøre for svinepro-
duktionens faktiske brug af medicinsk zink i 2014, 2015 og 2016, samt om der ser ud til at være sket en
stigning fra 2015 til 2016?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Til VetStat indberettes oplysninger om alle solgte, receptpligtige lægemidler til dyr. Registreringerne
foretages af apoteker, dyrlæger og fodervirksomheder. Når der på baggrund af data udtrukket fra Vet-
Stat tales om opgørelse af forbrug, er der derfor tale om en opgørelse af den registrerede, solgte
mængde lægemiddel, herunder også medicinsk zinkoxid. Det faktiske forbrug kan derfor ikke opgøres
ud fra VetStatdata. For at tale om forbrug, antages det derfor, at de solgte lægemidler bliver brugt. Der
er uagtet dette forhold generelt enighed om, at Danmark i VetStat har et af verdens bedste datagrund-
lag til opgørelse over forbruget af lægemidler til dyr.
I den konkrete sag er Fødevarestyrelsen i forbindelse med styrelsens almindelige administrationsar-
bejde med databasen, efter at en opgørelse er udarbejdet, blevet opmærksom på en række fejlindbe-
retninger, som nu er korrigeret for årene 2014-2016. Fødevarestyrelsen arbejder fortsat med at rette
indberetningsfejl for tiden forud for 2014. For at styrke validiteten af data fremadrettet vil Fødevare-
styrelsen desuden udarbejde en vejledning til fodervirksomhederne, således at indberetning af indbe-
retningen af zink styrkes.
Nedenstående tabel viser nyeste opgørelse over forbruget af medicinsk zinkoxid opgjort både som kg
zinkoxid og kg zink:
År
Zinkoxid (kg)
Zink (kg)
2014
535.168
428.134
2015
545.582
436.466
2016
442.275
353.820
Perioden januar til september
Det bemærkes, at data er dynamiske, hvorfor de nævnte tal kan ændre sig over tid, idet der efterføl-
gende kan foretages rettelser på grund af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om kommentar til artiklen "Trækkes vi rundt i manegen når der søges om aktindsigt" af Søren Wium-Andersen bragt på Altinget den 4. november 2016 m.m., til miljø- og fødevareministeren
Opgørelser ud fra de registrerede data for de først 9 måneder af 2016 sammenholdt med samme peri-
ode i 2015 viser en stigning på 7,7 % i forbruget af zink.”
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
2