Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1686337_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-11632
Den 10. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 146 (MOF alm. del) stillet den 10. november
2016 efter ønske fra Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmål nr. 146
”Af grundnotat om godkendelse af kobber (I) oxid som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter omdelt
som MOF alm. del – bilag 56 fremgår, at vurderingen i forhold til bly er foretaget på baggrund af
EFSA’s rapport fra maj 2016. Ministeren bedes oplyse, hvorfor danske forsknings institutioner i lighed
med hvad der er sket i andre lignende sager om godkendelse at tilsætningsstoffer til foder ikke er
blevet bedt om en vurdering”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Sagen omhandler godkendelse af fodertilsætningsstoffet kobber (1) oxid, hvor de referenceprøver,
som ansøger har leveret i forbindelse med godkendelsen, i 8 ud af 10 tilfælde indeholder for meget bly
i forhold til grænseværdien, der fremgår af direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foder.
Idet der er tale om en klar overskridelse af den i lovgivningen fastsatte grænseværdi for bly i
tilsætningsstoffer tilhørende gruppen af sporstoffer, er det et rent lovgivningsmæssigt spørgsmål, som
ikke kræver en faglig vurdering. Der har derfor ikke været behov for at bede en forskningsinstitution
om en faglig vurdering i den konkrete sag.
EFSA har noteret sig, at blyindholdet i flere tilfælde overskrider EU's grænseværdi for bly. EFSA’s
vurdering er rent faglig og indeholder ikke en lovgivningsmæssig vurdering.”
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk