MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om, hvordan dansk lovgivning vedrørende produktion af canabis adskiller sig fra lovgivningen i vores nabolande, til mlijø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 7. december 2016

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.144 (MOF alm. del) stillet 9. november 2016

efter ønske fra Carsten Bach (LA).

Spørgsmål nr. 144

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan dansk lovgivning vedrørende produktion af cannabis

adskiller sig fra lovgivningen i vores nabolande, hvor produktion af cannabis til medicinsk brug er

tilladt.”

Svar

Miljø- og Fødevareministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 144 indhentet følgende svar

fra Sundhedsministeriet:

”Reglerne

for dyrkning af cannabis i Danmark:

FNs Enkelt Konvention om Narkotika

Cannabis og harpiks af cannabis er omfattet af FNs Enkelt Konvention af 30. marts 1961 om kontrol

med narkotiske midler (også kaldet enkeltkonventionen), som praktisk talt alle stater har tiltrådt.

Det betyder bl.a., at staterne er forpligtede til at begrænse produktion, eksport, import af, handel

med samt brug og besiddelse af cannabis og harpiks af cannabis udelukkende til medicinske og

videnskabelige formål, jf. enkeltkonventionens art. 4, litra c.

Enkeltkonventionen indeholder særskilte bestemmelser om dyrkning af cannabisplanter.

Det fremgår heraf, at en konventionspart, som tillader dyrkning af cannabisplanter med henblik på

produktion af cannabis og harpiks af cannabis, skal etablere et regeringsbureau, jf. art. 28, stk. 1, jf.

art. 23, stk. 1. Regeringsbureauet skal udpege de arealer og jordstykker, hvor det tillades at dyrke

cannabisplanter med henblik på produktion af cannabis og harpiks af cannabis, jf. art. 28, stk. 1, jf.

art. 23, stk. 2, litra a. Dyrkningen skal være forbeholdt dem, der af regeringsbureauet har modtaget

dyrkningstilladelse, jf. art. 28, stk. 1, jf. art. 23, stk. 2, litra b., og de skal aflevere deres samlede

cannabishøst til regeringsbureauet, som skal købe og fysisk overtage høsten, jf. art. 28, stk. 1, jf. art.

23, stk. 2, litra d.

Af de særskilte bestemmelser om dyrkning af cannabisplanter fremgår det, at enkeltkonventionen

ikke finder anvendelse på dyrkning af cannabisplanter til industrielle formål (fiber og frø) eller

havebrugsformål, jf. art 28, stk. 2.

Bekendtgørelsen om euforiserende stoffer

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om, hvordan dansk lovgivning vedrørende produktion af canabis adskiller sig fra lovgivningen i vores nabolande, til mlijø- og fødevareministeren

Cannabis – dog undtaget cannabisfrø og -fibre – er omfattet af bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj

2011 om euforiserende stoffer, jf. nr. 1 på liste A i bekendtgørelsens bilag 1.

Det betyder bl.a., at cannabis som hovedregel ikke må forefindes her i landet, medmindre

Lægemiddelstyrelsen under ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår

meddeler tilladelse dertil, jf. § 2, stk. 1. Som undtagelse fra hovedreglen er det fastsat, at

tilberedninger af cannabis kan ind- og udføres, sælges, købes, udleveres, modtages, fremstilles,

forarbejdes, besiddes og anvendes i medicinsk øjemed.

I bekendtgørelse om euforiserende stoffer er der fastsat særskilte bestemmelser om dyrkning af

cannabisplanter. Det fremgår heraf, at Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning kan tillade

erhvervsmæssig dyrkning for ét år ad gangen på nærmere angivne arealer, der hver for sig udgør et

sammenhængende areal på mindst 0,3 hektar, af cannabisplanter med et indhold af THC på højst

0,3 %, jf. § 2 a, stk. 1. THC er et euforiserende stof, som i sig selv er omfattet af bekendtgørelsen, jf.

nr. 223 på liste B i bilag 1.

Ansøgning om dyrkningstilladelse indgives skriftligt til NaturErhvervstyrelsen, som efter indhentet

udtalelse fra Rigspolitichefen videresender ansøgningen med en indstilling til Lægemiddelstyrelsen,

jf. § 2 a, stk. 2. Lægemiddelstyrelsen underretter NaturErhvervstyrelsen og Rigspolitichefen om hver

enkelt tilladelse og det i forbindelse hermed udpegede dyrkningsareal samtidig med, at tilladelsen

meddeles, jf. § 2 a, stk. 3. NaturErhvervstyrelsen fører i fornødent omfang kontrol, herunder

prøvetagning og analyse, med de tilladte dyrkninger, jf. § 2 a, stk. 4.

Det fremgår af § 2 a, stk. 5, at salg, køb, modtagelse, forarbejdning og besiddelse af cannabisplanter,

der er dyrket med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, er tilladt. I tilfælde af overdragelse af høstede

planter eller dele heraf skal overdrageren senest samtidig med overdragelsen give

NaturErhvervstyrelsen skriftlig meddelelse om, til hvem overdragelsen sker. Denne forpligtelse

ophører fra det tidspunkt, hvor de omhandlede planter eller plantedele måtte være forarbejdet

således, at udnyttelse af en euforiserende egenskab ikke er mulig.

Forholdet mellem bekendtgørelsen om euforiserende stoffer og enkeltkonventionen

Den danske ordning med dyrkning af cannabisplanten, jf. § 2 a i bekendtgørelse om euforiserende

stoffer, giver mulighed for at, at der erhvervsmæssigt kan produceres fiber og frø. Dyrkningen falder

uden for enkeltkonventionen. Det er baggrunden for, at Danmark ikke har været konventionsretligt

forpligtet til at etablere et regeringsbureau i forbindelse med ordningens indførelse.

Dyrkning af cannabis til medicinsk brug

Inden for rammerne af den danske ordning kan der ikke dyrkes cannabisplanter med henblik på

produktion af cannabis og harpiks af cannabis. Ved en udvidelse af ordningen, således at der også

måtte dyrkes cannabisplanter med henblik produktion af cannabis og harpiks af cannabis, ville

Danmark være konventionsretligt forpligtet til at etablere et regeringsbureau. Etableringen af

ordningen vil være udgiftsdrivende og forudsætte finansiering.

Andre landes regler

I både Holland, Canada og Israel er der egenproduktion af cannabis i overensstemmelse med

enkeltkonventionen.

Holland:

Den hollandske stat har oprettet et bureau for medicinsk cannabis (Bureau voor Medicinale

Cannabis – BMC) under det hollandske sundhedsministerium.

Canada:

Den canadiske stat har oprettet et kontor for medicinsk cannabis (Office of Medical Cannabis).

Israel:

Den israelske stat har oprettet en styrelse for medicinsk cannabis (Medical Cannabis Agency).

Derudover er der i Tyskland fremsat et lovforslag, hvor Tyskland påtænker at etablere et

regeringsorgan i overensstemmelse med konventionen til tysk egenproduktion af cannabis til

medicinsk brug.”

Esben Lunde Larsen

Sarah Børner