Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1696445_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-11586
Den 2. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 141 (MOF alm. del) stillet 8. november 2016
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 141
”Ministeren bedes redegøre for omfanget af det fiskeri, der foregår med udenlandske bomtrawlere i
Vesterhavet fra f.eks. hollandske og belgiske fartøjer, herunder hvilke konsekvenser dette fiskeriet har
for danske fiskere samt for havmiljøet”.
Svar
./. Til besvarelse af spørgsmålet vedlægger jeg et notat fra NaturErhvervstyrelsen, som jeg henholder mig
til.
Esben Lunde Larsen
/
Anders Munk Jensen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om omfanget af det fiskeri, der foregår med udenlandske bomtrawlere i Vesterhavet m.m., til miljø- og fødevareministeren
1696445_0002.png
NOTAT
Fiskerikontrol
J.nr.
16-7112-000022
Den 21. november 2016
Omfang af fiskeri med udenlandske bomtrawlere i Vesterhavet
Udenlandske bomtrawlere fisker i bl.a. Nordsøen og Skagerrak i henhold til historiske rettigheder.
Disse rettigheder er grundfæstet i EU’s fælles fiskeripolitik. De enkelte medlemslandes fiskeriudøvelse
reguleres bl.a. ved årlige kvotefastsættelser. Både Belgien og Holland har rettigheder i Nordsøen og
Skagerrak uden for dansk søterritorium til fiskeri efter arter som tunge, rødspætte og torsk.
Desuden har både Belgien og Holland særlig adgang til fiskeri efter bestemte arter, herunder fladfisk
og torsk, inden for 12 sømil fra de danske basislinjer (søterritoriet).
Der findes særlige restriktioner for fartøjer, der fisker med bomtrawl, herunder restriktioner for
anvendelse af motorkraft og fiskeredskaber. Disse begrænsninger er indført for at skåne områder, hvor
der vurderes at være behov for at tage særlige hensyn til visse arters gyde- eller opvækstområder.
Omfanget af fiskeriet styres af de tildelte kvoter (se tabel nedenfor). Medlemslandene kan bytte kvoter
for at sikre et mere hensigtsmæssigt fiskeri. Det udnytter Danmark f.eks. til at bytte kvoter med
belgiske bomtrawlere i forhold til fiskeri i Skagerrak. Det er derimod vanskeligere at bytte Holland ud
fra områder, hvor danske fiskere traditionelt fisker. Det skyldes bl.a., at Holland råder over en
betydeligt større kvote af arterne tunge og rødspætte i Nordsøen, end Danmark gør.
Udvalgte kvoterettigheder i 2016 i tons (før kvotebytter)
Torsk
Rødspætte
Danmark
Nordsøen: 5.713 t
Nordsøen: 24.499 t
Skagerrak: 3.846 t
Skagerrak: 9.161 t
Holland
Nordsøen: 3.228 t
Nordsøen: 47.112 t
Skagerrak:
24 t
Skagerrak: 1.762 t
Belgien
Nordsøen: 994 t
Nordsøen: 7.538 t
Skagerrak:
12 t
Skagerrak:
70 t
Tunge
Nordsøen: 505 t
Skagerrak: 328 t
Nordsøen: 9.971 t
Skagerrak:
32 t
Nordsøen: 1.104 t
Skagerrak:
0t
I relation til de noget mindre hollandske kvoterettigheder i Skagerrak sammenholdt med forlydender
om, at hollandske fartøjer tilsyneladende fisker i Skagerrak i længere tid, kan der opstå mistanke om,
at der sker afskrivning af fangster fra Skagerrak i Nordsøen.
Afskrivning af fangster i andre områder, end der hvor fisken er fanget, er hverken en ny udfordring
eller en udfordring kun med de hollandske fartøjer.
Da EU-reglerne tillader fiskeri i både Nordsøen og Skagerrak på samme fangstrejse, kan det være
udfordrende at kontrollere ukorrekt afskrivning.
Fra dansk side samarbejdes med de hollandske myndigheder via det europæiske fiskerikontrolagentur
(EFCA), og et hollandsk kontrolfartøj har bl.a. været på kontrol i Skagerrak. Danmark har også drøftet
NaturErhvervstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00 • EAN 5798000877955 • [email protected] • www.naturerhverv.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om omfanget af det fiskeri, der foregår med udenlandske bomtrawlere i Vesterhavet m.m., til miljø- og fødevareministeren
sagen med de hollandske myndigheder. Da en del hollandske fartøjer lander deres fangst i danske
havne, sker der også en stikprøvevis kontrol med landingerne. Fartøjerne følges ligeledes via
satellitovervågning, hvilket giver en god indikation af, hvor fiskeriet foregår.
Generelt tilrettelægges kontrolarbejdet i forhold til den risiko, der vurderes at være for overtrædelser
af reglerne. Det gælder i relation til såvel danske som udenlandske fartøjer. Der er som følge af
formodningerne om afskrivning særlig fokus på fangstrejser i Nordsøen og Skagerrak, herunder især
de hollandske fartøjers aktiviteter i Skagerrak.
Gennemførte kontroller af udenlandske bomtrawlere har imidlertid ikke afsløret overtrædelser i større
omfang.
Ligesom de udenlandske fartøjers fiskeri er baseret på historiske rettigheder, er også fordelingen af de
samlede fiskerimuligheder fordelt med kvoter til de enkelte lande baseret på historiske rettigheder. De
udenlandske fartøjers udnyttelse af deres respektive landes kvoter har således ingen direkte
konsekvenser for danske fiskeres udnyttelse af danske kvoter. Forøgede kvoter fra 2015 til 2016 er
kommet både udenlandske og danske fiskere til gode, og generelt synes der i disse år at være fremgang
for dansk fiskeri i Nordsøen og Skagerrak.
For så vidt angår fiskeri med bomtrawl og beskyttelse af havmiljøet, sker dette gennem EU’s
miljødirektiver (habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet såvel som havstrategidirektivet). Både
Danmark og de øvrige medlemslande er forpligtet til at beskytte unikke arter og habitater, bl.a. i det
udlagte Natura 2000 netværk. For nuværende er der ikke en beskyttelse på plads for de udlagte Natura
2000 områder i Nordsøen. Dette arbejde planlægges igangsat i 2017 i forlængelse af SVANAs
offentliggørelse af den kortlægning, som skal danne grundlaget for den kommende fiskeriregulering.
3