Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1687625_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 134 (MOF alm. del) stillet den 4. november
2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S), Andreas Steenberg (RV), Trine Torp (SF), Christian Poll
(ALT), Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 134
” Vil ministeren redegøre for, om der i perioden 2007-2016 er andre eksempler på, at de indledende
MRSA-redegørelser eller lignende materiale til ministre har omfattet anbefalinger fra DTU, som
efterfølgende er blevet ændret eller fjernet inden orientering af forligskredsen eller Folketinget? Hvem
har i givet fald taget initiativ til sådanne ændringer, hvem har anmodet om at anbefalingerne udelades,
og hvem har besluttet at udelade anbefalingerne i sidste ende, jf. MOF alm. del - spm. 133?”
Svar
Anbefalinger fra DTU og andre videnskabelige institutioner behandles i overensstemmelse med
principperne i risikoanalysekonceptet, jf. Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002
af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, som
beskrevet i Fødevarestyrelsens redegørelse for håndtering af husdyr-MRSA af 26. oktober 2016. Det
ligger i principperne for risikoanalysemodellen, at der også kan være grund til at tage hensyn til andre
relevante forhold, herunder samfundsmæssige, juridiske, økonomiske, traditionelle, etiske og
miljømæssige forhold samt mulighederne for kontrol. Det er således ud fra det samlede billede, at
Fødevarestyrelsen beslutter, hvilken form for håndtering der skal iværksættes. I praksis er det derfor
ikke nødvendigvis alle forskernes forslag til tiltag, som bliver sat i værk. Det kan således ikke
udelukkes, at der er anbefalinger, der i denne proces ikke er blevet videregivet.
Esben Lunde Larsen
/
Mette Hulstrøm
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk