Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1687618_0001.png
Til kredsen bag Handlingsplanen for husdyr-MRSA
Veterinærkontoret
Ref. MELHU
Den 2. november 2016
Kære alle
I forbindelse med offentliggørelsen den 26. oktober af Fødevarestyrelsens redegørelse om håndtering
af husdyr-MRSA, har flere af jer i medierne og ved henvendelse til mig efterspurgt dokumentation
vedrørende korrespondancen mellem det daværende Fødevareministeriums departement og
Fødevarestyrelsen i perioden mellem forelæggelse af det 1. udkast til redegørelsen den 16. maj 2012 for
den daværende fødevareminister ind til oversendelse af den justerede redegørelse til Folketinget den
26. juni 2012. For helhedens skyld er de pågældende akter vedrørende korrespondancen udtrukket i
perioden fra bestillingen afgives til Fødevarestyrelsen den 13. marts 2012 ind til oversendelsen til
Folketinget den 26. juni 2012.
På den baggrund har jeg bedt mit ministerium om at finde de relevante akter frem, og vurdere
udleveringen efter aktindsigtsreglerne. Hermed fremsendes akter, som vedrører korrespondancen
mellem det daværende Fødevareministeriums departement og Fødevarestyrelsen om den MRSA-
redegørelse, den daværende fødevareminister sendte til Folketinget i juni 2012.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk