Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1687227_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.127 (MOF alm. del) stillet 4. november 2016
efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 127
”Hvorfor har ministeren sagt ja til at skære antallet af miljøskibe i Danmark?”
Svar
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) er myndighed for miljøskibene. Jeg har forelagt
spørgsmålet for SVANA, som oplyser:
”Miljøministeriet overtog otte større miljøskibe sammen med natur- og vandmiljøovervågningen fra
amterne i 2007. Skibene udgjorde ikke en moderne og effektiv platform, ligesom de i varierende grad
var udtjente i driftsmæssig forstand. Af samme grund besluttede Naturstyrelsen ultimo 2011, at der
skulle anskaffes to nye store miljøskibe til erstatning for de gamle.
De to nye miljøskibe vil pga. større hastighed og sødygtighed end de nuværende skibe kunne løse de
samme opgaver mere effektivt og med et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Miljøskibene har ingen
beredskabsopgaver i forbindelse med forureningsuheld mv.”
Beslutningen om færre og større miljøskibe er således ikke en beslutning, som jeg har truffet, men jeg
deler ønsket om effektiv og sikker varetagelse af overvågningsopgaven.
Esben Lunde Larsen
/
David Fjord Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk