Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1690686_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 125 (MOF alm. del) stillet den 2. november
2016 efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 125
”Kan ministeren oplyse, om EU-Kommissionen er fuldt oplyst om den danske praksis med at føre en
offentlig og lukket liste i forbindelse med kontrol af fjerkrækød uden virksomhedernes vidende, og har
EU-Kommissionen tilkendegivet, at de anser denne praksis for at være juridisk lovlig og acceptabel og
i harmoni med Fødevareforordningens artikel 14, altså en sikring af varernes frie bevægelighed i det
Indre Marked?”
Svar
EU-Kommissionen er fuldt ud oplyst om den danske praksis i forbindelse med udførelse af case-by-
case kontrollen og offentliggørelse af virksomheder, som producerer og markedsfører fersk kød, der
kan udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne. Kommissionen informeres løbende gennem EU´s
meldesystem for farligt foder og fødevarer (RASFF) om partier af kød, der er markedsført i EU, og som
led i case- by-case kontrollen er vurderet at udgøre en sundhedsrisiko.
Der er ikke et notifikationskrav overfor Kommissionen i forhold til regler om offentliggørelse af
virksomheder, som har markedsført sundhedsfarlige fødevarer, og derfor er der heller ikke behov for
en tilkendegivelse fra Kommissionen i den specifikke sag. Kommissionen er i øvrigt bekendt med
Fødevarestyrelsens generelle praksis om offentliggørelse af kontrolresultater.
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk