Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Overfaldevand & Grundvand
Ref. thje
Den 12. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (MOF alm. del) stillet den 3. oktober
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1232
"Ministeren bedes bekræfte, at samtlige klassifikationer og definitioner, jf. MOF alm. del - bilag 676 er
kvantitative, og at miljøtilstanden i vandrammedirektivets geografiske område derfor vurderes alene
på baggrund af data, og vil ministeren i modsat fald redegøre for, hvilke af klassifikationerne og
definitionerne der skal anvendes i Danmark, som er kvalitative?"
Svar
Overfladevandområdernes økologiske tilstand klassificeres efter vandrammedirektivet kvalitativt ud
fra værdier udtrykt ved normative definitioner, der ved overvågningen altovervejende
operationaliseres kvantitativt ved økologiske kvalitetsindeks med talværdier, dvs. grænseværdier for
de enkelte tilstandsklasser, som sammenlignes (interkalibreres) mellem EU-lande for at sikre
overensstemmelse med de normative definitioner og sammenlignelighed medlemslandene i mellem.
Arbejdet med interkalibrering er en længere proces, der har været i gang siden før de første vandplaner
fra 2009. Vandrammedirektivet, herunder bl.a. anvisninger for klassifikation og
overvågningssystemers sammenlignelighed, er direktivnært gennemført ved lov om vandplanlægning
med tilhørende bekendtgørelser.
Esben Lunde Larsen
/
Theis Bødker Jensen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk