MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/9-17 om politianmeldelsen af Mærsk, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BE, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Miljø- og fødevareministerens

besvarelse af samrådsspørgsmål

nr. BE stillet af Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg

Ministeren er kaldt i samråd om Maersk Oils

udledning af ulovlige kemikalier.

Samrådsspørgsmål BE

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for

samt sin holdning til, at Miljøstyrelsen først den

10. august 2017 politianmeldte Mærsk for

udledning af ulovlige kemikalier i stedet for at

politianmelde i umiddelbar forlængelse af, at

man fik kendskab til den ulovlige udledning.

Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor

man ikke straks, da man fik kendskab til den

ulovlig udledning, pålagde Mærsk at ophøre med

at udlede de ulovlige kemikalier samt ministerens

holdning til denne afventende tilgang.

Spørgsmålet er stillet efter ønske af Maria

Reumert Gjerding (EL).

”Det talte ord gælder”

Svar:

Jeg skal for en god ordens skyld nævne, at sagen

ikke er oversendt til politiet endnu, idet styrelsen

for indeværende fortsat er i færd med at

udarbejde politianmeldelsen. Miljøstyrelsen

forventer at kunne oversende anmeldelsen til

politiet i starten af oktober.

Lad mig starte med kort at redegøre for, hvordan

udledning af offshore-kemikalier reguleres:

Virksomheder, som efterforsker og producerer

olie og gas i Nordsøen, herunder Maersk Oil, skal

have en udledningstilladelse, før de kan bruge og

udlede offshore kemikalier.

Det er Miljøstyrelsen, der, som myndighed på

området, udsteder udledningstilladelserne.

Tilladelserne bliver givet med udgangspunkt i

havmiljøloven og de beslutninger og

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1219: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 27/9-17 om politianmeldelsen af Mærsk, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BE, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

anbefalinger, som er vedtaget i regi af OSPAR-

konventionen.

Med baggrund i OSPARs harmoniserede

kontrolkriterier inddeles kemikalierne alt efter

kemikaliernes Miljøfarlighed. I Danmark

betegner vi opdelingen efter et farvekodesystem i

grønne, gule, røde og sorte kemikalier, hvor sort

udgør den højeste miljørisiko, og grønt har ingen

eller lav miljørisiko.

OSPAR vedtog i 2006 en anbefaling om at udfase

røde kemikalier, hvor der ikke kan findes

alternativer og derigennem opfordre til at sætte

gang i udviklingen af mindre miljøskadelige

alternativer. Der blev samtidig vedtaget et mål

om at udfase røde kemikalier, som kan udskiftes,

inden 1. januar 2017.

I Danmark er udfasningen sket siden 2006 som

en del af offshore-handlingsplanen fra december

2005. Status for arbejdet med at nå

målsætningen er frem til 2013 løbende blevet

afrapporteret til Folketinget. I den sidste

statusrapport fra 2013 blev det konkluderet, at

målene med handlingsplanen var nået.

Miljøstyrelsen giver, som nævnt, tilladelse til

brug og udledning af grønne og gule kemikalier

efter en række kriterier.

For røde kemikalier skal virksomhedens

ansøgning leve op til en række udvidede kriterier

om tilladelse til brug og evt. udledning.

Ansøgningen om røde kemikalier skal indeholde

dokumentation for miljømæssige egenskaber, at

brugen af det givne produkt er den teknisk og

sikkerhedsmæssigt set bedste løsning, og at

anvendelsen af kemikaliet også er den

miljømæssigt set bedste løsning.

På baggrund heraf kan Miljøstyrelsen meddele

tilladelse til brug og udledning af et rødt

kemikalie.

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Jeg vil med denne introduktion gå over til at

besvare det første del af spørgsmål BE:

Baggrunden for samt ministerens holdning til,

at Miljøstyrelsen først den 10. august 2017

politianmeldte Mærsk for udledning af ulovlige

kemikalier i stedet for at politianmelde i

umiddelbar forlængelse af, at man fik kendskab

til den ulovlige udledning.

Lad mig indledningsvist præcisere, at

Miljøstyrelsen besluttede at politianmelde

Maersk Oil den 10. august.

Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg ser meget

alvorligt på denne sag om Maersk Oils

udledninger af ulovlige kemikalier.

Miljølovgivningen skal overholdes, og det er

utilfredsstillede, at Maersk Oil i en periode ikke

har levet op til sin pligt til at oplyse

Miljøstyrelsen om de anvendte kemikaliers

miljømæssige egenskaber.

Sagen er, at Maersk Oil i april måned 2017 tog

kontakt til Miljøstyrelsen vedrørende kemikaliet

Scavtreat. Maersk Oil oplyste, at de af deres

kemikalieleverandør havde fået oplyst, at der

indgik et udeklareret stof i Scavtreat - uden at de

påkrævede test for miljøegenskaber var blevet

foretaget.

Miljøstyrelsen indskærpede herefter, at

udledningstilladelsens vilkår skulle overholdes og

bad Maersk Oil om en handlingsplan med

henblik på at udfase stoffet eller finde et

alternativ. Maersk Oil fik en frist til hurtigst

muligt, og senest den 1. juli 2017, at stoppe det

ulovlige forhold.

Maersk Oil henvendte sig derudover i maj over 2

omgange til Miljøstyrelsen og fortalte, at der for

kemikalierne WT-1099 og MB-5952 forelå test,

der viste, at kemikalierne skulle klassificeres som

røde og ikke som gule, som tidligere oplyst.

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

For WT-1099 var der tale om et rødt kemikalie,

hvor Maersk Oil allerede havde fundet et

alternativ gult kemikalie, hvorfor Miljøstyrelsen

umiddelbart efter den fik viden om at kemikaliet

var rødt, trak Maersk Oils tilladelse til brug og

udledning af WT-1099.

For MB-5952 var der tale om et kemikalie med et

aktivt indholdsstof- natrium hypoklorit (klor)

som benyttes bredt indenfor offshore-branchen.

Natrium hypoklorit nedbrydes hovedsagligt til

salte i kontakten med havvand, og udgør, efter

styrelsens vurdering, ikke en risiko for

havmiljøet. Maersk Oil, har den 1. september

2017 fremsendt en ansøgning om, at natrium

hypoklorit - udover at være det teknisk og

sikkerhedsmæssigt bedste - også er det

miljømæssigt bedste valg. Miljøstyrelsen afventer

yderligere oplysninger fra Maersk Oil, førend der

kan træffes afgørelse om at give tilladelse til

fortsat brug og udledning af natrium hypoklorit

som rødt kemikalie.

Miljøstyrelsen har ikke trukket tilladelsen, og det

er derfor stadig lovligt for Maersk at bruge

stoffet.

Miljøstyrelsen indskærpede også i forhold til WT-

1099 og MB-5952, at udledningstilladelsens

vilkår skal overholdes og udbad sig også her en

redegørelse, der nærmere beskrev årsagerne til,

at informationer om miljøoplysninger for WT-

1099 og MB-5952 ikke var givet tidligere til

Miljøstyrelsen.

Maersk Oil skulle i samme redegørelse beskrive,

hvilke tiltag Maersk Oil ville iværksættes for at

undgå lignende overtrædelser fremover.

Miljøstyrelsen modtog en samlet redegørelse fra

Maersk Oil den 30. juni 2017 og kunne

konstatere, at de ulovlige udledninger var

stoppet. Miljøstyrelsen kunne samtidig

konstatere, at redegørelsen ikke var tilstrækkelig

fyldestgørende. Den indeholdt ikke alle de

informationer, som Miljøstyrelsen havde

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

efterspurgt i forbindelse med indskærpelserne,

herunder de nærmere omstændigheder, der var

skyld i vilkårsovertrædelserne.

Miljøstyrelsen udbad sig derfor en supplerende

redegørelse, som styrelsen modtag den 7. august

2017.

Miljøstyrelsen kunne derefter konstatere, på

baggrund af oplysningerne i den supplerende

redegørelse, at Maersk Oil i flere tilfælde, i strid

med havmiljølovens regler, har udledt røde

kemikalier i forbindelse med olieudvindingen i

Nordsøen, og styrelsen besluttede derfor den 10.

august at politianmelde Maersk Oil, fordi der,

efter styrelsens vurdering, kan være tale om så

alvorlige forhold, at de bør undersøges af politiet.

Jeg kan ikke komme ind på de nærmere

overvejelser, der har ført til Miljøstyrelsens

beslutning om at politianmelde, netop fordi det

nu bliver en politimæssig sag.

Det er almindelig praksis, at styrelsen på

virksomhedsområdet beder om en redegørelse,

for herefter - på et oplyst grundlag - at kunne

vurdere, hvorledes der skal håndhæves, herunder

vurdere om de administrative midler er

tilstrækkelige til at standse et ulovligt forhold,

eller om der er grundlag for en politianmeldelse.

Jeg synes, at Miljøstyrelsens håndtering af sagen

er velovervejet.

Den næste del af samrådsspørgsmål BE, stillet af

Maria Reumert Gjerding lyder således:

Hvorfor Miljøstyrelsen ikke straks, da man fik

kendskab til den ulovlig udledning, pålagde

Mærsk at ophøre med at udlede de ulovlige

kemikalier samt ministerens holdning til denne

afventende tilgang.

Ift. WT-1099 havde Maersk Oil, som nævnt,

allerede fundet et alternativt gult kemikalie, og

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

tilladelsen blev trukket tilbage umiddelbart efter,

at Miljøstyrelsen fik viden om, at WT-1099 skulle

omklassificeres til rødt.

For så vidt angår MB-5952 har Miljøstyrelsen,

som nævnt, vurderet, at natrium hypoklorit ikke

udgør en risiko for havmiljøet. Miljøstyrelsen

afventer dog yderligere oplysninger fra Maersk

Oil, førend der kan træffes afgørelse om at give

tilladelse til fortsat brug og udledning af natrium

hypoklorit som rødt kemikalie.

Jeg antager derfor, at spørgsmålet angår

Scavtreat, hvor Maersk Oil, som sagt, henvendte

sig i april måned og fortalte Miljøstyrelsen om

forholdet vedrørende stoffet med de ukendte

miljøegenskaber i Scavtreat, og de fik en frist til

at bringe forholdet i orden.

Det er helt almindelig praksis, at virksomheder -

på land - får en frist til at bringe et ulovligt

forhold til ophør. Dog kan Miljøstyrelsen, såfremt

der er tale om overhængende alvorlig fare for

sundheden, nedlægge forbud imod fortsat drift.

Miljøstyrelsen er som tilsynsmyndighed

underlagt almindelig forvaltningspraksis

herunder proportionalitetsprincippet. Det

betyder, at der skal være et rimeligt forhold

mellem mål og middel.

Maersk oplyste, at Scavtreat anvendes til at

forebygge korrosion af rørene på deres

produktionsplatforme og er nødvendigt for at

forhindre gaseksplosioner i forbindelse med

olieproduktionen.

Maersk Oil oplyste desuden Miljøstyrelsen om, at

hvis brugen af Scavtreat skulle stoppe, før et

alternativ var på plads, det ville nødvendiggøre et

produktionsstop på Dan-, Halfdan- og Gorm-

felterne, hvilket ville forårsage et tab i omsætning

på 32 millioner kroner om dagen.

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Der har siden 1989 hvert tredje år været

gennemført havbundsundersøgelser ved en

række produktionsplatforme, herunder ved flere

af Maersk Oils produktionsplatforme. Den

seneste undersøgelse er fra 2015.

Undersøgelserne har gennem årene vist det

samme billede, nemlig, at der er en signifikant

påvirkning af bundfaunaen tæt på platformene,

men at påvirkningerne ved de undersøgte

platforme aftager desto længere væk man

kommer. Ved afstande over 750 meter kan der

ikke længere identificeres påvirkninger, der

adskiller sig fra det, der er naturligt

forekommende pga. temperatur, strøm mm.

Det var på den baggrund, at Miljøstyrelsen

vurderede, at den aktuelle sag om Maersk Oils

udledninger af ulovlige kemikalier, ikke aktuelt

ændrede ved det overordnede risikobillede

overfor havmiljøet.

Som jeg redegjorde for indledningsvist kan

Miljøstyrelsen give tilladelse til brug og

udledning af røde kemikalier, såfremt der ikke

kan findes et gult eller grønt kemikalie, som lever

op til operatørens sikkerhedsmæssige og tekniske

krav. Der indgik således også i Miljøstyrelsen

vurderinger, at der muligvis kunne gives

tilladelse til Scavtreat efter reglerne som rødt

kemikalie, såfremt det levede op til disse krav.

Samtidig konstaterede Miljøstyrelsen, at Maersk

Oil forventede en afklaring om enten de

manglende oplysninger om stoffet i Scavtreat

eller alternativer indenfor en tidshorisont på 12

uger.

I dette tilfælde tog Miljøstyrelsen i deres

overvejelser hensyn til, at der var

sikkerhedsmæssige grunde til at anvende

kemikaliet i produktionen, og at der var

betydelige økonomiske konsekvenser for Maersk

Oil af et øjeblikkeligt stop. Dette blev

sammenholdt med, at Maersk Oil inden 12 uger

havde mulighed for på en teknisk og

sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at lovliggøre

TALEPAPIR

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål nr. BE

forholdene samt, at de samlede miljømæssige

påvirkninger af udledningerne til havet i den

afgrænsede periode ikke aktuelt ændrede ved det

overordnede risikobillede overfor havmiljøet.

På den baggrund vurderede Miljøstyrelsen, at det

ikke var proportionelt at trække tilladelsen

tilbage, før et eventuelt alternativ var på plads.

Jeg er derudover tilfreds med, at Miljøstyrelsen

har meddelt, at styrelsen, som følge af denne sag,

vil føre et skærpet tilsyn med Maersk Oil for at

sikre, at vilkårsovertrædelserne ikke gentager sig.

Jeg er enig i Miljøstyrelsens håndtering af sagen.