Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1732837_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 121 (MOF alm. del) stillet 31. oktober 2016
efter ønske fra Jakob Ellemann-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 121
Vil ministeren redegøre for den faglige vurdering og de beregningsmæssige forudsætninger, der ligger
til grund for målet om at reducere ammoniakudledningen med 24 pct. i 2020?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Reduktionsmålet på 24 % blev forhandlet på plads i forbindelse med vedtagelsen af Gøteborg-
Protokollen i maj 2012. Reduktionsmålet blev forhandlet på baggrund af en fremskrivning fra 2011
udarbejdet af Aarhus Universitet, DCE, ud fra den eksisterende regulering på daværende tidspunkt. De
vigtigste variable i fremskrivningen er antallet af kvæg, svin og pelsdyr, anvendelsen af miljøteknologi i
staldanlæg og til opbevaring og til udbringning af gylle samt reduktion i N-udskillelsen.
I fremskrivningen blev antal husdyr fremskrevet på baggrund af udvikling i historiske data. Dette
betød, at beregningerne er baseret på en nogenlunde uændret produktion af husdyr i
overensstemmelse med den historiske udvikling. I forhold til anvendelsen af miljøteknologi vurderede
DCE på baggrund af bl.a. eksisterende lovgivning og ekspertudsagn udbredelsen af forskellige
teknologier fremover. Eksempelvis, hvor mange svinebrug der ville anvende gylleforsuring i 2020.
Fremskrivningen indeholder ikke nogen egentlig analyse af usikkerheder, men arbejder i stedet med
kommentarer og en sensitivitetsanalyse i den medfølgende rapport.
I forbindelse med forhandlingerne om NEC-direktivet, hvor reduktionsmålet på 24 % blev indskrevet i
Kommissionens forslag, blev der i 2014 udarbejdet en ny fremskrivning af DCE, dog med den forskel,
at IFRO blev bedt om at vurdere udviklingen i husdyrproduktion (svin og kvæg). Til forskel fra
tidligere blev der arbejdet med flere forskellige scenarier (basis, højvækst og lavvækst for hhv. svin og
kvæg), ligesom der blev foretaget en vurdering på tværs af landbrugets sektorer, idet disse vurderes at
være indbyrdes afhængige. IFRO vurderede udviklingen i svine- og kvægproduktion, som udgør de
primære kilder til ammoniakemissioner. Udviklingen i pelsdyrproduktionen og fjerkræproduktionen
blev vurderet af DCE.
Vurdering af anvendelsen af miljøteknologi blev foretaget af Miljøstyrelsen på baggrund af udtræk fra
it-systemet til ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (husdyrgodkendelse.dk). I forhold til
tidligere vurderinger har denne fremgangsmåde den fordel, at udtrækket viser de faktiske
reduktionsprocenter, som husdyrproducenterne har vilkår om at nå. Dog har tal fra it-systemet også
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 121: Spm. om faglige vurdering og de beregningsmæssige forudsætninger, der ligger til grund for målet om at reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020, til miljø- og fødevareministeren
den indbyggede usikkerhed, at ikke alle ansøgte projekter føres ud i livet. For at korrigere for dette blev
antallet af miljøgodkendelser nedskrevet med 10 %. Der blev udarbejdet to scenarier for anvendelsen
af miljøteknologi. I forhold til 2012 og 2013 var konklusionen, at teknologianvendelsen var højere i
udgangsåret, som tidligere var sat til nul, men lavere i 2030 end antaget i de tidligere fremskrivninger.
Scenarierne med forskellige aktivitetsdata og anvendelse af miljøteknologi blev efterfølgende
kombineret i DCEs beregningsmodel på fire forskellige måder.
De fire scenarier repræsenterede i en vis udstrækning den spredning, der kunne være over
fremskrivningerne. Derudover foretog DCE en vurdering af usikkerheden på fremskrivningen.
Resultatet af fremskrivningen var, at Danmark i 2020 vil have reduceret ammoniak med 21-23 %,
afhængigt af vækstscenarie.
DCE vurderede, at usikkerheden fra 2012–2020 lå på 5–10 %, hvilket svarer til en usikkerhed på +/- 6
pct.point reduktion (ift. 2005).”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2